I et kommentarspor skrev en kvinde, at hun, når hun læste, hvordan politikerne skaltede og valtede med vores land, måtte gå ind i skrigerummet. Et sådant et er der vist mange af os, der har. Man kan også glimrende bruge rummet til at hamre hovedet ind i væggen, når man magtesløst må se til, hvordan landet misrøgtes af politikerne.
I den sidste tid har især de uforpligtende forpligtelser, som statsministeren nu vil underskrive på Danmarks vegne, fået befolkningen op i det røde felt.
Migrantpagten
(Her på dansk).
Mens Løkke Rasmussen forsvarer sig med, at der jo ”kun” er tale om en politisk og ikke en juridisk forpligtelse, har Steffen Skovmand forklaret os andre forskellen mellem juridisk og politisk forpligtelse, så vi har en mulighed for at få løftet sløret fra øjnene. Et lille udsnit fra kronikken:
”Men dette at pagten kaldes ikke juridisk bindende tjener to andre formål: for det første at fremstille pagten som harmløs og for det andet at udgøre et røgslør, som gør det muligt for FN’s medlemslande at omgå normale demokratiske processer og underskrive pagten uden parlamentarisk debat. Det er så delvist ikke lykkedes, for FN og bl.a. Merkel har meget mod sin vilje måttet tage debatten i Forbundsdagen. Men ikke i Danmark.
Afgørende er naturligvis, at pagten er politisk bindende. Hvad menes der med det? Uanset pagtens tilsyneladende knæfald for de enkelte medlemslandes ret til at fastholde deres nationale rettigheder modsiges denne bestemmelse i både teori og praksis af de resterende bestemmelser i pagten. Sagt på en anden måde: Underskriftslande som Danmark vil ikke i praksis kunne opretholde national selvstændighed på immigrationsområdet, hvis man underskriver denne pagt.”
Mange andre har været på banen, og der er skrevet mangt og meget i de sidste mange uger i håb om at få Løkke Rasmussen til at forstå, at hans skyldighed som Danmarks statsminister først og fremmest gælder hans land, og at hans egeninteresser og personlige ambitioner må være sekundært, så længe han er statsminister. Han er den danske befolknings tjener. Ikke hele verdens stik-i-rend-dreng.
Mens statsministeren igen og igen har forsøgt at hamre fast, at alle de forpligtelser (som i øvrigt samtlige ”Målsætninger” indledes med), han trækker ned over hovedet på sin sagesløse befolkning, overhovedet ikke har noget med forpligtelser at gøre, forsøger han lige så stejlt at holde på, at hjemtagelse af migranterne er en fasttømret pligt for de migrantproducerende 3. verdens lande. Opfatter han virkelig ikke, hvad han selv siger?
Selv uden underskrivelse af Migrantpagten er det ikke særligt vanskeligt at returnere 3. verdens landes uønskede borgere, hvis blot der er politisk vilje. En afvisning fra et land om at modtage egne borgere skal naturligvis resultere i, at kassen til bistand til det pågældende land omgående smækkes i. Ikke noget med lange forhandlinger og dialogkaffe. Men resolut handling.
Medicinmænd til Danmark
Store dele af Migrantpagtens uhyrlige forpligtelser, som de vestlige landes befolkninger skal udsættes for, har mange skrevet om i detaljer, så der er ingen grund til at gennemgå disse igen.
Der er dog enkelte punkter, jeg ikke har set berørt, nemlig Målsætning nr. 18, hvor der under pkt. 34 er anført:
”Vi forpligter os til at investere i innovative løsninger, som fremmer den gensidige anerkendelse af migrantarbejderes færdigheder, kvalifikationer og kompetencer på alle niveauer…” (min fremhævelse).
Det burde løbe koldt ned ad ryggen på alle, for hvis kvalifikationer og kompetancer taler vi om? Mon også de, der er essentielle for befolkningens liv og helbred? Altså læger?
Mens der fra dansk side har været stillet skrappe krav til dokumentation af 3. verdens landes lægers kompetancer, før de kunne få lov til at behandle og skære i befolkningen, bestemte EU, at alle EU-lægers kompetancer skulle anerkendes uden videre eksamination. Det ødelagde så i 2014 i hvert fald to kvinders (under)liv, der blev lemlæstet af en litauisk kirurg. Først i 2016 blev han fyret, og ingen ved i hvilket EU-land, han nu skærer løs på folk.
Det har altså ikke været muligt at EU-harmonisere lægeuddannelserne, og alligevel tror statsministeren, at det er muligt at FN-harmonisere lægeuddannelserne, så danskerne er forpligtet til at underlægge sig en hvilken som helst person, fra et hvilket som helst land i verden, der kan svinge med en kniv.
Statsministeren og hans meningsfæller er naturligvis velkommen til at lade sig (mis)handle af hvem som helst, de ønsker. Men vi er sikkert mange, der hverken vil lade os selv eller vores kære lægge krop til fremmede medicinmænd, hvis uddannelse og ekspertise vi ved lige så lidt om som om de lægers, der kommer hertil fra et hvilket som helst EU-land.
Dette er i øvrigt en afstandtagen og kritik, der fremover vil være strafbar, efter at ytringsfriheden, der ellers er sikret os i Grundloven, er lagt i graven.
Målsætning nr. 23, pkt. 40-47 om Implementering og pkt. 48-54 om Opfølgning og Evaluering bør også nævnes, da det tydeligt viser, hvor meget lid vi kan sætte til statsministerens ikke-forpligtelser. Hvert fjerde år skal de underskrivende lande nemlig rapportere detaljeret om status og initiativer til fremme af aftalens mange punkter. Hvordan rapporterer man om uforpligtende punkter, der jo netop derfor ikke er ”fremmet”?
Et gode for Danmark?
Der er intet i Migrantpagten, der tilgodeser Danmarks befolkning. Vi er ganske enkelt ikke nævnt på anden måde, end at de få rettigheder, vi endnu måtte have tilbage, også fjernes. Og de byrder og forpligtelser, der allerede er pålagt os, vil mangedobles.
Der er således med Migrantpagten intet nyt under solen i forhold til de utallige konventioner, danske politikere har underskrevet på befolkningens vegne uden at tilse, om de enkelte artikler først og fremmest kommer befolkningen til gode, og hvis ikke, tage forbehold for disse. Dette er end ikke sket efterfølgende, når det (måske) gik op for politikerne, at konventionerne direkte skadede en stor del af befolkningen.
Ikke underligt, at to ministre har sagt nej til at underskrive pagten. Den underskrivende vil for altid have dette forræderi mod den danske befolkning klæbende til sit navn og gå over i historien som den, der ødelagde Danmark.