Svagheder i opgørelsen
37,2 % af samtlige ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere var i 2015 på fuld offentlig forsørgelse.
Sådan står det i en artikel i Den korte Avis 14.2.
Tallene stammer fra en opgørelse fra Bekæftigelsesministeriet fra 2015.
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/515/svar/1343175/1665372.pdf
Men der er svagheder i opgørelsen.
Svagheder
For det første skelner den ikke mellem personer med flygtningestatus (der kan være skadede på krop og sjæl) og gæste-arbejderkategorien ( oprindeligt fx tyrkere,pakistanere,marokkanere og andre ikke-flygtninge) der frivilligt er udrejst og kom hertil netop for at arbejde.
Dernæst skelner den ikke mellem indvandrere og efterkommere, de sidste er jo er født her og og går generelt i dansk børnehave, skole osv.
Opholdsår betyder noget for sprog
Og endelig tager opgørelsen , som er fremkommet på foranledning af spørgsmål fra folketingsmedlem Peter Skårup til beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen, ikke hensyn til antal opholdsår i Danmark. Det vil alt andet lige være lettere at få et arbejde, når man taler, læser og skriver et dansk svarende til sit uddannelsesniveau, hvilket almindeligvis kan opnås indenfor et par år.
Danskkundskaber betyder også meget i forhold til videreuddannelse og jobsikkerhed. Jyllandsposten oplyser 26.02.17 at “efter tre år i landet er det blot ca.30 pct. af flygtninge og familiesammenførte,der er i beskæftigelse.”
Flere kategorier
Endelig kunne man ønske Beskæftigelsesministeriets opgørelse foldet ud på køn. Er der fx forskel på hvor mange kvindelige efterkommere på 35 år der har mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse i forhold til etnisk danske kvinder på samme alder? Den særdeles blandede kategori familiesammenførte voksne, hvor nogle i forvejen var etablerede ægtefæller til eksempelvis flygtninge og andre er fx importerede nye brude/-gomme til efterkommere i gæstearbejdergruppen er også værd at medtage som kategori i en sådan analyse over offentlig forsørgelse. Så flere parametre, tak!
Ikke-muslimer er bedre integrerede
Udenlandske undersøgelser viser at ikke-vestlige indvandrere fra Asien (indere, vietnamesere, kinesere) som generelt ikke er muslimer, klarer den arbejdsmæssige integration bedre end den førnævnte klassiske gæste-arbejder kategori.Uanset flygtninge-status! Her i opgørelsen er de bl.a. bunket sammen med tyrkere og pakistanere, og flygtninge fra arabiske lande for her i Danmark opgør vi ikke på markøren “religiøst tilhør”.Det er værd at bemærke, fordi der netop nu (febr. 2017) kører en avisdebat om hvad muslimer “ikke må” i forhold til lønarbejde og her nævnes: arbejde kønsblandet, arbejde alene med det modsatte køn, røre svinekød,servere alkohol, gå uden tørklæde, vise bare arme, servicere det modsatte køn osv.
Selvvalgte værdier blokerer
Jeg har et eksempel på en kvinde, der ” ikke kunne” komme på kursus, fordi hendes mand hævdede, at hun blev nødt til at gå forbi diverse pornobutikker for at komme til undervisningsstedet.Sjovt nok havde parret ikke tænkt kreativt og set at hun selv med solbriller eller burka kunne løse sit problem. En indvandrer der er ihændehaver af et problem på grund af medbragt kultur vendes i øvrigt ofte retorisk om – af velmenere – til at blive en “udfordring”. Vel at mærke en udfordring som det danske samfund har! Sådan hoppede aben over til værtslandet!