Dansk politik afspejler tidens rodløshed og mangel på fast værdiforankring

Wikipedia

For en del år siden startede TV2Nord en ny debatserie, hvor to personer med forskellige holdninger stillede skarpt over for hinanden. Jeg var ikke uden en vis stolthed sammen med en anden debattør, Bent Øberg fra A-pressen, udvalgt til at åbne ballet. Stoltheden fik dog et lille knæk, da den daværende studievært med et glimt i øjet afslørede, at valget var faldet på netop os to, fordi vi mindede redaktionen om de to evigt utilfredse pensionister, der fra deres tilskuerbalkon i Muppet Show kritiserede alt det, der foregik på scenen sønder og sammen (!).

 

Hvad har vælgerne reelt at vælge imellem?

Helt ærligt kan jeg da godt se ligheden. Efterfølgende har vi begge levet op til beskrivelsen. Det er dog tankevækkende, at såvel Bent Øberg som undertegnede i stadigt højere grad har vendt det kritiske blik mod egne rækker.

 

Øberg med sin kritik af først og fremmest Socialdemokraterne, som han mener svigter sine idealer og holdninger.

 

Undertegnede mod Venstre og det øvrige borgerligt liberale Danmark med den samme kritik.

 

Man kan vælge at affeje vores respektive kritik som gammelmandsvås, der kun er et skuldertræk værd, og det gør mange angiveligt også. Man kan også vælge at lytte og måske stille sig selv det spørgsmål, om det fortæller noget om dagens situation i dansk politik.

 

Hvis nemlig den såkaldt røde blok svigter de ideologiske holdninger, partierne bygger på, og den såkaldt blå blok gør det samme, hvad har vælgerne så reelt at vælge imellem? – Tilbage er kun, om man ønsker den ene eller den anden person som statsminister. Det er ikke godt for et levende demokrati og folkestyre. Det lever således af, at man deler sig efter anskuelse, og at forskellige holdninger og meninger brydes i en fri og åben demokratisk debat.

 

Partierne degenereret til en tom skal

Dagens politiske virkelighed afspejler med al smertelig tydelighed, at socialdemokratismen har sejret, fordi de politiske partier i Danmark med en enkelt undtagelse eller to alle repræsenterer diverse afskygninger af en praktisk politik, der bygger på via en tårnhøj beskatning af borgerne at opbygge en stærk stat, der i højere og højere grad kommer til at styre den enkeltes liv ned til mindste detalje.

 

Klimadebatten og den politiske håndtering af den er et lysende eksempel på det. Vi oplever øget overvågning af vores adfærd, øget central politisk styring af vores måde at leve på – det sker bl.a. via skatte- og afgiftspolitikken. Vejskatter, særbeskatning af såkaldt klimabelastende aktiviteter m.v.er lige om hjørnet med den ædle begrundelse at redde verden – skam få den, der taler ilde herom.

 

Det er alt sammen med til at øge et i forvejen tungt skattetryk – så tungt, at det allerede på det nuværende niveau ikke er et frit land værdigt. Ikke desto mindre er klimaet en kærkommen gave til alle politikere med forkærlighed for totalitær styring af borgernes liv, og denne slet skjulte totalitarisme lever sit fordækte liv i dagens magtbærende partier, hvad enten de kalder sig røde, blå eller disse års absolutte modefarve – nemlig grønne! Den triste sandhed er, at partierne er degenereret til tomme skaller, hvorunder karrièrefikserede levebrødspolitikere kører deres løb.

 

Er en skattemassakre på danske boligejere borgerlig politik?

Langt farligere for demokratiet end den dybe splittelse mellem de onde populister og nationalister og de gode politisk korrekte multikulturelle globalister i henholdsvis USA og Europa er faktisk den totalitære socialisme, som de regeringsbærende partier uanset ideologisk etikette har taget til sig som politisk styringsredskab.

 

I Danmark har en blå regering eksempelvis kunnet regere landet i nu snart en hel valgperiode på fire år – ikke fordi den har ført borgerlig liberal politik vel at mærke. Et meget bredt boligskatteforlig indgået i 2017 er ét blandt desværre mange eksempler: Stigende grundskyld tvangsindefryses frem til 2021.

 

Herefter kan nogle boligejere forvente markante stigninger på flere tusinde kroner om måneden, som skal betales af i forvejen brandbeskattede penge. Politikerne har dog været så “flinke”, at de stigende skatter først slår igennem ved salg. Det er selvsagt med til både at stavnsbinde boligejere og til at gøre livet meget svært for kommende boligkøbere – f.eks. unge børnefamilier. Hvornår er en skattemassakre mod danske boligejere blevet borgerlig politik?

 

Jeg bliver mere og mere tilfreds med rollen som den kritiske pensionist på balkonen i Muppet Show – det er vigtigt og nødvendigt at sætte spot på det demokratiske svigt, vi oplever. Det afspejler tidens rodløshed og mangel på fast værdiforankring!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…