Bankerne burde konsolidere sig

Colourbox

Erhvervsministeriet meddelte onsdag den 14. marts 2018, at regeringen havde besluttet at følge indstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, om at den såkaldte ”kontracykliske buffersats” sættes til 0,5 pct. med virkning fra den 31. marts 2019.

 

Konsekvensen af beslutningen er, at penge- og realkreditinstitutter skal sætte yderligere 7 mia. kr. til side nu, hvor det går godt i dansk økonomi, således at institutterne kapitalmæssigt er bedre polstrede, hvis økonomien på et tidspunkt vender.

 

Af misforstået venlighed overfor de uansvarlige pengeinstitutter ville den daværende Erhvervsminister, Brian ”Bugatti” Mikkelsen ”afvente” udviklingen, før der skulle tages stilling til at følge Det Systemiske Risikoråds anbefaling af at forhøje den kontracykliske buffersats til 1 pct.

 

Det kan dog vise sig at være en stakket frist. Nye internationale kapitalkrav, kan meget nemt betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter snart skal sætte væsentligt større beløb til side.

 

Basel-komiteen (Basel Committee on Banking Supervision, BCBS), der holder til hos Bank for International Settlements i Basel i Schweiz, nåede allerede i december 2017 frem til de sidste anbefalinger i den pakke af bankreguleringer, der skal minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009.

 

De såkaldte Basel IV reformer, der anbefales af Basel-komiteens Group of Central Bank Governors and Heads of Supervision, GHOS, indeholder bl.a. nye kapitalkrav til de største banker i verden.

 

Fravær af konkurrence i Danmark betyder dyrere lån

Basel IV indebærer en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.

 

Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til. Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til at gå ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.

 

Reaktionen fra pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er bemærkelsesværdi. FinansDanmark-direktør Ulrik Nødgaard tilkendegiver, at øgede kapitalkrav i Danmark vil gøre danske lån dyrere og dermed vil en ekstra kapitalbinding få en negativ effekt på vækst, jobskabelse og boligmarkedet.

 

Pengeinstitutternes brancheorganisation og direktør Nødgaard, der tidligere fra chef for Finanstilsynet, bekræfter hermed, at der ikke er konkurrence på de danske kapitalmarkeder. Hvis der havde været konkurrence, ville långiverne, dvs. bankerne, ikke uden videre kunne vælte øgede omkostninger over på låntagerne.

 

Bankerne har store overskud og udbetaler store udbytter til aktionærerne

I 2017 havde de danske banker en fest. Bundlinjen toppede med en historisk profit på samlet 41 mia. kr., bankaktierne strøg i himlen, og der blev sammenlagt strøet mere end 20 mia. kr. ud over aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb.

Bankerne havde i 2017 et godt år; Nok var væksten i forretningsomfanget beskedent, men stærkt stigende gebyrer og bidragssatser, barbering af omkostningerne, pæne kursgevinster på værdipapirer og meget begrænsede tab på kunderne gjorde 2017 til et rekordernes år.

 

Kunderne betaler gildet

Kunder bidrog med stadig højere gebyrer til bankernes rekordstore overskud i 2017. Bankerne har skruet op for valutagebyrer, servicegebyrer og bidragssatser, så deres indtægter på området vokser kraftigt disse år. På to år er gebyrerne vokset med en sjettedel, og ser man tilbage til 2011, er priserne steget med mere end 50 procent. Indtægter fra gebyrer i ti af landets største banker er samtidig på fem år steget med næsten 40 procent. Fra 34,3 mia. kroner i 2013 til godt 47,4 mia. kroner i 2017.

 

Samtidig er prisen på andre varer og tjenester i samfundet kun steget i begrænset omfang.

 

Når bankerne kan kradse gebyrer ind i den størrelsesorden, bekræfter det, at konkurrencen mellem bankerne er sat ud af funktion. Sektoren virker som et kartelmarked, hvor pengeinstitutterne kan skrue op og op for gebyrerne, uden at det rigtigt får negative konsekvenser for de enkelte institutters markedsandele.

 

Er bankerne simpelthen uansvarlige?

Det kan imidlertid undre, at bankerne i en situation, hvor de får brug for at konsolidere og polstre sig yderligere, finder det betimeligt at konkurrere om eksorbitante udbyttebetalinger til aktionærerne?

 

Hvis bankerne i 2017 havde undladt at forgylde aktionærer i form af udbytter og aktietilbagekøb for mere end 20 mia. kr., kunne bankkundernes gebyrudgifter have været halveret. Alternativt kunne bankerne have konsolideret og polstret sig.

 

Er ansvarlighed en mangelvare i danske banker, eller regner FinansDanmark med, at det igen er skatteborgerfinansierede ”bankpakker”, der skal afværge den næste bankkrise?

 

2018 har været skandalernes år for bankerne

Indeværende år har været anderledes. Festen sluttede i 2018 og siden har vi set Panama-papers, hvidvasksagen, svindel med refusion af udbytteskat m.v.

 

Det kan derfor ikke overraske, at året har budt på nedjusteringer over en bred kam, bankaktierne er styrtdykket på børsen. Aktiekurserne på de største banker i Danmark er faldet med omkring 25 procent det seneste år, Danske Bank med hele 44 procent i kølvandet på hvidvaskskandalen. Samlet set lægger det et kraftigt pres på direktion og bestyrelse i bankerne, og aktionærerne må indstille sig på smallere tider. Læg hertil at sektorens omdømme er helt i bund.

 

Bankerne øger fortsat gebyrerne og tjener penge til aktionærerne

Men tag ikke fejl. Bankerne tjener fortsat penge. Godt nok er kursgevinsterne mindre eller helt væk, men gebyrskruen drejes fortsat. Bankerne har fortsat historisk lave tab på kunder, men fokus er i højere grad på muligheden for omkostningsbesparelser.

 

Om kapitalkravet til bankerne vil blive forøget som følge af de såkaldte Basel IV reformer, vil tiden vise. Men meget hurtigt, kan det blive nødvendigt igen at øge hensættelserne til tab på kunder. Det vil især afhænge af udviklingen på bygge- og boligmarkederne, hvor en række pengeinstitutter ifølge Finanstilsynet har eksponeret sig lovlig meget i forbindelse med projektsalgs-byggerier, hvor markedet i København og de større byer måske har vendt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…