Butikstyverier i Danmark bliver vildere og vildere.
Nu er det ikke længere noget med, at nogle personer snupper et par ting fra hylderne, mens ingen ser det. I dag har det en helt anden kaliber, hvilket TV2 har afdækket med fint reportagearbejde.
På TV2 har man set, hvordan grupper af mennesker vader fuldstændig åbenlyst ind i butikker, styrer mod eftertragtede varer og bærer dem i fuldt dagslys ud af forretningen i kasser, sække og på trailere.
Jævnligt er der tale om regulære plyndringstogter. For eksempel bjerge af madvarer eller stakke af tøj, der slæbes ud for næsen af de dybt frustrerede butiksfolk.
Man vælter varerne ud i en bil og kører dem direkte hen til en kioskejer eller en anden asocial platugle, der er fast aftager af de billige varer. Fra Nescafé over kødvarer til værktøj.
Tyveknægtene kan grine
Gang på gang fortæller butiksfolkene om, hvordan de har forsøgt at få politiet til at komme og efterforske tyverierne.
Mange gange findes der sågar overvågningsbilleder af tyveknægtene, og nogle gange kan man ligefrem servere fotos af tyvebilernes nummerplader for politiet.
Men som det er fremgået af TV2’s dækning, står butiksejerne alt for ofte tilbage med en lang næse.
Ofte kommer politiet slet ikke ud. Og hvis de kommer, er det alt for sent, hvilket selvfølgelig reducerer chancen for at fange tyvene. Mange sager hober sig op uden reel efterforskning.
Tyveknægtene og deres kioskbagmænd kan grine.
Selvtægt
I deres afmagt går nogle butiksejere over til selvtægt ved at lægge overvågningsfotos af tyvene ud på nettet.
Men det er fuldkommen urimeligt, at butiksfolk skal bruge deres tid på at lege detektiver på den måde. Og så er det jo altså ulovligt.
Butiksejerne og samfundet som helhed må kræve, at vi har et politi, som går meget stærkere ind i forhold til disse stadig vildere tyverier.
Men det rejser straks spørgsmålet: Hvorfor gør politiet ikke det allerede?
”Det billede kan vi ikke genkende…”
Som det er fremgået af TV2’s afdækning, kan det faktisk være svært at få et regulært svar på dette simple spørgsmål. Det kniber med klar tale fra ledende politifolk.
Siden Jens Henrik Højbjerg i 2009 blev chef for Rigspolitiet, har man dyrket, hvad man kan kalde en bureaukratisk macho-stil: Rigtige politifolk piber ikke over manglende ressourcer, og det gør politikerne glade.
Så når journalisterne spørger ledende politifolk, om problemerne skyldes manglende ressourcer, svarer de nej. Det svar fik TV2 også fra politiinspektør ved Rigspolitiet, John Vestergaard.
Problemet ved det svar er bare, at det så kniber med at forklare, hvorfor politiet i den grad glimrer ved deres fravær, når bøller render ud ad døren med store dele af en butiks varer.
Som det fremgik på TV2, bliver det til lidt mumle-mumle om, at man da kommer, så snart det er muligt. Halvhjertet afviser man beskyldningerne: ”Det billede kan vi nu ikke genkende…”
Grænsekontrol får skylden
Men der bliver også givet en anden slags svar. Det kommer for eksempel fra Politiforbundet.
Det går ud på, at politiet ikke kommer, fordi man er hængt op på blandt andet grænsekontrol.
Med andre ord: Vi kan ikke både beskytte vores grænse og samtidig bekæmpe grove butikstyverier. Det kan man da kalde en falliterklæring.
Dette argument bliver især brugt af folk, der er imod grænsekontrollen. For eksempel Politiforbundets formand Claus Oxfeldt og tidligere justitsminister Søren Pind, der havde ansvaret, da asylansøgere løb ind over grænsen i 2015.
Sytten peberfrugter og en culottesteg
Det er forståeligt nok, at politifolk undertiden kan have så travlt, at de har svært ved at rykke ud for at efterforske et butikstyveri.
Men når man læser politirapporterne, står det klart, at politiet faktisk er på pletten i mange små sager. Om det så er tyveri af 17 peberfrugter og en culottesteg. Det er der trods alt tid til.
Det kunne give en fornemmelse af, at problemet ikke bare er, at politiet mangler tid. Problemet er nok også, at politiet mangler kræfter.
Nogle af tyvebanderne er store, og de består af stærke unge mennesker. At dømme efter TV2’s billeder har mange indvandrerbaggrund og er måske regulære bander.
Det kan være noget af en mundfuld for politifolk at forsøge at bremse den slags. Man risikerer at tabe kampen.
Dybt skræmmende udvikling
Her er tale om folk, der ikke har ringeste respekt for politiets autoritet, og som ikke viser nogen form for hensyntagen til det danske samfund. De rager til sig og kæmper hensynsløst, hvis politifolk forsøger at forhindre dem i deres forehavende.
Problemet kendes i endnu større målestok fra andre lande. I Tyskland er der for eksempel medlemmer af kriminelle indvandrerklaner, som gør nærmest, hvad der passer dem. Har de lyst til at parkere ulovligt, så parkerer de ulovligt.
Bag alle debatterne om butikstyverier ligger en dybt skræmmende udvikling:
Der er flere og flere mennesker i vores samfund, der ikke føler nogen forpligtelse til at indordne sig og vise hensyn, og som ikke har nogen respekt for autoriteter og regler.
Dermed placeres politifolk i krævende konfrontationer – for eksempel med store grupper af hæmningsløse butikstyve.
Det kræver en massiv indsats, som man ikke altid er klar til. Måske nøjes man så i stedet med de 17 peberfrugter og culottestegen.
Der er et kæmpe problem her. Butiksejere bliver svigtet. Samfundet skal sætte hårdere ind, herunder meget stram styring af indvandringen. Og politiledelsen skal holde op med at bagatellisere det.
