Næsten alle var indvandrere: Politiet anholdt 49 i stor sag om svindel med skat og moms

Politiet har i længere tid efterforsket svindel – skatte- og momssvig i forhold til nogle konkrete firmaer i byggebranchen samt eventuelt udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

 

Tirsdag førte det til anholdelser af 49 personer, hvoraf de 45 er af udenlandsk herkomst. De  fleste af dem er rumænere. (TV2)

 

Fire af de 49 efterforskes som bagmænd. Om dem hedder det, at tre er danske statsborgere, og den fjerde er fra Bosnien. De er alle fire fra byggebranchen.

 

Der er foretaget ransagning af 17 lokaliteter, alle med tilknytning til de anholdte. Ved aktionen er der blandt andet fundet diverse regnskaber, bogføringsmateriale, kontrakter, pc’ere, fakturaer osv.

 

4 af de 49 anholdte har gennem nogen tid været genstand for efterforskning af det regionale efterforsknings-fællesskab Særlig Efterforskning Øst. Baggrunden er anmeldelse om skatte- og momssvig, eventuel udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og oprettelse af flere selskaber og konti med henblik på skatte- og momssvig.

 

Både i forhold til den aktuelle efterforskning omkring moms- og skattesvig såvel som i forholdet til belysning af hvorvidt der er uregelmæssigheder eller evt. udnyttelse af en udenlandsk arbejdskraft, da forestår der en del yderligere efterforskning i sagen og politiet kan ikke udelukke flere anholdelser i sagen.

 

Fire personer forventes sigtet for moms- og kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289. Der forventes ingen fremstillinger i forbindelse med aktionen.

 

Dansk-pakistanere bag lignende stor svindelsag

Det er under en uge siden at politiet oplyste om en lignende stor svindelsag.

 

Det skete den 22.november. Det var også hovedsagelig indvandrere, der blev sigtede for omfattende svindel med moms og skat. Det skrev Den Korte Avis om.

 

Politiet udsendte en pressemeddelelse: 16 personer og 3 selskaber er blevet tiltalt i en af danmarkshistoriens største svindelsager, som politiet har døbt ‘Operation Greed’. Greed betyder grådighed.

 

Flere af de tiltalte er medlemmer af samme pakistanske storfamilie. Og flere har udenlandsk pas.

 

Sagen handler om svindel for 500 millioner kroner. Den bliver altså kaldt en af de største svindelsager i danmarkshistorien.

 

Der er svindlet på flere måder.

 

Der er ydet lavt betaling for sort arbejde fra især nedbrydning, rengøring og transport på Sjælland.

 

Og der er ikke betalt skat og moms.

 

Pengene kørt igennem skraldespandsselskaber, ud i vekselbureauer og tilbage i hænderne på bagmændene, som især kommer fra et dansk-pakistansk netværk, hvoraf flere har udenlandske pas, skriver dr.dk.

 

– Der er tale om en meget omfattende og alvorlig sag om grov organiseret økonomisk kriminalitet. Gennem knapt tre år er der blevet ført op mod 500 millioner kroner gennem kæden af selskaber. En stor del af pengene skulle have været indbetalt til statskassen, siger specialanklager Maria Cingari til DR.

 

En række personer har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i 2017. Fem personer er fortsat varetægtsfængslede, hvoraf flere af personer kommer fra den samme pakistanske familie.

 

Sagen er berammet til 77 retsdage og indledes den 19. december 2018 i Københavns Byret og forventes at løbe frem til starten af 2020.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…