UNESCO vedtager resolutioner, som svigter Israels kamp for demokrati i Mellemøsten

Patriarkernes Grav i Hebron. Foto: Zairon/Wikimedia Commons
Udskriv

Hvad har Hamas og UNESCO til fælles?

 

De mener begge, at jøder ingen historisk, religiøs eller følelsesmæssig tilknytning har til Det Hellige Land.

 

De seneste UNESCO-resolutioner vedrørende Jerusalem og Hebron er præcis, hvad terrorgrupper som Hamas, der benægter Israels ret til at eksistere, længe har håbet på at høre fra det internationale samfund.

 

Den første resolution benægter, at Israel har suveræn magt over Jerusalem, herunder Vestmuren, mens den anden betegner Hebron og det jødiske monument Patriarkernes Grav som “truet palæstinensisk verdensarv.”

 

De to UNESCO-resolutioner støtter i virkeligheden Hamas’ og andre palæstinenseres holdning – nemlig at Israel ikke har ret til at eksistere. Disse bestemmelser forsyner Hamas og andre terrorgrupper med ammunition, som de kan bruge til at udslette Israel og dræbe så mange jøder som muligt undervejs.

 

Er det derfor så mærkeligt, at Hamas’ ledere gnider sig i hænderne ved dens slags udmeldinger fra UNESCO? Hamas kan i dag hovere: ‘Vi sagde jo, at jøderne blot gentager en moderne udgave af deres krav om 3000 eller 4000 års historie i denne region; nu støtter selv det internationale samfund tanken om, at jødisk historie i denne region er en løgn.’

 

Læs også
Donald Trumps tale i FN om Nordkorea, Iran og FN

Hamas var den første af de palæstinensiske terrorgrupper til at hilse UNESCO-afgørelserne velkommen. For den islamistiske bevægelse tjener resolutionerne som bevis for, at jøder bør finde sig et andet sted at bo.

 

“UNESCO-resolutionen vedrørende Jerusalem udsletter den falske, israelske narrativ og bekræfter vores fulde ret til Jerusalem og Al-Aqsa-moskeen,” udtalte Hamas’ talsmand Abdel Latif Al-Qanou. “Vi hylder resolutionen og takker alle lande, som stemte for den.”

 

Hamas har også påskønnet og rost UNESCO for resolutionen vedrørende Hebron og citeret den som “bevis for, at den israelske narrative er falsk.” Andre palæstinensiske terrorgrupper har hyldet UNESCO-resolutionerne som en “sejr for palæstinenserne og et alvorligt slag mod Israels falske narrativer.”

 

Terroristerne er imidlertid ikke ene om at rose UNESCO for at hjælpe dem med at promovere deres benægtelsesideologi. Det “moderate” Palæstinensiske Selvstyre under Mahmoud Abbas, som længe har benægtet jødiske rettigheder i Jerusalem og Hebron, opfatter resolutionerne som beviser for “den israelske narrativs falskhed.” I en udtalelse lød det fra selvstyreregeringen i Ramallah, at resolutionerne beviser, at den israelske narrativ er falsk, og at den arabisk palæstinensiske narrativ er sand.”

 

Dette er den samme selvstyreledelse, som foregiver at arbejde for at opnå fred og sameksistens med Israel. I de palæstinensiske benægtelsers omvendte verden er en sådan fornægtelse af sandheden typisk: den løgn om “fredens kultur,” som Abbas leverede til præsident Donald Trump for flere uger siden, havde lige så stor sandhedsværdi som dette seneste, dødbringende påhit.

 

Læs også
Israel bashing: En sport, hvor alle kan være med – men hvor kommer hadet fra?

Benægtelsen af jøders rettigheder i Jerusalem og Hebron har længe udgjort en stærk komponent i palæstinensernes anti-israelske narrativ. I skolebøger og andre publikationer beskrives jødiske helligsteder som “arabiske, palæstinensiske og islamiske” religiøse steder. Vestmuren omtales for eksempel udelukkende som “Al-Buraq-muren,” mens Patriarkernes Grav kaldes Ibrahim-moskeen.

 

Generation efter generation af palæstinensiske børn lærer, at jødisk historie er et hjernespind i en fordrejet jødisk fantasi. De lærer også, at kun palæstinensere og muslimer har ret til Det Hellige Land. Og de lærer denne lektie grundigt: mange palæstinensere, arabere og muslimer bliver ved med at benægte Israels ret til at eksistere, fordi de har indoptaget dette hadefulde budskab. Budskabet har desuden stor udbredelse – det spredes ikke alene gennem skolebøger, men også via mediekanaler og retorikken hos deres ledere, især moskeernes prædikanter og imamer.

 

Og nu har palæstinenserne så også en international organisation (UNESCO) til at støtte deres anti-israelske narrativ og retorik. UNESCO-resolutionerne tolkes af mange palæstinensere som beviser for, at Israel ikke har ret til at eksistere. Af mange palæstinensere opfattes resolutionerne som et grønt lys til at fortsætte deres “væbnede kamp” for at “befri Palæstina, fra [Middel] havet til [Jordan] floden.” Oversat: UNESCO har givet palæstinenserne endnu en anspore til at gå ud i gaderne og dræbe den første jøde, de møder.

 

De seneste UNESCO-resolutioner er katalysatorer for palæstinensisk terrorisme mod israelere. Men de er mere end det: de gør også udsigten til fred endnu fjernere. UNESCO og andre internationale organisationer, som benægter jødisk historie, giver hermed grønt lys til vold og ekstremisme fra palæstinensere og andre arabere og muslimer.

 

Disse resolutioner opfattes af palæstinenserne, som om de støtter deres falske og opdigtede narrativ om, at de er de sande ejere af landet, og at alle helligstederne udelukkende tilhører muslimerne.

 

Læs også
21-årig og 18-årig anholdt i terrorsag i London – britisk avis kalder den ene for ‘flygtningebarn’ og hjem med plejebørn undersøges

Iagttagelsen af Hamas, der fejrer UNESCOs resolutioner, burde bekymre de lande, som stemte for de anti-israelske resolutioner. Når terrorister indgydes mod af internationale grupper, tøver de ikke med at slå til. Bevæbnede – bogstavelig talt — med UNESCOs resolutioner er palæstinensiske terrorister utvivlsomt allerede i færd med at planlægge deres næste angreb på jøder.

 

Ansvaret for det blod, de udgyder, ligger hos UNESCO og de, der stemte for dets anti-israelske resolutioner. Tilsammen vil de bære ansvaret for det næste terrorangreb på jøder udført af palæstinensiske terrorister: de hjalp trods alt blot med at støtte en “fredens kultur.”

 

Bassam Tawil er muslim og bosiddende i Mellemøsten.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Mette Thomsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ