Finn Rudaizky: “Københavns Kommune mener, at det er vigtigere at dække over den dræbte terrorist end at offentligheden får kendskab til hvad der foregik”

Finn Rudaizky (Foto: Region Hovedstaden)

Udtalelse fra Finn Rudaizky:

 

”For mig har det været vigtigt, at offentligheden fik kendskab til Københavns Kommunes rolle i forbindelse med terrorangrebet i København, der kostede Dan Uzan og Finn Nørgaard livet og sårede en række betjente. Det var væsentlige oplysninger, som helt indlysende var i offentlighedens interesse”, siger Finn Rudaizky.

 

Han er ærgerlig over, at Københavns Kommune mener, at det er vigtigere at dække over den dræbte terrorist end at offentligheden får kendskab til hvad der foregik.

 

”Vi var i en helt ekstraordinær situation. Danmark var blevet udsat for et terrorangreb. Københavns Kommune lå inde med oplysninger, som var væsentlige for at kunne forstå hvordan Omar El-Hussein endte med at blive terrorist – uden at nogen greb ind. Situationen var også helt speciel fordi Københavns Kommune – trods indledende påstande om det modsatte – havde et langt og indgående kendskab til terroristen”, siger Finn Rudaizky.

 

”Helt specifikt vidste Københavns Kommunes Socialforvaltning, at den dræbte terrorist Omar El-Hussein var på vej ud på en kriminel løbebane. Det havde man vidst i årevis. Han havde ekstreme holdninger og var yderst farlig. Alligevel hævdede man, at der ikke var “ikke var nogen sag” på terroristen. I terrorsagen fortalte Københavns Kommune kort og godt ikke sandheden”, siger Finn Rudaizky.

 

”Terroristen blev dræbt af politiets aktionsstyrke med 29 skud.

Forholdene var sådan, at det var i offentlighedens interesse at få indsigt i hvad Københavns Kommune vidste. For 3 døde og en halv snes såret. Det er forkert – både juridisk og så ganske afgjort moralsk – at dække sig ind under en tavshedspligt. Her er situationen så ekstraordinær, at det offentlige har krav på sandheden. Hvis situationen med et terrorangreb ikke er så ekstraordinær, at det er i åbenlys offentlig interesse – hvornår er noget så i åbenlys offentlig interesse”, spørger Finn Rudaizky.

 

”Jeg er glad for de mange tilkendegivelser, som jeg har modtaget. Jeg har valgt at være helt åben om sagen og slået adskillige opslag op på min Facebook om sagen. Jeg har modtaget mange positive tilkendegivelser fra både borgere og politikere. Nu er det selvfølgelig ikke dem, der afgør sagen, men jeg er fuld af fortrøstning, og mener jeg handlede præcis, som jeg burde gøre”, siger Finn Rudaizky.

 

— slut —

 

Som nævnt indledningsvis har det for Finn Rudaizky naturligvis været en belastning af være under anklage, for at have brudt loven – uagtet hvor urimelig anklagen er. Derfor har han aftalt med sin forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, at denne svare på eventuelle yderligere spørgsmål fra medierne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…