Nu har illegale migranter fundet en ny vej til Europa, der også kan ramme Danmark: Flere tusinde pågrebet i lufthavne

Arkivfoto / You Tube
Udskriv

På trods af grænsekontrol og på trods af lukning af balkanruten vælter det stadig ind med illegale migranter og udviste kriminelle.

 

De har ganske enkelt fundet en ny og nem adgangsport, der uhindret kan give dem adgang til attraktive lande som Danmark og Tyskland.

 

De stiger på et fly i Athen og har dermed i princippet uhindret adgang til resten af EU, da Schengen-reglerne forbyder regelmæssig kontrol af fly fra eksempel Grækenland og de andre lande i Schengen.

 

To tusinde illegale pågrebet med fly fra Athen

Det tyske indenrigsministerium slår nu alarm, efter at det tyske lufthavnspoliti i 2016 nægtede omkring to tusinde personer indrejse i Tyskland på grund af manglende legitimationspapirer, skriver den tyske avis Die Welt.

 

De var alle ankommet med fly fra Athen, hvilket måske ikke er så mærkeligt.

 

I en rapport fra det tyske indenrigsministerium, som Die Welt har fået indblik i, hedder det blandt andet, at:

Læs også
Over hundrede kriminelle, der skulle udvises, er bare gået under jorden – takket være deres menneskerettigheder

 

”Grækenland er et knudepunkt for ulovlig migration og fokus for menneskesmugling.”

 

Videre hedder det i rapporten, at:

 

”Ved at fortsætte forstærket grænsekontrol ved den græsk-makedonske grænse har andre ruter og især lufttrafikken fra Grækenland fået større betydning.”

 

En græker, der burde feje for egen dør

Medens det tyske indenrigsministerium således betegner Grækenland som et knudepunkt for ulovlig migration og menneskesmugling, er det ironisk nok en græker, der som kommissær på området har ansvaret for EU’s ydre grænser og migration.

 

Læs også
Både de udenlandske og de danske stramninger virker: Antallet af asylansøger er nu faldet til under det rekordlave antal under VKO i 2011

Han hedder Dimitris Avramopoulos. Han erklærede i februar, at Danmark med sin grænsekontrol kan bringe Schengen-samarbejdet i fare.

 

Senest har han forlangt, at den danske regering nu begynder at nedtrappe grænsekontrollen frem til november, hvor den nuværende forlængelse udløber.

 

Nogle burde hviske den græske kommissær i øret, at man på dansk har et ordsprog, der handler at feje for egen dør.

 

Det sker i Billund Lufthavn om natten

Det er i øjeblikket uvist, hvor mange illegale migranter, der via fly fra Schengenlande sniger sig in i Danmark.

 

En læser, som regelmæssigt flyver mellem Italien og Danmark med lavprisfly, fortæller, at man om natten i Billund Lufthavn, hvor der ikke er kontrol, ofte kan opleve unge nervøse nordafrikanere uden andet end håndbagage stige af flyene.

Læs også
4323 personer: Så mange har politiet afvist under grænsekontrol

 

Peter Skaarup: Vi skal have styr på det her

Hos Dansk Folkeparti finder Peter Skaarup tallene fra det tyske indenrigsministerium dybt bekymrende.

 

”Vi skal have styr på det her. Hvis det er sådan, at tysk politi alene sidste år kunne registrere omkring 2.000 personer, der illegalt forsøgte at komme ind i Tyskland, har vi også et stort problem i Danmark,” siger Peter Skaarup til Den Korte avis.

 

Peter Skaarup, der er formand for Folketingets Retsudvalg, oplyser, at han nu vil have justitsministeren til at undersøge forholdene i Københavns Lufthavn

 

”Derfor vil jeg nu bede ministeren redegøre for, hvor mange flyankomster, der har være fra Athen og tilsvarende ankomster i 2016 og til og med 1. maj i år,” siger Peter Skaarup og fortsætter:

 

”Ligeledes vil jeg bede ministeren redegør for, hvor mange af disse fly, der er blevet kontrolleret, samt hvad resultatet af kontrollen har været.”

 

Peter Skaarup tilføjer, at han vil anmode regeringen undersøge mulighederne for at få indført udvidet grænsekontrol i lufthavnene lig med den, der er øjeblikket finder sted grænseovergangene.

 

”Noget tyder på, at der en mulighed, som tyskerne kunne være interesserede i,” mener Peter Skaarup.

 

Sidste år medførte grænsekontrollen ved landegrænserne, at politiet nægtede i alt 2.942 personer indrejse i Danmark. I år ligger antallet på 824 personer i perioden 1. januar og til og med 16. maj, oplyser Rigspolitiet.

 

Her kan du læse hele artiklen i Die Welt:

https://www.welt.de/politik/ausland/article164573308/Die-neuen-Tricks-der-Schleuser-per-Flugzeug.html

 

Og her kan du læse om den græske kommissærs udtalelser om Danmark:

http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-01-17-eu-forventer-dansk-graensekontrol-stopper-3-februar

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ