Gymnasieelever indrømmer frejdigt, at de pjækker – ekspert beskriver skolens store nedtur

Elevernes forsømmelser er i fokus igen efter nye undersøgelser af fraværet både i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser – og det står skidt til.

 

I TV2’s Nyherder i går så man igen adskillige gymnasieelever slange sig i solen, mens de frejdigt indrømmede, at de tog sig en fridag. Derefter så man halvtomme klasselokaler. En lærer sagde, at det var en god dag, fordi der ‘kun’ manglede seks elever.

 

Med alle mulige undskyldninger og påskud, nogle rimelige og andre helt uacceptable, vælger mange elever at blive væk fra større eller  mindre dele af undervisningen.

 

Nogle elever mister helt op til et års skolegang i løbet af deres skoletid. Sådan har det været i mange år, og skolerne (og forældrene) har i vidt omfang svigtet deres ansvar for at sikre, at eleverne kommer til timerne. Forsømmelserne har i mange tilfælde været uden konsekvenser, og derfor fortsætter de.

 

Merete Riisager: En sjasket kultur

Undervisningsminister Merete Riisager siger om elevfraværet i de gymnasiale uddannelser, ikke mindst på hf:

 

»Det ligner for meget slendrian, og det vidner om en sjasket kultur på nogle uddannelsessteder. De lokale tilstedeværelseskrav fungerer tydeligvis ikke. Det lugter af, at der er sket et skred, og det kan vi ikke acceptere. Det er det arbejdende Danmark, der betaler for de unge menneskers uddannelse, og så må de unge tage uddannelsen alvorligt og møde op« (Berlingske 7/5).

 

Ministeren har ret og forbereder derfor en række initiativer, som indebærer, at gymnasierne skal registrere fravær ensartet, sætte et mål for hvor meget elevernes fravær skal nedbringes, og at fraværet skal offentliggøres på gymnasiernes hjemmesider.

 

Hun vil også fastsætte, at gymnasierne skal gribe ind, hvis en elev forsømmer 15% af timerne, og peger på at gymnasierne kan fratage eleverne SU.

 

Elevernes og rektorernes formænd er fulde af søforklaringer

Elevernes formand er uenig med ministeren. Det er ikke overraskende. Ligesom andre fagforeningsformænd mener han, at hans medlemmer bliver uretfærdigt anklaget for ikke at udføre deres arbejde.

 

De er tværtimod ”enormt pligtopfyldende, måske endda for pligtopfyldende, for vi ser allerede nu elever, der møder syge op i skole, Desværre” og senere ”Det er mit helt  klare indtryk, at der er ikke er ret mange, der  bliver væk, fordi de pjækker og alt muligt andet. Derfor skal man kigge bredere og mere helhedsorienteret på det” siger han (Berl.7/5).

 

Formanden for gymnasierektorerne mener, at de fleste elever er velafrettede, og at de høje fraværstal skyldes en gruppe skrøbelige elever.

 

Hvis elevernes og rektorernes formænd havde ret i deres forklaringer på det høje elevfravær, er gymnasiet i dag fyldt med skrøbelige elever, hvis åndelige og fysiske helbred tvinger dem til at forsømme, hvad der svarer til en hel dag hver anden uge.

 

Rapport afslører den sande virkelighed

Men sådan er det naturligvis ikke. De to formænd præsterer rent skønmaleri. Som allerede rapporten ”Ungdomsprofilen 2014” viste, havde 7 ud af 10 af landets gymnasieelever haft et fravær inden for en periode på 30 dage.

 

32% angav, at det var direkte pjæk,

 

30% angav træthed,

 

18% dårligt humør (TV2 7/5).

 

Man må undre sig over, hvor elevernes og rektorernes formænd har deres virkelighedsopfattelse fra.

 

Det er værd af have in mente, at gymnasierne med taxameterfinansieringen har en egeninteresse i at optage så mange elever som muligt og sikre deres gennemførelse uden hensyntagen til deres faglige niveau eller deltagelse i undervisningen.

 

Det begynder i folkeskolen

Fraværsproblemerne er ikke isoleret til gymnasiet. De starter allerede i folkeskolen og fortsætter så op i gymnasiet.

 

I 2014 gennemførte DR en undersøgelse, der viste, at danske skoleelever i gennemsnit gik glip af 11,4 skoledag om året. Det er et tal, der dækker over meget store forskelle fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin.

 

Det højeste antal fraværsdage havde en skole i Vejle, nemlig 20,5 i gennemsnit, mens man kan nøjes med 0,3 dage på en skole i Hjørring kommune. Det vil sige, at eleverne i Vejle mister et helt skoleår i det samlede folkeskoleforløb, og så er det endda kun et gennemsnit. Der er elever, hvis fravær ligger højere end 20,5 dage om året. Det er eleverne i de øverste klasser, der er Danmarksmestre i pjæk. Gennemsnitsfraværet i 9. klasse er 13,1 dage og i 10. klasse 14,8 dage ud af de 200 skoledage.

 

Undersøgelsen medtager kun det, der er defineret som dagsfravær. Det vil sige, at alt det fravær, som en skoleleder ikke definerer som dagsfravær ikke er medtaget, f.eks. elever der ikke kommer til de første timer eller går før den sidste time. Derfor giver gennemsnittet på 11,4 dage ikke et fuldstændigt billede af elevfraværet. Det er endnu højere.

 

Forældrene svigter

Forældre er ikke forpligtede til at sende deres børn i skole. De kan vælge at opfylde undervisningspligten på anden måde, men hvis forældre vælger at sætte deres børn i skole, burde bordet fange. Det er ikke noget tag-selv bord, hvor forældre kan vælge fra dag til dag, om de vil sende deres børn i skole eller tage på ferie uden for skoleferierne.

 

De har et ansvar over for deres børn, og det er børnene, ikke forældrene, der senere i deres liv kommer til at betale prisen for forældrenes manglende ansvarsfølelse. Det er helt afgørende, at eleverne fra de første år tilegner sig gode vaner. Forældrene har hovedansvaret for, at deres børn kommer til timerne, og det bør naturligvis ikke være gratis for forældrene ikke at leve op til dette ansvar. Dertil er konsekvenserne for børnene alt for alvorlige.

 

Det er på tide, at forældrene, skolerne, kommunerne og Undervisningsministeriet handler og gør noget effektivt, så eleverne kommer til skolen, når der undervises og er forberedte på at blive undervist. At det kan lade sig gøre, viser skolen i Hjørring Kommune, der kun har et gennemsnitligt elevfravær på 0,3 dage om året.

 

Undervisningsministeren har desværre ret i, at der hersker en slap uddannelseskultur, og det er glædeligt, at hun er sig sit ansvar bevidst og insisterer på en holdningsændring hos elever, forældre og skoler.

 

Der er næppe tvivl om, at fraværsregistreringen lader meget tilbage at ønske, og de fraværsregler, man overlod gymnasierne at fastlægge efter 2005-reformen helt forudsigeligt ikke har fungeret, hvis de overhovedet er udarbejdet.

 

Derfor er det afgørende, at undervisningsministeriets tilsyn træder i karakter og sikrer en langt større ensartethed og pålidelighed. Forsømmelser skal naturligvis også have konsekvenser for eleverne, men Undervisningsministeren forslag om en 15% grænse ligger for højt, især fordi det snart vil blive opfattet som en ret til 15% fravær.

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…