Tanker fra et bageri: Hvorfor er mange danskere ikke interesseret i jobs som i restauranter eller butikker?

Colourbox

Tanker fra et håndværksbageri

 

“I har fint brød hér. Kan man også købe kaffe ?” spørger jeg. “Please in English” svarer den søde bagerpige. Vi aftaler om køb af en solbærmuffin og en kop ‘café americano’.

 

Muffin og kaffe giver mig tid til at reflektere over, hvorfor ingen danskere tilsyneladende er interesserede i restaurant- eller butiksarbejde eller ret meget andet arbejde for den sags skyld. Kun vellønnet og inspirerende arbejde med bekvemme arbejdstider kan komme på tale for en dansker.

 

Jeg lægger panden i dybe rynker og tænker, så det knager. Hvorfor tillader politikerne import af udenlandsk arbejdskraft samtidigt med at stadig flere danskere er på overførselsindkomst; arbejdsløse, studerende på halvfart (men med SU), førtidspensionister som ser ud til at være i ganske god stand men altså ikke i stand til at arbejde. Dertil kommer en anselig andel (dog langtfra alle) offentligt ansatte, hvis arbejde kun er til invortes brug for ligesindede, f.eks. DJØF’er

 

Hvad gør disse mennesker for landet, som motiverer politikernes generøsitet med skattebetalernes penge ? Jo, selv den mest ‘udsatte’ vælger kan holde en blyant og sætte kryds på en stemmeseddel. Det er dét politikerne betaler dem for og det er derfor sociale støtteordninger står højt i kurs – både hos gavmilde politikere og hos systemets klienter.

 

“Men økonomien i dette ?” tænkte jeg.

 

“Jo, velstand bygger på arbejde, produktionsanlæg og maskiner.

 

Produktionsanlæg, infrastuktur og maskiner har vi allerede fra vore foregående generationer og arbejdskraft køber vi billigt fra udlandet. F.eks. til at stå i butikker og til at bygge huse til erstatning for nedslidte bygninger.” Valutaindtjening klares af Mærsk, Novo, Vestas og nogle andre topfirmaer.

 

“Hokus pokus; også med en stor inaktiv del af befolkningen, går regnestykket op og velfærdspolitikerne får de ønskede stemmer.” Så længe Danmark kan holdes velfungerende og behageligt på et skrabet budget og så længe andre lande ikke løber fra os på iøjnefaldende måde – så længe hænger det sammen. Og velfungerende firmaer vil stadig have hovedkvarter og velbetalte nøglemedarbejdere her – så længe landet altså er velfungerende for beboerne.

 

Globalt set taber vi ganske vist fart, men det er endnu ikke iøjnefaldende. Vi kan stadig være ‘puslinglandet’ som hygger os, men når illusionen brister bliver det svært igen at komme op i styrke og fart. Som en sportsmand der i lang tid har forsømt sin træning. Som én der har solgt sin fremtid for liggeplads på sofaen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…