De lavtlønnede franskmænd vil ikke være dem, der betaler for den dyre grøn omstilling – hvem skal betale i Danmark?

Skærmprint fra YouTube

Efter de mest omfattende demonstrationer i mange år vil den franske regering opgive at få indført nye, upopulære afgifter på brændstoffer i finansloven for 2019. Det siger Frankrigs premierminister, Edouard Philippe. Det er dog uvist, om regeringen vil forsøge at få afgiften igennem på anden vis. Det skriver ritzau torsdag morgen.

 

Er tiden inde til at iføre sig en gul vest?

De seneste ugers kaotiske scener i Paris og andre steder Frankrig viser, at den franske præsident Macron står over for et radikaliseret oprør, der truer med at brede sig til andre europæiske lande. De gule veste og underfrankrigs oprør mod grønne afgifter afslører den sociale kamp om, hvem der skal betale for den grønne omstilling.

 

Næsten tre ud af fire franskmænd støtter den sammensatte gruppe af arbejdere, småhandlende, selvstændige, arbejdsløse og andre, der har svært ved at få pengene til at slå til, og som har valgt de gule trafikveste som deres fælles protestuniform.

 

Der indgår utvivlsomt mange forhold i den folkelige utilfredshed, men det er umiddelbart stigningerne i de grønne afgifter, som udløste hele protestbevægelsen.

 

Den grønne omstillings sociale slagside

Protesterne kan ikke tages som udtryk for at demonstranterne fornægter klimaudfordringen. Det, de protesterer imod, er derimod klimatiltagenes sociale slagside. De grønne afgifter på diesel rammer den lavere middelklasse i udkantsområderne langt hårdere på pengepungen end de velstående i storbyerne, der ikke behøver to biler for at komme på arbejde eller som har råd til et højere benzinbudget eller at anskaffe sig en el-bil. Samtidig med at de takket være højere forbrug og flere flyrejser udleder 40 gange så meget CO2 som lavindkomstgrupperne.

 

Spørgsmålet er hvornår vi vil se lignende reaktioner i Danmark?

Klimaaktivister fylder aviser, radio, TV og alle andre medier med opfordringer til at den almindelige dansker skærer ned på kødforbruget – ja helst konverterer til vegetar eller veganer.

 

Medlemmer af Alternativet harcelerer over almindelige danskeres charterferie, mens tallene viser at de privilegerede klasser og ledende medlemmer af Alternativet flyver længere og oftere end nogensinde.

 

Samtidig dynges vi til med grønne afgifter og pålæg om energibesparelser, mens energiforbrugernes penge ødsles væk på tvivlsomme energispareordninger.

 

Samtidig er de helt ellevilde i Invest in Denmark, fordi de har lokket Netflix, Spotify, Apple, FaceBook og Google til at placere enorme datacentre i Danmark. Energiforbruget i Danmark har siden 1990 været faldende, men i de sidste par år er det igen begyndt at stige.

 

De multinationale virksomheder markedsfører sig på at have taget klimaansvar, men over de næste år kommer de gigantiske datacentre til at lægge beslag på den grønne strøm, som nu følger af de store, skatteborgerfinansierede investeringer i energisektoren.

 

Det ser ud til, at Apples gigantiske datacenter i Viborg ikke kommer til at bidrage til kommunen med 10.000 arbejdspladser, men måske – ad åre – med op til i alt 150 arbejdspladser.

 

Samtidig er der nye centre på vej: Apples server-center i Aabenraa, Facebooks ved Odense, Google i Fredericia og Aabenraa.

 

Desuden har Digiplex etableret sig i København med option på yderligere tre store datacentre på danske jord inden 2020.

 

“Danmark er et rigtig interessant marked, der har kunnet tiltrække store investeringer i hyperscale datacentre, og hvor efterspørgslen efter co-location stiger. Den danske regering har skabt de rette betingelser for en blomstrende datacenter-industri, og vi tror det danske marked vil fortsætte med at opleve en stærk vækst. Så vi glæder os til at hjælpe både danske og internationale virksomheder med at accelerere deres digitale transformation”, udtaler Gisle M. Eckhoff, CEO for DigiPlex.

 

Hvordan skal Danmark kunne leve op til Paris-aftalen?

Realiteten er, at disse datacentre vil om få år til at forbruge lige så meget strøm som samtlige 2,7 millioner danske husstande.

 

Er det så en god forretning? Næppe. Angiveligt er Apple i Viborg garanteret en meget lav pris for den grønne strøm.

 

Det er en udbredt misforståelse, at vindenergi er gratis. Den er kostbar at etablere, drive og servicere. Tilslutning og forstærkning af elnettet, betales over vores afgifter til det statslige Energinet.dk, medtages sjældent i de positive ”regnestykker”. Vi hører heller ikke noget om de stigende krav til investeringer i nødvendig backup-kapacitet.

 

Det betyder, at den danske position på vindmarkedet og de ”betingelser, den danske regering har skabt for en blomstrende datacenter-industri”, er finansieret gennem borgerne hidtidige accept af højt afgiftsniveau. Produktionen – ja den sælges til Apple eller til udlandet til rene foræringspriser. I de perioder, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, må de almindelige danske husstande betale dyrt for tysk brun- eller stenkulkraft-strøm og eventuelt strøm fra svenske og franske atomreaktorer.

 

Måske skulle man finde sin gule trafik-vest frem?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…