Christel Gall kritiserer Dyrenes Beskyttelse for at anbefale halal-slagtede lam fra Chile

For snart et år siden skrev jeg på vegne af foreningen ”Halal nej tak” til Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse anbefalede halalslagtet kød, importeret fra Chile.

 

Det mente vi var helt forkert. Det skrev Den Korte Avis om.

 

Vi fik dengang et svar som medførte endnu mere forvirring. Efterfølgende valgte vi at anmelde Dyrenes Beskyttelse til Fødevarestyrelsen. Derfor har vi igen skrevet dette brev til Dyrenes Beskyttelse:

 

Åbent brev til Dyrenes Beskyttelse.

Mit navn er Christel Gall og jeg repræsenterer også i denne forbindelse Forbrugerorganisationen ”Nej tak til halalkød”.

 

Vi har nogle spørgsmål som vi håber I kan være behjælpelige med.

 

Emnet, som I uden tvivl er bekendt med, er de halalslagtede lam fra Chile, som I anbefaler til danske forbruger, med mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Pernille Fraas Johnsen har tidligere svaret, og vi håber at hun vil give sig tid til at svare igen.

 

1. Oprindelse

Vi forstår ikke at udenlandske producenter bliver imødekommet med mere lempelige krav, end de krav I stiller til danske producenter.

 

I reglerne for brugen af mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fremgår det, at det lammekød der tillades brugen af mærket, skal være født, opvokset og slagtet i Danmark. Det må
siges, at producenten fra Chile nok næppe overholder nogle af disse tre krav.

 

Er det korrekt forstået, at en dansk producent ikke må bruge mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” såfremt han slagter får der stammer fra en tidligere import fra f.eks Tyskland eller Sverige? Men disse
krav stilles ikke ved det importerede halalkød?

 

I har i et tidligere svar skrevet at I samarbejder med andre dyrevelfærdsorganisationer, og anerkender deres mærke på lige for med jeres eget. I dette tilfælde må vi jo konkludere, at de udenlandske
organisationers regler står over de danske, da i accepterer ovenstående for importeret kød, men ikke fra jeres danske producenter. Er det korrekt forstået?

 

2. Ansøgning om brugen af mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

I jeres ”ANSØGNING OM GODKENDELSE AF PRODUKTION AF FÅR OG LAM UNDER
MÆRKET “ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE” skriver producenten under på, at han vil følge de regler der er fastsat for brugen af mærkeordningen. Er det muligt at vi kan se en kopi af den ansøgning som den chilenske producent har indgivet?

 

3. Slagtemetode

En dansk producent skal slagte lam og får ved hjælp af en penetrerende boltpistol – Dette fremgår af reglerne verørende brugen af mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Her formoder vi, at
dette tiltag er baseret på dyrevelfærd. Men en udenlandsk halalslagter behøver ikke opfylde de samme krav. Er det korrekt forstået?

 

Læs også
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv, men nu har ejeren givet op efter grov chikane fra drenge – de krævede, at der kun blev solgt halal

Er det korrekt at den slagtemetode som er brugt på de chilenske lam er forbudt ved halalslagtninger af lam i Danmark ifølge bekendtgørelse om slagting og aflivning af dyr? I anbefaler altså forbrugerne at købe en vare som ville være forbudt at producere i Danmark?

 

4. Myndighedskrav?

I vores klage til Fødevarestyrelsen afviser FVST klagen, med begrundelse i at en privat virksomhed ikke behøver at følge de regler virksomheden selv fastsætter og som virksomheden selv reklamerer med
som værende til grund for mærkeordningen.

 

Kan I forklare, hvordan I tolker formuleringen ”Som følge af myndighedskrav har Dyrenes Beskyttelse oprettet en selvstændig kontrolenhed”?
Vi forstår ikke hvilket myndighedskrav det skulle være at I bliver mødt med, når Fødevarestyrelsen fastslår at der ikke stilles krav til jer.

 

I vejledning om mærkning af fødevarer (vejl side 99) står at det er ulovligt at anprise en vare med at den er underlagt en statslig kontrol, hvis dette ikke er tilfældet.

 

5. Forbrugerrådet er inhabil i denne sag

Fødevarestyrelsen afviser klager over brugen af mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og henviser til, at vi kan klage til Forbrugerrådet. Dette finder vi betænkeligt, da der jo netop i kontrolkomiteen ”DB Kontrol”, som er oprettet for at tilse at mærkereglerne bliver overholdt, er et krav om, at et af medlemmerne i komiteen er en person fra Forbrugerrådet.

 

Er dette korrekt? Og gør det ikke forbrugerrådet inhabil i denne sag?

 

Læs også
DF vil lovsikre ret til at fravælge halalkød
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…