Fra 1. april 2017 og et år frem brugte Københavns Kommune hele 6,8 millioner kroner for at få udsatte borgere i job ved hjælp af ”socialøkonomiske” projekter.
289 personer var omfattet af denne kommunale beskæftigelsesindsats. Sølle otte personer kom rent faktisk i job. Det oplyser Berlingske onsdag.
Alex Vanopslagh, medlem af Borgerrepræsentationen for Liberal Alliance slår fast, at man har brugt næsten en million kroner for hver person, der har fået et arbejde.
Det er fuldstændig skandaløst. Men i stedet for at erkende dette enorme spild af offentlige midler, kommer både den politiske venstrefløj på Rådhuset og folk, der er involveret i beskæftigelsesprojekterne, med søforklaringer.
Man understreger, at projektet i høj grad er rettet mod folk, der står meget langt fra arbejdsmarkedet. Men pengene er jo netop afsat til at få dem i beskæftigelse eller i hvert fald tættere på at komme i beskæftigelse.
Men der er ingen synlig effekt af, at man har givet de mange penge ud til formålet. Beskæftigelsesvirkningen er meget tæt på nul.
Tavse arbejdsgivere
Dette spild af offentlige midler har fundet sted, mens danske arbejdsgivere klager over, at de mangler arbejdskraft.
Man kunne derfor forvente, at arbejdsgivere på stribe ville kritisere, at Københavns Kommune er så dårlig til at gøre flere danskere og indvandrere klar til arbejdsmarkedet. Men det er foreløbig ikke sket.
Arbejdsgiverne taler ikke så meget om, at flere danskere bør rustes til beskæftigelse. De er for tiden mere optaget af at få tilført mere og billigere udenlandsk arbejdskraft.
Misinformerer om indvandring
I den forbindelse fremfører arbejdsgivere ofte to påstande:
Den ene er, at de ikke kan få deres ledige stillinger besat.
Den anden påstand er, at den danske debat om udlændingepolitik er fordrejet, for hård, og at den skygger for vigtigere ting – ikke mindst vores økonomiske fremtid.
På den baggrund advarer førende arbejdsgivere mod, at udlændingepolitikken får en central placering i den kommende valgkamp.
Men problemet er desværre, at arbejdsgivere misinformerer befolkningen om indvandring og beskæftigelse.
Fup
For nylig var en arbejdsgiver i TV-Avisen, hvor han klagede over, at han forgæves havde forsøgt at ansætte en programmør og en operatør i sin virksomhed – Jema Agro i Bjerringbro. Men der kom overhovedet ingen ansøgere, måtte man forstå.
Netavisen Pio kunne imidlertid afsløre, at de omtalte stillingsopslag var hele 13 måneder gamle. Desuden kom det frem, at virksomheden slet ikke havde kontaktet den lokale afdeling af Dansk Metal for at få hjælp til at finde den efterlyste arbejdskraft.
Et sådant forløb kan skabe en mistanke om, at den pågældende arbejdsgiver var ude i et andet og mere politisk ærinde med sin beklagelse over, at arbejdskraften ikke var til at opdrive: Han deltog i presset for at få mere udenlandsk arbejdskraft.
Det er naturligvis helt legitimt at have den holdning, at Danmark har behov for mere udenlandsk arbejdskraft. Men det bør man gøre med reelle argumenter.
Erhvervsledere og udlændingedebat
Jævnligt er arbejdsgivere også ude med advarsler mod den danske udlændingedebat.
I juni sagde Flemming Bendt, adm. direktør i ISS Danmark, om det kommende valg: ”Jeg frygter, at vi kommer til at tale om indvandring. Selvfølgelig er det noget, der skal håndteres, men omvendt skal vi ikke lukke os inde bag vores ligusterhække.”
Mads Nipper, adm. direktør i Grundfos, har advaret mod, at valgkampen drejer sig om ”detaljer i flygtningepolitik, og hvordan vi lukker folk inde”.
Morten Hübbe, topchef i Tryg: ”Mange af debatterne er lidt kortsigtede og populistiske, og der kunne jeg godt tænke mig, at man turde tage nogle mere fundamentale diskussioner”.
Kæmpemæssig underskudsforretning
Jævnligt argumenterer erhvervsledere også for, at den ikke-vestlige indvandring er en stor økonomisk gevinst for Danmark.
For at tage det sidste først: En fremskrivning fra Finansministeriet viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere frem til år 2100 vil koste det danske samfund 33 mia. årligt.
Den ikke-vestlige indvandring er altså en kæmpemæssig underskudsforretning for det danske samfund – modsat hvad visse erhvervsledere hævder.
Samtidig kan man dårligt forestille sig et tema, der er mere fundamentalt for det danske samfund, end indvandringen.
Ændring af hele vores kulturgrundlag
Det ikke-vestlige indvandring har sat en kæmpemæssig forandring af den danske befolknings sammensætning i gang.
Hvis denne udvikling bare fortsætter, vil den ændre vores kulturgrundlag og fundamentale værdier. Med enorme konsekvenser for sammenhængskraft, politik, økonomi, kriminalitet, demokrati, ligestilling og andet.
Det er dette perspektiv, som Grundfos-direktøren omtaler som ”detaljer i flygtningepolitikken”. Og det er diskussionerne om dette, som Tryg-direktøren kalder ”lidt kortsigtede og populistiske”.
Disse erhvervsledere er i deres gode ret til hele tiden at minde om, hvad der skal til for at give Danmark en stærk økonomi med høj beskæftigelse og grøn profil.
Men de mangler respekt for kendsgerninger, når de taler om udlændingepolitik.
https://piopio.dk/fabriks-ejer-indroemmer-job-opslag-var-13-maaneder-gamle
