Asylsystemet i Danmark og andre europæiske lande fungerer på følgende måde:
Folk, der ønsker at søge asyl, kan komme ind i landet, mens deres asylsag behandles.
Hvis de får afslag på deres asylansøgning, skal de rejse ud igen. Hvis de modsætter sig, vil myndighederne sørge for, at de sendes ud – til hjemlandet eller et andet land.
Men i dag er det kun på papiret, at det foregår sådan. I virkelighedens verden er dette system brudt sammen.
Afviste asylansøgere, der ikke har lyst til at forlade landet, bliver bare hængende i stort tal.
Hober sig op
Politikerne bliver ved med at tale om, at der skal gang i hjemsendelserne. Men det sker ikke.
I nogle tilfælde vil hjemlandet ikke tage imod dem.
Men meget ofte benytter de afviste asylansøgere sig selv af alle mulige tricks, som forhindrer, at de bliver sendt ud.
Andre lever simpelt hen illegalt videre i modtagerlandet.
Når man taler om migrant-presset, drejer debatten sig stort set altid om, hvor mange der rejser ind.
Men det bliver stadig vigtigere at se på tallet for, hvor mange der er kommet ind, og som så bare bliver – selv om de skulle rejse ud.
De hober sig op, og der er ikke styr på dem.
Men politikerne gør intet effektivt ved det. Det er en katastrofe. Både i forhold til parallelsamfund og til terror-risiko.
200.000 klagesager!
Tyskland har modtaget flere asylansøgere end noget andet land i Europa.
I øjeblikket har asylansøgere anlagt 200.000 sager ved landets forvaltningsdomstole med klage over, at de er blevet afvist. 200.000!
Retssystemet kan slet ikke klare dette pres. Men det glæder kun klagerne. Så længe deres sager ikke er afgjort, kan de blive.
Når de tyske myndigheder så endelig når frem til at skulle sende nogle afviste asylansøgere ud af landet, laver disse så megen ballade ved afgangen, at man må opgive hjemtransporten. Eller de melder sig syge.
Også i Danmark er den slags sabotage mod hjemsendelse velkendt.
Lukker øjnene
De politisk ansvarlige ved, at systemet er brudt sammen. Men de aner ikke, hvad de skal stille op med denne viden. Så derfor lukker de øjnene.
Man bliver ved med at fable om, at man skal lægge øget pres på de afviste asylansøgeres hjemlande for at få dem til at tage imod deres borgere.
Man kan vel nok komme lidt længere ad den vej. Men det forslår slet ikke til at løse problemerne med de afviste asylansøgere, der bare bliver.
De skal slet ikke ind
En løsning kræver, at man laver systemet grundlæggende om.
Asylansøgerne skal slet ikke ind i landet, mens deres asylsag behandles. Der er ingen konventioner, der kræver af os, at de lukkes ind.
Det er noget, de danske og tyske politikere har besluttet, at de skal.
Asylsager bør behandles ved grænsen. Og i langt de fleste tilfælde bør behandlingen være meget enkel:
Hvis de kommer fra et sikkert land (for os er det typisk Tyskland), skal de tilbage dertil. Eller til det land, hvor de kom ind i EU.
Flygtningekonventionen kræver alene, at folk beskyttes mod forfølgelse m.m.
Men foreløbig fortsætter asylkatastrofen.
https://denkorteavis.dk/2017/ny-258579/
