En mand kom kørende på Holbæk Motorvej, da hans bil blev ramt flere gange.
Det skete ved Roskilde mellem afkørsel 12 og afkørsel 13 .
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2.
En bil er blevet ramt tre gange, men der blev angiveligt affyret flere skud, siger vagtchefen.
Skuddene blev affyret fra “en eller flere forbikørende biler”, som stak af med det samme. Ingen personer er kommet noget til, skriver TV2.
Politiet ønsker ikke at oplyse noget om identitet på den mand, der blev skudt efter, eller hvorfor han forlod stedet efter skudepisoden. Anmelder og føreren af bilen er dog ikke den samme, understreger vagtchefen til TV2.
Det er sket flere gange før, at der er blevet skudt efter biler i fart, som for eksempel omtalt her B.T. og her Ekstra Bladet
Politiet kan ikke sige om nattens skudepisode på motorvejen har forbindelse til bandekonflikten.
Bandekrigen hærger igen
Men det er en kendsgerning, at der igen er krig mellem bander i indvandrertætte områder som Nørrebro og Københavns Vestegn.
I over en uge har der været næsten daglige overfald og skyderier, som det løbende er blevet beskrevet i TV og flere andre medier. blandt andet i TV2 News nye magasinprogram “Bag forbrydelserne” mandag aften.
Politiet har anholdt syv unge mænd med indvandrerbaggrund, skriver Ekstra Bladet og B.T. 25.9.
De nægter sig alle skyldige.
Det er vurderingen, at skyderierne og overfaldene handler om et internt opgør i indvandrerbanden Brothas, som især kendes fra indvandrerghettoen Mjølnerparken på Nørrebro.