Det er EU’s skyld, at vandscooterbøller kan terrorisere andre – nu vil Pape Poulsen stramme op

You Tube

KOMMENTAR: Det er ikke mere end blot få år siden, at Danmark selv havde fundet ”løsningen” – at henvise vandscootersejlerne til ”sikre” kystområder, hvor de ikke satte andre af havets brugeres liv eller førlighed på spil.

 

Landets kommuner blev den gang bedt om at udpege kyst og strandområder, hvor scooterfolket kunne dyrke deres hobby. Men det blev stoppet, da vandscooterbranchen protesterede mod de indskrænkningerne det ville medføre i scootersalget, fordi det – ifølge EU – er en ulovlig hindring for den frie handel over EU’s grænser.

 

Så kystkommunernes bestræbelser for at finde en løsning, som alle kunne være tilfreds med, faldt til jorden støttet af en følgagtig Højesteret i Danmark, der ikke tør trodse EU’ s egne love og forordninger, som Danmark jo har tilsluttet sig.

 

Herefter blev det bestemt, at vandscootere frit må sejle de samme steder, som speedbådene. Dog skal både speedbådene og vandscooterne overholde de lokale bestemmelser om sejlads, afstand fra kysten og fart m.v.

 

Problemet med de hurtigsejlende vandscootere blev aktuelt igen, da føreren af en vandscooter med høj fart torpederede en jolle med en gruppe kvinder i Københavns Havn. To kvinder blev dræbt og scooterens fører blev fængslet.

 

Og forleden anholdt politiet i Århus føreren af en vandscooter, der – ifølge anmeldelsen – udsatte andres liv og førlighed for overhængende fare ved sin sejlads.

 

Føreren sigtes for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der giver mulighed for fængsel.

 

Dømmes vandscooterføreren fra Århus efter straffeloven, vil dommen blive den første her i landet, hvor straffeloven tages i anvendelse i sager, der ikke har medført ulykke.

 

Politiet sidestiller farlig vandscootersejlads med bilister, der kører vanvittigt i trafikken til alvorlig fare for andre på landevejen.

 

Derfor vil grove overtrædelser af reglerne for sejlads med vandscootere i fremtiden medføre krav om konfiskation.

 

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Højere bødestraf og konfiskering skal være nye våben i kampen mod vanvidssejlads. Men der skal først oprustes hos politiet, mener talsmand.

 

Møde i dag om skrappere regler

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mødes onsdag med Københavns Politi, overborgmester Frank Jensen og repræsentanter fra Københavns Havn.

 

– Fra politisk side kommer der til at ske tre ting. Der skal laves en form for nummerpladesystem, så vi kan identificere dem. Der bliver højere bødestraffe, og der bliver også mulighed for beslaglæggelse, siger Søren Pape Poulsen til TV2.

 

Men før det giver mening at tale om højere bødestraffe og konfiskering af vandscootere, er det nødvendigt at opruste hos politiet. Det mener Troels Brücker, der er talsmand for Bådklubben Valby og formand for BKV Kajak ved Sluseholmen.

 

– Problemet i Københavns Havn er, at hvis man ikke kan fange vandscooterne, så hjælper det ikke meget at hæve bødestørrelsen og give mulighed for beslaglæggelse, siger han til TV 2.

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-23-minister-klar-med-tiltag-mod-vanvidssejlads-efter-doedsulykke-med-vandscootere

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…