Danmark er det 6. europæiske land, der vedtager et burkaforbud

Det danske Folketing har vedtaget et forbud mod islamiske ansigtsdækkende tørklæder i det offentlige rum. Den nye lov, der blev fremsat af centrum-højre regeringen med støtte fra socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, blev vedtaget den 31. maj med 75 stemmer for og 30 imod.

 

Fra den 1. august vil enhver person, der bærer en burka (der dækker hele ansigtet) eller en niqab (der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene) i det offentlige rum i Danmark, kunne idømmes en bøde på 1.000 kr. Gentagne lovovertrædelser vil kunne medføre en bøde på 10.000 kr.

 

Herudover vil enhver, der gennem vold eller trusler tvinger en anden til at bære beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, kunne idømmes en bødestraf eller op til to års fængsel.

 

Danmark bliver det 6. europæiske land, der vedtager et sådant forbud, efter Frankrig, Belgien, Holland, Bulgarien og Østrig. Der er også vedtaget regionale burkaforbud i Bayern i Tyskland, Katalonien i Spanien og Ticino i Schweiz, mens Norge har fremsat et lovforslag om et forbud mod burkaer i offentlige skoler. Forbuddene forsøger tilsyneladende at begrænse de stadigt mere udbredte udtryk for politisk islam i Europa.

 

Det danske burkaforbud blev foreslået for første gang af Dansk Folkeparti i 2009. Parlamentsmedlem Martin Henriksen udtalte, at burkaer og niqab “er uforenelige med dansk kultur”. Han tilføjede:

 

“Det har taget næsten 10 år at overbevise et flertal i folketinget om, at vi skulle forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Nu falder det på plads, og herefter bør Folketinget efter Dansk Folkepartis opfattelse arbejde videre med nye tiltag mod islamiseringen af Danmark.”

 

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtalte i en pressemeddelelse:

 

“Det er ikke foreneligt med værdierne i det danske samfund eller respekten for fællesskabet at holde ansigtet skjult, når man møder hinanden i det offentlige rum. Vi skal værne om respekten for vores fællesskab og de værdier, der binder os sammen. Med et tildækningsforbud trækker vi en streg i sandet og slår fast, at her i Danmark viser vi hinanden tillid og respekt ved at mødes ansigt til ansigt.”

 

Amnesty International udtalte, at den nye lov er et “diskriminerende anslag mod kvinders rettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har derimod to gange stadfæstet, at burkaforbud er lovlige.

 

Menneskerettighedsdomstolen stadfæstede for eksempel enstemmigt i juli 2017 et belgisk forbud mod at bære burka i det offentlige rum. Ifølge stadfæstelsen havde regeringen reageret på “en praksis, der i det belgiske samfund betragtes som uforenelig med social kommunikation og mere generelt med etableringen af menneskelige relationer, hvilket er nødvendigt for samfundslivet… det er essentielt for at sikre et velfungerende demokratisk samfund.”

 

Læs også
Tyrkiskfødt sygeplejerske i Danmark: “Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister”

Frankrig blev i oktober 2010 det første europæiske land, der forbød islamiske tørklæder i offentligheden. Den daværende premierminister François Fillon udtalte, at formålet med forbuddet var en “formel bekræftelse af republikkens værdier” og gjorde gældende, at “tildækning af ansigtet… medfører udelukkelse og underlegenhed for de involverede personer, hvilket er uforeneligt med Den Franske Republiks principper om frihed, lighed og menneskelig værdighed”.

 

Den daværende præsident Nicolas Sarkozy udtalte, at burkaen er “en ny form for slaveri, som Den Franske Republik ikke bifalder”. Det tidligere konservative parlamentsmedlem Jacques Myard, der støttede forbuddet, sagde, at burkaen var et “chok” for fransk kultur: “Ansigtet er en persons værdighed. Ansigtet er dit pas. Når du ikke vil lade mig se dig, er jeg et offer.”

 

En unavngiven 24-årig fransk statsborger af pakistansk afstamning udfordrede den nye lov. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stadfæstede imidlertid Frankrigs burkaforbud og accepterede den franske regerings argument om, at de opfordrer borgerne til at “leve sammen”.

 

I november 2016 vedtog det hollandske parlament med stort flertal et delvist forbud mod ansigtsdækkende islamiske tørklæder i visse offentlige områder, herunder skoler, hospitaler, regeringsbygninger og i de offfentlige transportmidler.

 

I oktober 2016 forbød Bulgariens parlament ansigtstørklæder i det offentlige rum. Dem, der bryder forbuddet, kan idømmes bøder på op til 1.500 lev (5.700 kr) samt fratagelse af sociale ydelser.

 

I oktober 2017 trådte et burkaforbud i kraft i Østrig. Den såkaldte anti-ansigtstildækningslov (Anti-Gesichtsverhüllungsgesetz) forbyder også, at man i offentligheden tildækker ansigtet med halstørklæder, masker og ansigtsmaling. Overtrædelse af loven kan give en bøde på 150 euro (1.120 kr).

 

Læs også
I Danmark får han førtidspension – men han kan godt klare at rejse til Mellemøsten og blive gift med kone nummer to

Tilbage til Danmark, hvor muslimer mødte den nye lov med trods: En flok kvinder iklædt burka og niqab sad på folketingssalens tilhørerpladser. “Jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at gå på kompromis med mine egne principper”, sagde en af dem.

 

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtalte, at nogle “ønsker [ikke] at være en del af samfundet og medvirker til at skabe parallelsamfund med egne normer og regler.” Det beviser behovet for et burkaforbud, sagde han: “Vi vil have, at vi lever i et samfund, hvor vi kan se hinanden i øjnene. Hvor vi ser hinandens ansigter i et åbent demokrati. Som danskere er det den måde, vi skal være sammen på.”

 

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Kirsten Valeur

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…