Én ting virker slående, når man hører statsminister Lars Løkke Rasmussens forsvar for FN’s migrationspagt: Han har slet ikke forklaret den danske befolkning, hvorfor det skulle være sådan en god idé med den pagt.
Løkkes og regeringens argumentation har helt overvejende gået på, at vi ikke skal være bange for pagten, for den er nemlig ikke juridisk bindende.
Først på det allerseneste har den hårdt trængte statsminister forsøgt at give indtryk af en vis entusiasme for pagten. Men mest beroliger han danskerne med, at den ikke vil gøre større skade.
De Radikale, Alternativet, Enhedslisten og SF viser derimod deres begejstring for pagten. Det forstår man.
Løkke har snarere virket som én, der forsøger at sælge en idé, som ikke er hans egen. Og det er vel også realiteten.
Løkke følger Merkel
Bag pagten står FN-systemet, et stort antal lande i den tredje verden og … Angela Merkels Tyskland. Som i så mange andre sager, lægger Løkke sig tæt op ad Merkel.
Tyskland har hele vejen igennem processen med pagten spillet den dominerende rolle blandt de vestlige lande. Det fremgår af en omfattende analyse af Stefan Aust, der er udgiver af den store tyske avis Die Welt og en fremragende skribent.
Løkke prøver at skabe et indtryk af, at det mest er halvforvildede trolde på nettet, som kritiserer pagten. Han skulle læse Stefan Aust og blive klogere.
Ja tak til økonomiske migranter
Da tyskernes vrede over den enorme asylstrøm var på sit højeste i december 2016 forsikrede Merkel: ”De, som ikke flygter fra politisk forfølgelse eller krig, men kommer til os af økonomisk nød, vil ikke kunne blive i Tyskland.”
Men det var dengang. Siden har Merkel kastet sig ud et nyt stort anlagt projekt, der skal åbne Europa for langt flere migranter.
Nu giver hun sin stærke støtte til FN’s arbejde på en migrantpagt, der skal bane vej for en migration i stor skala fra ikke-vestlige lande til Europa og andre dele af den vestlige verden.
Stefan Aust påpeger, at den tyske regerings argumenter for dette i høj grad kører ad to spor:
For det første slår man fast, at ”forbundsregeringen arbejder for en politisk, men ikke en retligt forpligtende aftale” (formuleringen kommer fra Forbundsdagens Videnskabelige Afdeling).
Dette svarer til, hvad Løkke for tiden siger.
Men for det andet har man undervejs fra tysk side lagt op til, at Vesten bør tage imod mange flere migranter fra den ikke-vestlige verden.
Her gør man det klart, at man ikke kan skelne klart mellem flygtninge og migranter. For, som det hedder i et dokument fra en tænketank, som er tæt på den tyske regering:
”De to grupper, flygtninge og migranter, er mere og mere blandet sammen.”
Ikke juridisk bindende, men …
Denne sammenblanding af flygtninge og indvandrere er også karakteristisk for FN’s migrationspagt.
Den lægger op til, at vestlige lande som Danmark bør føle en forpligtelse til at tage imod et stort antal økonomiske migranter fra den ikke-vestlige verden. Sådan at de afrikanske og andre lande kan få en betydelig lettelse i deres forsørgerbyrde.
Migrationspagten gør det klart, at pagten ikke er juridisk bindende i forhold til at modtage stadig flere migranter.
De kræfter, der står bag pagten, er klar over, at noget sådant ville udløse stærke protester i de vestlige lande.
I stedet går man en omvej:
De ikke-vestlige lande forsøger at få de vestlige lande så langt som muligt i retning af at acceptere en politisk forpligtelse til at modtage langt flere migranter.
De koncentrerer sig i første omgang om at få denne proces i gang, så en stærkt øget migration til de vestlige lande bliver et fait accompli.
Når det er ved at være tilfældet, kan man mere åbent formulere det som en fælles, forpligtende målsætning, at Vesten skal modtage en voksende strøm af migranter, herunder økonomiske migranter.
En afrikansk ekspert siger det ligeud
FN-pagten kan bruges til at skubbe udviklingen i den retning. Pagten kan bruges som et fortolkningsbidrag, der gradvis bidrager til en juridisk anerkendelse af Vestens forpligtelse til større migration.
En af Afrikas førende eksperter i migration, Mchari Taddle Maru fra Addis Abeba Universitet, siger det ret klart i en analyse af migrationspagten:
”Den vil få betydelige retlige virkninger,” skriver han, og han fortsætter:
”Det begynder med bløde principper, men sådanne FN-initiativer medfører moralske forpligtelser, som bliver globalt normsættende for, hvordan love skal fortolkes. Strategisk vil en sådan pagt med tiden omdanne de bløde normer til bindende bestemmelser.” (Jyllands-Posten)
En opsigtsvækkende vurdering, der bekræfter, hvad mange kritiske røster i Vesten – herunder Den Korte Avis – har fremført i debatten.
Nyt stort skridt
Der er kun begrænset trøst at hente i Løkkes forsikring om, at pagten ikke er juridisk bindende.
De, der ønsker at skabe en stor migration, satser på en gradvis udvikling:
Man prøver at få vestlige lande til at acceptere en voksende migration fra Afrika og andre ikke-vestlige områder. Efterhånden som det modtagende samfund bliver mere og mere præget af denne migration, kan man bygge juridiske forpligtelser ovenpå.
Dette har hele tiden været sigtet i FN-systemet. Merkels Tyskland har givet en stærkt hjælpende hånd. Med FN-pagten il man tage et nyt stort skridt.
Løkke raser
Løkke ønsker at Danmark skal deltage i dette. Det gør flertallet af danskerne formentlig ikke. Den Korte Avis gør heller ikke.
Begejstringen synes også at være til at overskue hos Løkkes egne, hvilket udlændingeminister Inger Støjberg er det bedste eksempel på.
Løkke burde holde både sig selv og sin regering væk fra den marokkanske by Marrakech, hvor FN-pagten skal konfirmeres om få dage.
I stedet raser han over alle dem, der ikke kan se visdommen i denne FN-pagt. Men han har jo ikke gjort det lettere for sig selv:
Det er afslørende, at landets statsminister undervejs knap har kunnet finde på andet argument for denne pagt, end at den ikke er juridisk bindende. Men sådan går det, når man ikke vil lægge sig ud med Angela Merkel.
