Indvandring: Regeringen, S og DF sidder IKKE med hænderne i skødet – men de mangler at smide fløjlshandskerne!

Foto: Claus Lundsager
Udskriv

Af Torben Busekist

 

KOMMENTAR: Myndighederne har lovene til at fremme integrationen – lokalt og på landsplan – men der er berøringsangst.

Findes der virkelig kulturer, som den demokratiske verden har store problemer med at rumme ?. Findes der virkelig én kultur, der i den grad er tilstede i den vestlige verden – bl.a. Danmark – men som ideologisk er imod demokrati og kræver, at sharia er hævet over den danske grundlov. Desværre én – det er ikke budisme, det er ikke hinduisme, det er ikke kinesere, thailændere eller indvandrere fra Filipinerne.

 

Det er islam. Det er mennesker, som Europa og Danmark velmenende og helhjertet har budt velkommen gennem 50 år i Danmark, men som i stigende grad, senest 3 gange med kort mellemrum i England, spreder vold og begår barbariske mord på helt uskyldige. Med knive og biler, som mejer folk ned, med det ene formål at dræbe uskyldige.

 

Har vi gjort noget forkert her i Danmark – og resten af Europa? Ja, i Danmark har vi i den grad i al vores medmenneskelige godhed – og naivitet? – beskyttet og begået generationers fejl igen og igen. Med konsensus og fløjlshandsker har vi i den grad forsømt at holde et vågent øje med imamerne i moskeerne. Jeg har tidligere diskret foreslået, at samtlige fredagsbønner i moskeerne- store som små – optages på bånd, så myndighederne har hånd i hanke med hadprædikanterne og deres flammetaler mod demokratiet og os vantro. Det er blevet mødt med et skuldertræk. Selvom alle i dag ved, at det netop er her i moskeerne unge, letpåvirkelige muslimer bliver introduceret til den radikale islamisme. Mange af imamerne har ikke nogen tilknytning til det danske samfund og kan derfor uden videre smides ud.

 

Myndighederne har ydermere mulighed for at lukke de rum, hvor radikalismen stortrives, og det overskrider ikke nogen internationale konventioner at gøre det. Det strider heller ikke mod ytringsfrihederne, som er en vigtig del af vores grundlov på de bare 89 paragraffer. Men det strider afgjort imod grundloven at prædike had mod Danmark og hævde, at sharia står over grundloven.

 

Der er andre forhold, vi nemt kan skrue på. Det er uforståeligt at vi i vid udstrækning stadig har modersmålsundervisning af børn af forældre med anden etnisk baggrund. Drop arabisk og erstat det med intensiv danskundervisning i stedet.  45 % af børn fra familier med anden etnisk baggrund kan ikke tale eller skrive ordentligt dansk, når de forlader skolen. Dem har arbejdsmarkedet svært ved at finde plads til, så de har en fremtid parkeret på offentlig forsørgelse.

Læs også
Marokkansk terrorist dræbte to finner med kniv og sårede otte – råbte angiveligt “Allahu Akbar!”

 

En anden ting, myndighederne her og nu effektivt kan fremme integrationen med, er at føre skærpet kontrol med de mange muslimske friskoler. Her er læren om islam den altdominerende – koranens 1.500 vers skal læres udenad – og kravet om at undervisningen foregår på hovedsagelig dansk er illusorisk. Det er pålagt kommunerne at føre tilsyn med de muslimske skoler, men tilsynet er mere end sporadisk – berøringsangsten er overvældende – og resultatet er, at dansk og almen undervisning, forsømmes. For nu at sige det diplomatisk.

 

Regeringen, S og DF sidder _ikke_ med hænderne i skødet, som mange påstår. Men de skal smide fløjlshandskerne! Havde jeg haft en hat på, ville jeg løfte den for i sær integrationsminister Inger Støjberg, som venstrefløjen på usmageligvis forfølger pga. hendes forsøg på at gøre op med, at unge muslimske piger på 14 og 15 år tvangsgiftes med ældre mænd. Jeg tror, at alle uden om venstrefløjen er enige om, at det selvfølgelig ikke skal være tilladt. Det er et grænseløst overgreb på børn.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ