Ifølge regeringen skal udledningen af drivhusgasser fortsat falde. Regeringen havde derfor en ambition om inden udgangen af 2017 at udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmark reduktion i 2030.
Det nåede man som så meget andet ikke, men i begyndelsen af 2018 skal det ske og konfirmeres med en ny energiaftale, der fastlægger pejlemærker frem mod 2030.
EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt, og regeringen vil derfor arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.
Klimarådet har allerede anbefalet, at et bredt folketingsflertal i den kommende energiaftale bliver enige om at skærpe regeringens målsætning. Klimarådet mener selv, at en målsætning på 55 pct. vil være ”fornuftig”, og Det Konservative Folkeparti har uden tøven tilsluttet sig en højere målsætning.
Konkurrencedygtig vedvarende energi
Klimarådet og andre argumenterer samtidig med, at vedvarende energi, vindmøller og solceller hele tiden bliver billigere og allerede i dag kan konkurrere med konventionel energiproduktion baseret på fossile brændsler.
Meget tyder på, at markedsmodningen af vedvarende energi-teknologier og udviklingen i relativer priser for forskellige former for energi har udviklet sig hurtigere end ventet. Derfor forekommer en skærpet målsætning på 55 pct. vedvarende energi umiddelbart ganske rimelig.
Hvem kan have indvendinger mod en hurtigere udbygning af konkurrencedygtig vedvarende energi?
Når det bør overvejes meget nøje, om det virkelig er fornuftigt, at Danmark lægger sig fast på målsætninger, der ligger endog meget langt over de fælles EU-målsætninger, er det jo fordi, at det kan være forbundet med meget væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger.
Udbygningen med vedvarende energi i Danmark, men også i vores nabolande, betyder, at udbuddet af strøm er rigeligt og strømpriserne er tilsvarende historisk lave. Energiproducenterne har derfor intet incitament til at udbygge produktionskapaciteten og slet ikke indenfor den eksperimentelle vedvarende energi.
Offentlige udgifter
Mere ambitiøse målsætninger om en forceret grøn omstilling og mere vedvarende energi vil derfor kræve, at den hidtidige betydelige offentlige støtte til vindmøller og solceller, skal opretholdes og måske øges i den kommende aftaleperiode.
Hvis afsætningen af den ”grønne” strøm skal forceres, vil det desuden kræve offentlige investeringer i udlandsforbindelser og økonomiske incitamenter til husholdninger, industri og fjernvarmesektoren til installation af varmepumper m.v.
Efter afskaffelsen af PSO-afgiften skal det hele finansieres over finansloven, og dermed enten kræve kompenserende besparelser eller øgede skatter.