Garvet politimand har 30 års erfaring med muslimske parallelsamfund – nu advarer han om, at de er ude af kontrol

Udskriv

Politimanden PO Hellquist vil ikke tie længere.

 

Han har i 30 år arbejdet i det svenske sikkerhedspoliti, Säpo.

 

I de 30 år har der været en masseindvandring til Sverige, som nu er ved at bringe landet i opløsning.

 

Nu tager han bladet fra munden i svensk TV og beskriver sine erfaringer fra Sveriges næststørste by, Göteborg. SVT

 

Göteborg er en af de byer, der er mest ødelagt af indvandringen. Byen har en meget stor befolkningsandel med ikke-vestlig muslimsk baggrund. Den er blevet kaldt en højborg for Islamisk Stat.

 

PO Hellquist har en enorm viden fra sine 30 år både som chef og som betjent i marken.

 

Læs også
Video: Kvindelig betjent vil ikke finde sig i, at somalisk røver kalder hende “luder” og truer hende – nu er hun fyret

Han siger, at han er meget urolig for hele udviklingen.

 

Der er omkring 200 ghettoer i Sverige, som hedder udelukkede områder. Men det er ikke desto mindre, det vi i Danmark kalder ghettoer med høj andel af indvandrere, kriminalitet og arbejdsløshed. Den Korte Avis

 

Han er især bekymret for det, der sker i ghetto-områderne. De er blevet en “drivkraft” for kriminalitet og voldsbekendende islamisme.

 

Sverige har store muslimske parallelsamfund.

 

Muslimske parallelsamfund kender vi fra Danmark, som de blev beskrevet i TV2 dokumentar, Moskeer bag sløret. Men også i lande som Frankrig og Storbritannien er der store parallelsamfund som bygger på Koranens regler med moralpoliti, shariadomstole og kvindeundertrykkelse. Og altså også i Sverige.

 

Læs også
Danmark har brug for mere grænsekontrol, ikke for mindre grænsekontrol – det viser opsigtsvækkende erfaringer

Svensk TV har taget ham med rundt i forstæderne. Og imens de kører, forklarer han:

 

“Jeg ser parallelle retssystemer, jeg ser skoler med dårlige ressourcer, jeg ser fattigdom, jeg ser stor arbejdsløshed, jeg ser fravær af unge kvinder i offentlige miljøer, jeg hører tale om moralpoliti. Jeg hører og ser ting, som ikke rigtigt hører hjemme i vores demokrati”.

 

Ifølge Hellquist foregår der en magtkamp mellem svenske myndigheder og fremmede “strukturer” i forstæderne.

 

Og kampens udfald tegner dystert. Der er ikke udsigt til en sejr for demokratiet i denne kamp, siger han ifølge  Fria Tider.

 

Svenske politikere og myndigheder har slet ikke gjort nok for at stoppe udviklingen af parallelsamfund og islamistisk radikalisering, fordi de er skrækslagne for at blive kaldt racister. Er der gjort nok:

 

Læs også
Begravelsesgæster med våben og skudsikre veste gør kirkegårdspersonalet bange

“Nej, det mener jeg ikke. Måske har de dukket hovedet i dette spørgsmål af skræk for at blive trukket ind i diskussioner om fremmefjendtlighed eller islamofobi”, siger han.

 

Dette sidste citat er ikke med i den artikel svensk TV har skrevet om interviewet. Men det fremgår af Rapport klockan 19.30, skriver Fria Tider.

 

Hellquist siger, at dem, der bliver radikaliseret i de svenske forstæder, er en større trussel end dem, der vender hjem fra terrorgruppen Islamisk Stat.

 

De radikaliserede i forstæderne er langt flere flere, og Säpo har slet ikke styr på dem.

 

Desuden er der karismatiske salafistledere i forstæderne som påvirker befolkningen.

 

De har lettere adgang til våben og det er kun et spørgsmål om tid inden der kommer et terrorangreb, siger han. Der er både miljøerne og individerne til at udfører terror.

 

Flere andre politichefer taler højt

PO Hellquist er ikke den eneste højtstående politichef, der har været fremme med barske budskaber.

 

Anders Thorberg, der er chef for det svenske sikkerhedspoliti, Säpo advarer også mod en “enorm vækst” i antallet af voldsbekendende islamister.

 

Han siger til svensk TV, at han er meget urolig over væksten i voldsbekendende islamister. Tilhængere af kalifatet, som han også kalder dem.

 

Han advarer om, at der kan kommet et terrorangreb, og han beder lokalsamfundene hjælp.

 

For nylig kom en rapport som viste, at der i dag er 2000 voldsbekendende ekstremister mod 200 i 2010. Fria Tider

 

 

Erik Nord, der er politichef, er samme dag ude med en kras kritik af politikere. De er uvidende og faktaresistente. Det siger han som en reaktion på en kritik af politiet. Politiet blev kritiseret, fordi de ikke stoppede en “nazidemonstration”. Det er en helt særlig debat, men Erik Nords bramfri tone over for politikere er ny i politiet. Fria Tider

 

 

Andre fra politiet, der har været kritiske og advaret mod udviklingen, er blevet frosset ud. Det gælder en mand som Peter Springare.

 

Han fik politiets ledelse på nakken trods en enorm folkelig opbakning til hans kritik. Den Korte Avis

 

Bliver der lyttet denne gang? Man har sin tvivl. Det mest sandsynlige er, at Sverige er fortabt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…