Tålt ophold: Inger Støjberg ville stramme, men tabte – nu kan storkriminelle som Danny Abdallah fryde sig

Arkiv / Facebook
Udskriv

Den dybt kriminelle Danny Abdallah, som lever på tålt ophold i Danmark, kan begynde at fryde sig.

 

Han er udvist for bestandig af Danmark hele TO gange på grund af grov kriminalitet.

 

Men myndighederne har ladet ham bo i Danmark på tålt ophold underlagt stramme regler. Han har dog i årevis blæst på alle regler og levet som det passede ham, og myndighederne har været for svage til at gribe ind.

 

Integrationsminister Inger Støjberg og et flertal i Folketinget har forsøgt at gøre det særere for folk som Danny Abdallah at trække danske myndigheder rundt ved næsen. De har strammet reglerne for tålt ophold.

 

Men de stramninger har Inger Støjberg nu delvist fjernet igen. Højesteret har underkendt hendes krav om, at folk på tålt ophold, der egentlig slet ikke hører hjemme i Danmark, skal bo på et udrejsecenter. Støjberg har bøjet sig for Højesteret og deres fortolkning af Menneskerettighedskonventionen.

 

Dermed har hun tilsyneladende tabt et slag om en af hendes mærkesager.

 

 

Integrationsministeren har ophævet opholdpligten

De kriminelle, der er på tålt ophold, er dømt til udvisning. Sagen drejer sig om kriminelle udlændinge på tålt ophold. De er dømt til udvisning. Men de bliver ikke sendt ud af landet, fordi det hedder sig, at de risikerer forfølgelse og vold i hjemlandet.

 

Der er i dag omkring 70 asylansøgere og andre udlændinge, som har begået grov kriminalitet, på tålt ophold.

 

Inge Støjberg besluttede for over et år siden, at de kriminelle udlændinge skal samles på et udrejsecenter i Midtjylland, Kærshovedgård.

 

Det blev krævet, at de skulle opholde sig på centret. De have kort sagt opholdspligt. Det er det krav, hun nu har opgivet i forhold til flere af de kriminelle på tålt ophold. Hun tabte.

 

– Der er faldet en højesteretsdom, og den skal jeg jo rette mig ind efter. Men dermed ikke sagt, at jeg synes, at det er rigtig godt, at der kan ske nogle ændringer, siger Inger Støjberg til Ritzau.

 

En libaneser på tålt ophold, der  var gået til domstolene, vandt. I januar måned gav Højesteret ham medhold.

 

Højesteret afsagde en dom den 17. januar, hvor libaneseren fik ophævet sin pligt til at bo på udrejsecentret Kærshovedgård. Desuden har der været en lignende dom i juni 2012, hvor en iraner fik ophævet sin opholds- og meldepligt under henvisning til Menneskerettighedskonventionen. (Politiken 17.3)

 

Men konventionen er meget bredt formuleret, og meget afhænger af, hvilken fortolkning man anlægger af den.

 

I dette tilfælde har Højesteret altså valgt en fortolkning, som går imod Inger Støjbergs stramninger.

Og nu har Inger Støjberg efter nogen betænkningstid så bøjet sig for Højesteret.

 

Flere advokater har fået et brev om, at opholdspligten på et udrejsecenter er ophævet for deres klienter. (Politiken 18.3.)

Otte har foreløbig fået brev, skriver Information.

 

Det vides ikke, hvor mange der i sidste ende får ophævet opholdspligten.

 

Men meldepligten gælder fortsat, siger Inger Støjberg til Ritzau. Altså pligten til, at man løbende skal melde sig for at vise, at man er i landet.

 

Men den vil advokaterne nu også arbejde på at få fjernet.

 

“Næste skridt bliver at få ophævet meldepligten og det tålte ophold”, siger advokat Marianne Vølund til Politiken (18.3)

 

Christian Dahlager, der også er advokat, vil have fjernet forbuddet mod at arbejde.

 

“Vi kan jo ikke have 70 mennesker rendende rundt, som ingen penge har”, siger han. (Politiken 18.3)

 

Sejr for de kriminelle udlændinge

Højesterets dom blev en sejr for kriminelle udlændinge, som deres advokater vil arbejde for at gøre endnu større.

 

Det er mennesker som den storkriminelle libaneser Danny Abdallah,

 

Danny Abdallah har været på tålt ophold siden 2011. Han har lige siden udvist total ligegyldighed over for myndighedernes krav om meldepligt og har levet, som det passer ham.

 

Danny Abdallah har for eksempel 505 dage i træk ikke overholdt meldepligten. Tværtimod har han boet langt fra Center Sandholm i Nordjylland i dejlige omgivelser med dyre biler, kamphunde, vandpiber, restaurantbesøg og strandliv. Det har han selv vist på fotos på Facebook.

 

Myndighederne var altså ikke i stand til at håndhæve gældende regler om meldepligt. Alligevel vedtog man ny skrappere vilkår, som nu også er kørt fast.

 

Danny Abdallah har udstillede myndighedernes magtesløshed i forhold til de kriminelle udlændinge på tålt ophold.

 

De er dømt til udvisning, men de lever videre i Danmark. De sætter sig ud over reglerne, men der sker stort set ingenting.

 

Og nu kan de storkriminelle udlændinge gå endnu lysere tider i møde takket være Højesteret, konventionerne, udlændingeadvokater og den fortsatte tilstrømning, som vil gøre det hele endnu mere kaotisk.

 

Inger Støjberg har tabt slaget om en mærkesag, og Danny Abdallah og andre kriminelle udlændinge kan gnide sig i hænderne.

 

https://www.information.dk/telegram/2017/03/personer-paa-taalt-ophold-slipper-tvangsophold-paa-center

 

http://denkorteavis.dk/2017/udenlandsk-storforbryder-i-danmark-pukkede-pa-sine-menneskerettigheder-men-det-lykkedes-ikke-for-den-berygtede-kriminelle-danny-abdalla/

 

http://denkorteavis.dk/2016/regeringen-og-folketinget-har-tilsyneladende-opgivet-at-kriminelle-udlaendinge-pa-talt-ophold-skal-bo-pa-kaershovedgard-sa-nu-er-humoret-hojt/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ