Abdul er afvist asylansøger, men han nægter at rejse hjem – nu giver han Danmark skylden for, at han er blevet kriminel

Migranter på Kærshovedgaard i en demonstration for et år siden mod forholdene (Arkivfoto fra Facebook via Uriasposten.dk)

Abdul Emedi er afvist asylansøger. Men han nægter at forlade Danmark.

 

Derfor lever han nu på Udrejsecenteret Kærshovedgaard.

 

Han har været i fængsel mindst 4 gange i de to år, han har boet på stedet.

 

Det er systemets skyld, at jeg er kriminel, siger Abdel. (BT)

 

“Det her system gjorde mig kriminel. Der sker ikke noget i vores daglige liv. Vi spiser og sover bare”, siger han.

 

Abdul Emedi er 35 år og fra Kenya. Han har været 7 år i Danmark heraf de 2 på Kærshovedgaard, fordi han som afvist asylansøger ikke har noget lovligt opholdsgrundlag.

 

Er migranterne først inde er det meget svært at få dem ud igen

Abdel er et eksempel på at det danske asylsystem ikke dur.

 

Når først asylansøgerne er kommet ind i landet er det meget svært at få dem ud igen – også selv om de har fået afslag.

 

På Udrejsecenteret Kærshovedgaard bor der lige nu 230 personer. Enlige især mænd. Det er BT, som har lavet en opgørelse:

 

146 af dem har fået afslag på deres asylansøgning ligesom Abdul. Men de nægter at skrive under på, at de vil forlade Danmark. De kan altså kun sendes ud med tvang. Men det kan ikke lade sig gøre. Deres hjemland vil ikke tage imod de dem, hvis de sendes ud med tvang.

 

59 er udviste kriminelle, me kan heller ikke udsendes, fordi de selv nægter at medvirke.

 

25 er på tålt ophold. De har begået alvorlig kriminalitet men kan ikke udsendes på grund af fare for tortur eller dødsstraf i hjemlandet.

 

Beboerne på Kærshovedgaard får kun kost og logi – der får ikke lommepenge og må ikke arbejde.

 

Det er derfor mange bliver kriminelle, siger Abdul til BT.

 

Nogle af de hårde kriminelle er tilmed talsmænd for beboerne. Det kom frem da de demonstrerede for et år siden. Her

 

Hårdt plagede danskere

Det går hårdt ud over indbyggerne i den lille by Bording, som ligger kun 6 km fra Kærshovedgaard.

 

De er plaget af vold, butikstyverier og trusler. Flere fortæller BT, at de er bange. Og ansatte i flere butikker har fået overfaldsalarmer.

 

Sådan har det været stort set siden centeret blev åbnet for 2½ år siden. Det har Den Korte Avis skrevet om flere gange som for eksempel her. Inden Kærshovedgaard blev oprettet var der enorme problemer ved Sandholmlejren nord for København.

 

“Ingen nem løsning”

BT har fortjenstfuldt taget hele dette problem op igen.

 

Og søndag skrev avisen chefredaktør Michael Dyrby en leder om det: De er desperate i Bording.

 

Han slutter med at skrive at det er en gordisk knude uden lette løsninger.

 

Ib Lauritzen, der er borgmester (V) i Brande-Ikast Kommune, hvor Bording ligger, vil have centeret lukket. (BT 22.10)

 

Det er forståeligt, når man har ansvaret for det plagede lokalområde. Men det løser på ingen måde problemet med det voksende antal migranter, der ikke kan sendes ud af Danmark.

 

Løsningen hedder asylstop

Og der er faktisk en løsning.

 

Løsningen hedder asylstop.

 

Der findes ikke nogen reel løsning på dette problem uden et nationalt asylstop. Det vil sige et stop for indrejse med henblik på at få behandlet sin asylansøgning.

 

Lande som Australien og Japan har et sådant stop.

 

Ansøgninger om asyl bør behandles uden, at asylansøgerne rejser ind i Danmark. Ansøgningerne kan indgives fra et andet land efter nærmere forskrifter, eller de kan indgives ved grænsen.

 

Hvis migranterne kommer fra sikre lande – som for eksempel Tyskland – er der ikke engang noget i konventionerne, der står i vejen for et asylstop. Danmark kunne uden videre indføre et sådant stop.

 

Man bliver uden videre lukket ind

Når Danmark alligevel lukker asylansøgerne ind, mens deres sag behandles, skyldes det EU-reglerne – den såkaldte Dublin-konvention.

 

Asylansøgerne lukkes ind i landet, mens de danske myndigheder afgør, i hvilket EU-lande den enkelte asylansøgning skal behandles.

 

Ifølge Dublin-reglerne skal asylansøgningen behandles i det første EU-land, som asylansøgeren kommer til. Hvis man er registreret som asylansøger i Italien, skal man sendes tilbage dertil.

 

Men det kræver altså, at man i første omgang bliver lukket ind i Danmark (eller hvor det nu er), hvor man så finder ud af, at den pågældende skal sendes til Italien.

 

Bare man siger ”asyl” bliver man lukket ind i Danmark.

 

Dublin-systemet er brudt sammen

Det bliver mere og mere absurd, at Danmark skal åbne sine grænser på den måde af hensyn til Dublin-konventionen. For Dublin-konventionen fungerer reelt ikke længere.

 

Man holder fast ved, at vi i Danmark skal åbne for asylansøgerne, mens deres sag vurderes. Men systemet med, at folk, der er kommet ind via Italien, skal sendes tilbage til Italien, er brudt sammen. Dermed er hele Dublin-systemet brudt sammen.

 

Alligevel lader den danske regering som ingenting. Asylansøgere fortsætter med at komme ind, mens deres sag vurderes.

 

Når asyltallet alligevel er ret lavt i øjeblikket, skyldes det stramninger i andre lande og i Danmark, der betyder, at det er blevet mindre attraktivt at søge hertil. Det vigtigste eksempel er nok stramningerne på familiesammenføring.

 

Men der er ingen grund til, at vi fortsat skal lade, som om Dublin-systemet fungerer. Selv i dag kommer der for mange, og før eller siden vil presset vokse igen.

 

Tiden er inde til at sige stop

Vi accepterer, at Dublin-konventionen pålægger os en byrde, men lukker øjnene for, at vi i vidt omfang ikke kan bruge Dublin til at sende folk tilbage.

 

Tiden er inde til at sætte en stopper for denne tilstand. Det vil kræve en skrap grænsekontrol – skrappere end den, vi har i dag.

 

Det er besværligt men nødvendigt. Alternativet er at der kommer mange flere som Abdul, migranter og illegale asylansøgere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…