Selvstyre eller selvstændighed for Catalonien?

Massedemonstration til støtte for spansk samling imod Cataloniens løsrivelse

Carles Puigdemont er præsident og leder af Cataloniens selvstyreregering – “el Govern”. Tirsdag d. 10. oktober holdt han en kort tale, som blev bragt i spanske og udenlandske medier. Budskabet blev oplæst på catalansk, og i præsidentens første sætninger hed det, at Catalonien erklæres som en uafhængig stat. Men efter et sekund dementerede han denne proklamation og meddelte i stedet, at uafhængigheden vil træde i kraft på et senere tidspunkt, fordi han først ønsker en betingelsesløs dialog med Spaniens centralregering.

 

Raseri blandt Puigdemonts allierede

 

“Vi er til grin” lød råbet straks fra det venstreorienterede parti CUP, som kræver catalansk løsrivelse og indgår i den regionale regering i Barcelona. I forvejen er der et spændt forhold mellem disse “medarbejdere”, som mistænker Puigdemont for korruption. Før han overtog præsidentposten var han borgmester i byen Gerona, og her er politiet nu i gang med at optrevle en pinlig sag om svindel med pengeoverførsler og forsvundne og falske fakturaer i en konglomerat af vandværker.

 

Når også andre separatister udtrykte vrede og forvirring, skyldes det et sprogligt badutspring i præsidentens tale, idet han fremhævede, at en dialog med regeringen i Madrid skal foregå uden betingelser. Han fastholder således ikke kravet om løsrivelse og uafhængighed, og alle ved, at regeringen i Madrid står urokkeligt fast på, at lovgivningen ikke tillader ophævelse af Catalonien status som spansk region.

 

Statsminister Rajoy er tilfreds

 

I Madrid var statsminister Mariano Rajoys reaktion tilfredshed med Puigdemonts bagvendte dementi af uafhængighedsproklamationen og med forslaget om dialog. De catalanske politikere – og hele Spanien – er udmærket klar over, at regeringen i givet fald aktiverer paragraf 155 i loven om regionernes selvstyre. Her står der, at alvorlige uregelmæssigheder i givet fald kan klares ved indgreb fra centralregeringen i Madrid. Bestemmelsen betyder, at selvstyret i Barcelona vil blive afviklet, og det ønsker Puigdemont selvfølgelig at undgå.

 

Sidste frist på mandag

 

Rajoy har meddelt Puigdemont og Cataloniens “govern”, at senest mandag d. 16. oktober skal der fra Barcelona sendes en klar melding om, at en løsrivelse fra Spanien ikke bliver foretaget. Samtidig forbereder regeringen i Madrid at bruge paragraf 155 ved at sende forstærkninger af politi og militær til Catalonien. De mange aktivister, som kræver løsrivelse er rasende. Man andre – muligvis flertallet – er tilhængerne af at forblive i Spanien, og de udtrykker stærk tilfredshed med oprustningen af ordensmagten. Det er bl.a. sket med en stor demonstration med masser af spanske faner. Antallet af deltagere er omstridt. Et lavt antal på 300.000 blev fremført, men arrangørerne siger en million.

 

Hvem har ret?

 

Catalonien har ret til at melde sig ud af Spanien, fordi befolknningen er en undertrykt nation. Sådan er holdningen i Danmarks Radios fjernsynskanal, og dermed serveres endnu en ideologisk slagside. Efter Puigdemonts tale tirsdag aften interviewede DR’s udsendte i Barcelona en håndfuld aktivister på gaden. Kun én af dem udrykte sig på catalansk. De andre talte spansk. Denne detalje er interessant, da den svækker myten om, at catalansk var og er udsat for undertrykkelse fra spanskvenlige politikere.

 

Læs også
Vi får at vide, at den muslimske kultur var en berigelse af Spanien – men sandheden er en ganske anden

Hvad er “ret”? Det er en udbredt opfattelse – også i udlandet – at catalanerne ikke tilhører den spanske nation, og at deres forfædre har levet i en selvstændig stat. Her må det anføres, at ord som statsret, suverænitet og loyalitet har skiftet betydning gennem de sidste 1000 år.

 

Grever og konger

 

Navnet Catalonien henviser til to stammer, der i 400-tallet e.Kr. slog sig ned i territoriet: goter og alaner. I en periode indgik regionen i det gotiske kongerige, men i 700-tallet blev næste hele Spanien besat af islam. Senere blev landet omkring Barcelona erobret af frankerne, og det fik den latinske betegnelse Marca Hispanica (mark = grænseland).

 

I slutningen af 900-tallet blev Barcelona brændt ned til grunden af en islamisk hærfører, men efter et par generationer blev den en vigtig handels- og søfartsmagt med stærk indflydelse over det meste af Middelhavet – i konkurrence med både islam og de italienske republikker Venezia og Genova. Politisk var byen og dens omegn et grevskab. Sammen med andre regionale fyrstendømmer var den understillet Frankrigs konge – i det mindste formelt.

 

Et minde om den franske konge ses den dag i dag i det catalanske flag – fire røde striber på gul baggrund. Efter en hård kamp mod muslimerne vendte Barcelonas greve Vilfred tilbage og mødte sin vasalherre, der roste ham. Greven blødte stadig fra et sår, og kongen rørte ved blodet, som blev smurt på et gyldent skjold. De fire striber udtrykker således anerkendelse for tapperhed.

 

Dynastiske unioner

 

Læs også
Nu er der igen politisk uro i Spanien. Valg den 28. april 2019

I 1100-tallet blev et politisk ægteskab forberedt mellem greven af Barcelona og  en mindreårig prinsesse af kongeslægten i Aragonien. Da hun blev voksen, opstod en dynastisk union af hendes land og Catalonien. Senere udvidede dette ægtepars efterkommere deres rige ved erobringer fra islam – Valencia og Mallorca. Store dele af Italien blev også indlemmet. Hver landsdel beholdt sine skikke, love og forsamlinger, “cortes” – svarende til “ting” i nordisk middelalder, og i år 1469 forberedtes endnu en sammenslutning, da den aragonske prins Fernando giftede sig med Kastiliens prinsesse Isabel. Ti år senere oprettede de sammen endnu en dynastisk union, som blev et næsten forenet Spanien og en global supermagt.

 

Hvad var nation? Hvad var stat? Hvilken identitet havde befolkningen i de forskellige landsdele? Alle var spaniere, som tilhørte kristendommen, og hvis loyalitet var rettet mod kongen. I praksis fungerede langt de fleste som borgere i et lokalt samfund, og mange steder taltes regionale dialekter. “Patria chica” er den spanske betegnelse for lokalt tilhørsforhold. Men i kirken, i lovgivning, i militæret og i administration blev kastiliansk spansk benyttet. Og den dag i dag tales to sprog i flere regioner.

 

En undertrykt nation?

 

Blev catalanerne undertrykt af Spanien i senmiddelalder og tidlig moderne tid? Spanierne – med undtagelse af højadelen og gejstligheden – skulle betale skatter og afgifter. Kongemagtens evige behov for flere penge til en række krige gjorde denne byrde stadig tungere, men i den aragonsk-catalanske del slap skatteyderne markant lettere fra denne pligt end i Kastilien. Hvem var undertrykt her?

 

Systemet blev ændret radikalt i begyndelsen af 1700-tallet. En arvefølgekrig hærgede Spanien fra 1701 til 1714, og da det nye dynasti – Bourbon fra Frankrig (også nutidens kongeslægt) – overtog kronen, blev middelalderens ordninger afskaffet, og en administrativ standardisering indførtes. Borgerne i Catalanien fik pålagt skatter på linje med resten af Spanien – altså en forøgelse af skatten. Til gengæld gav kongen dem samme rettigheder som Cádiz og Sevilla med hensyn til handel på Spaniens amerikanske besiddelser. Hvem var undertrykt her?

 

Historieforfalskning foregår på mange måder. De catalanske separatister har i årevis serveret en myte om spansk-kastiliansk “undertrykkelse” af en særlig nation, der blandt andet holdes sammen af det catalanske sprog. Det blev forbudt af Franco, men kun i offentlige anliggender, og det forties behændigt. Den forhistorie, de henviser til, undlader dokumenterede fakta. I stedet har regionalregeringen brudt loven om ligestilling mellem spansk og catalansk i undervisningen, hvilket opmuntrer de mest afstumpede løsrivelsesfanatikere, der chikanerer og mobber den talstærke befolkningshalvdel, som ønsker at forblive i Spanien.

 

Læs også
Spaniens socialister sætter turbo på ulovlig indvandring

 

http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-09-30-i-barcelona-skal-du-laere-catalansk-mor-frosset-ud?cid=tv2.dk%3AI+Barcelona+skal+du+l%C3%A6re+catalansk%3A+Mor+frosset+ud%3Aarticle

http://www.elmundo.es/espana/2017/10/11/59dde644e5fdea517b8b4572.html

65.000 demonstranter fejrer spansk-catalansk identitet i Barcelona

 

Hvert år fejrer hele den spanske verden d. 12. oktober. Denne dag i 1492 gik Cristoffer Colombus og hans besætning på tre karaveller i land på den lille amrikanske ø, som han kaldte San Salvador. Dette var begyndelsen på oprettelsen af det spanske imperium i Amerika (opløst i 1800-tallet). Tidligere blev dagen kaldt “fiesta de la raza”, men nu er betegnelsen ændret til “fiesta nacional”. Denne “día de Colón” fejres også vest for Atlanterhavet.

 

I Barcelona blev d. 12. oktober fejret med en demonstration, som samlede 65.000 deltagere (ifølge netavisen libertad digital). En række foreninger stod som arrangører – bl.a. “lærere for tosproglighed”. Budskabet var sympati med Spaniens enhed og protest mod Cataloniens præsident Puigdemont, som har truet med at erklære regionens løsrivelse. Derfor medbragte deltagerne et væld af spanske og catalanske flag. Desuden udtryktes glæde over en dobbelt identitet, udtrykt med paroler som leve Spanien – leve Catalonien og de narrer os ikke – Catalonien er Spanien (“no nos engañan, Cataluña es España”).

 

På et tidspunkt kom nogle af de yngre demonstranter i slagsmål med tilhængere af catalansk uafhængighed, men politiet fik dæmpet gemytterne.

 

http://www.libertaddigital.com/espana/2017-10-12/barcelona-vuelve-a-abarrotarse-con-rojigualdas-y-senyeras-en-defensa-de-la-unidad-de-espana-1276607412/

Læs også
Video: Søndag løb en ny strøm af migranter ind over Spaniens kyst
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…