Aarhus byråd besluttede i 2006, at byens indvandrerbørn skulle tale dansk som deres jævnaldrende.
Det kunne mange af dem ikke. Især var der problemer med børnene fra de store indvandrerghettoer i Aarhus Vest.I de områder bor der ikke mange danskere, og en stor del af skolernes elever er børn med indvandrerbaggrund – ofte med meget lidt kontakt til danske børn.
Det skulle der nu rettes op på, mente politikerne.
Men selv de mest velmenende danske politikere kan ikke opfinde initiativer, som får indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande til at tilegne sig dansk sprog og kultur og nedbryde de stærke parallelsamfund.
Et stort integrationsprojekt
Det var ellers et storstilet initiativ byrådet satte i værk i 2006.
Tosprogede børn skulle sprogtestet inden de kom i skole. Hvis sprogtesten viste, at de ikke kunne dansk som deres jævnaldrende, så skulle de fordeles til andre skoler, hvor der gik flere danske børn.
Det skulle gøre de tosprogede børn bedre til det danske sprog.
695 tosprogede børn er gennem årene blevet kørt med bus til andre skoler.
Men det har ikke hjulpet flertallet. 81 procent af børnene har fortsat ikke et alderssvarende sprog. Det skriver JP-Aarhus 1.7.
Kun 19 procent af busbørnene taler dansk som deres jævnaldrende.
Det viser en foreløbig undersøgelse som JP-Aarhus skriver om (1.7)
Tallene var forventelige siger Dennis Møller Hansen, sektionsleder i Børn og Unge.
Det er en kæmpeopgave at indhente et sprogligt gab.
19 procent har været enormt dygtige
Men han peget også på, at de 19 procent, der rent faktisk har indhentet det sproglige gab har været enormt dygtige.
Og en stor del af dem er blevet så glade for den ny skole, at de ønsker at blive der.
Når de har opnået et alderssvarende dansk, kan de igen frit vælge skole. De kan altså vælge en skole der hvor de bor i Aarhus Vest. Men en stor del vil hellere blive på den ny skole, selv om det betyder en lang bustur væk fra lokalområdet.
132 børn har opnået et alderssvarende dansk. Og af dem har 74 ønsket at blive på skolen, skriver JP-Aarhus 1.7.