Skandale: Udenlandske læger, der ikke kan tale dansk og har faglige problemer, får lov til at arbejde i Danmark

Udenlandske læger kan udvikle sig til et sandt mareridt for syge danskere, der skal på hospitalet eller se en speciallæge.

 

Syge danskere kan i dag komme ud for en læge, som ikke kan dansk: Han har svært ved at forstå, hvad de danske patienter siger til ham. Og patienterne kan heller ikke forstå, hvad lægen siger.

 

Og hvad værre er, så er der stor tvivl om, hvor meget disse læger overhovedet kan rent fagligt.

 

Patienter på Nykøbing Falster og Slagelse Sygehus ved hvor katastrofalt det kan være. Her har udenlandske kirurger gennemført operationer, selv om de ifølge en uafhængig rapport ikke havde de fornødne kompetencer. Og afdelinger er i dag lukket ned på grund af problemerne med de udenlandske læger. Sagerne har flere gange fået stor omtale i TV og andre medier.

 

 

Men problemet er altså endnu mere omfattende. Det kan BT søndag den 12.11 afsløre. Avisen har søgt om aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Og det er gruopvækkende, hvad der her kommer frem.

 

Læge fra ikke-vestlige lande

Det drejer sig om læger, der har fået deres uddannelse uden for EU.

 

Disse læger kan blive ansat på et dansk hospital. Men man ved godt, at en lægeuddannelse i andre lande kan være noget helt andet og meget dårligere end en dansk lægeuddannelse. Derfor skal de udenlandske læger igennem en prøveansættelse på 6 eller 12 måneder, inden de kan få selvstændig patientkontakt og autorisation.

 

På hospitalet er der uddannelsesansvarlige læger. De skal sende evalueringsskemaer til Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Sidste år og i år modtog Styrelsen negative evalueringer af 10 læger. Meget negative.

 

Men alligevel har 9 af disse 10 læger fået lov til at arbejde videre som læger på danske hospitaler.

 

Nogle har fået dansk autorisation, mens andre har fået et nyt evalueringsforløb. Kun én er blevet afvist.

 

Man kan læse om evalueringerne i BT. Og det er skræmmende læsning:

 

De 10 læger der er uddannet uden for EU:

 

Læge A:

Der skal tales meget langsomt til lægen før kommunikationen er sikker. vi føler os heller ikke helt sikre på fagligheden. Lægen skal igennem et nyt evalueringsforløb.

 

Læge B:

Der har været udfordringer angående det sproglige. Angående det faglige er det svært at få et helt klart billede, står der blandt andet. Lægen har fået et nyt evalueringsforløb.

 

 

Læge C:

Det vurderes, at lægens sprogfærdigheder er i orden, men fagligt og professionelt er der meget, der skal opfriskes, specielt de akutte kompetencer. Læge skal undervises i håndtering af hjertestop. Lægen har fået forlænget sit evalueringsforløb.

 

Læge D:

Fungerer ikke selvstændigt og har brug for meget støtte og supervision. Der er lagt en plan, og lægen har fået sit evalueringsforløb forlænget.

 

Læge E:

Primært er der mangler i vidensgrundlaget, udfordringer med at omsætte teoretisk viden til praksis, og der er kommunikationsvanskeligheder både i form af misforståelser i samarbejdet med kollegaer og øvrigt personale og ordinationer, der ikke bliver udført på baggrund af dette. Også patienter har udtrykt problemer med at forstå lægen. Endelig er der behov for, at lægen lærer at arbejde mere struktureret. Lægen har fået forlænget  sit evalueringsforløb.

 

Læge F:

Der skal fortsat arbejdes på kommunikation med patienterne. Der er behov for tilegnelse af “dansk praksis”. Er godt på vej, men endnu ikke på niveau svarende til dansk speciallæge. Lægen har fået dansk autorisation.

 

Læge G:

Lægen har under forløbet udvist faglig usikkerhed, hvilket har gjort det vanskeligt for os at vurdere hendes kompetencer. Lægen har fået forlænget sin autorisation.

 

Læge H:

Der er bekymringer vedr. om dansk er godt nok. Lægen har angiveligt mindre formel træning i intern medicin, fordi det russiske medicinstudie er anderledes opbygget. Lægen har fået dansk autorisation.

 

Læge I:

Fagligt fungerer lægen tilfredsstillende. Der er dog sproglige udfordringer, som gør, at lægen ikke er på det forventede kommunikative niveau. Lægen har fået forlænget sin autorisation.

 

Læge J:

Det er ikke realistisk at forestille sig, at lægen vil kunne  opnå tilstrækkelige faglige kommunikative kompetancer inden for de næste tre måneder.

 

Overlæge advarer

Finn Kallehave er uddannelsesansvarlig på Aalborg Universitetshospitaler.

 

Han vil have læger der har problemer med fagligheden stoppet effektivt på et langt tidligere tidspunkt.

 

Som det er i dag kan en en udenlandsk læge, der er fyret på ét hospital blive ansat på et andet. De udenlandske læger på Nykøbing Falster Sygehus var blevet underkendt i både Aalborg og Thisted. Men det kunne de ikke vide i Nykøbing.

 

Derfor vil Kallehave have oprettet et centralt register.

 

 

En del af problemet er, at der ikke er uddannet læger nok i Danmark. I 2006 skriver Sundhedsstyrelsen for eksempel i en prognose for antallet af læger frem til 2025:

 

De små årgange af læger uddannet i 1980’erne og 1990’erne vil give
udslag i en ændret aldersprofil de kommende år. Samtidigt vil et stort antal læger i
løbet af de næste 10 år have nået efterløns- og pensionsalderen. Lægernes
pensionsalder vil derfor komme til at spille en vigtig rolle for udbuddet af især
speciallæger i prognoseperioden. Sundhedsstyrelsens lægeprognose for 2004-2025

 

Der var mange ophedede debatter om lægemanglen. Skiftende regeringer påstod, at man ville overuddanne. De sagde, at man skulle undgå lægemangel ved at lade sygeplejersker overtage nogle af lægernes opgaver

 

Kritikere blev dog ved med at anføre, at der blev uddannet for få læger og at det ville give store problemer senere hen blandt andet i udkantområderne.

 

Og sådan blev det.

 

»Det er en håbløs situation. Der er jo for få læger, der vil i praksis. Det er hovedproblemet. Der blev uddannet for få i 1990’erne, og så er der kommet forholdvis flere kvindelige læger ud, og de holder sig i hvert fald stærkt tilbage fra solopraksis,« siger praktiserende læge i Sønderjylland, Hans Gert Jakobsen, der også mener, at mange yngre mandlige læger afholder sig fra solopraksis på grund af det øgede ansvar, der følger med. Dagens Medicin, 2008

 

Lægemangel i yderområderne og nu også ansættelse af udenlandske læger som reelt er uduelige. Stakkels patienter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…