Sytten palæstinensere vil gøre Birthe Rønn Hornbech personligt ansvarlig – de kræver økonomisk erstatning fra den tidligere integrationsminister

Foto: birtheroennhornbech.dk
Udskriv

Normalt har en minister udelukkende et politisk ansvar for sine handlinger og kan højest blive afsat som følge af et mistillidsvotum.

 

De tider er nu forbi, efter at sytten palæstinensere har fået fri proces til at kræve erstatning fra tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) personligt på grund af hendes handlinger som minister.

 

”Det er første gang i dansk retshistorie, at en minister på denne måde in solidum bliver stillet personligt til ansvar for sine handlinger som minister,” siger palæstinensernes advokat, Christian Harlang, til Den Korte Avis.

 

Kræver 60.000 kroner i erstatning

De sytten palæstinenseres sag mod Birthe Rønn Hornbech kører i øjeblikket ved Østre Landsret, hvor de hver i sær kræver en erstatning på 60.000 kroner for i strid med statsløsekonventionen at have nægtet dem dansk statsborgerskab.

 

De er alle senere blevet danske statsborgere.

 

Der kan dog lempes på kravet, lyder det fra Christian Harlang:

Læs også
Helt groteskt: Rumænsk politi kan ikke få tre efterlyste forbrydere udleveret, da Højesteret mener, at fængslerne i landet er for dårlige

 

”Hvis Birthe Rønn Hornbech er indstillet på at give en undskyldning, kan vi sikkert i al mindelighed finde frem til et helt andet beløb. Hun har fået tilbuddet, men har afvist, og så må vi jo gå den tunge vej, og det kan blive dyrt for hende. Men tilbuddet står skam stadig ved magt,” understreger Christian Harlang.

 

Birthe Rønn Hornbech havde i første omgang insisteret på et repræsentere sig selv i denne sag, men det har retten nægtet hende. Det bliver i stedet advokat Per Magid, der skal repræsentere den tidligere integrationsminister.

 

Den Korte Avis har talt med Birthe Rønne Hornbech, men hun ønsker ikke at udtale sig.

 

Sagen mod ministeriet er anket til Højesteret

Sideløbende med retssagen mod Birthe Rønn Hornbech personligt kører de sytten palæstinensere også en erstatningssag mod Udlændinge- Integrations og Boligministeriet.

 

Læs også
Justitsminister Søren Pape: Det er grotesk, at vi ikke kan sende kriminelle rumænere ud af Danmark

Den afgjorde Østre Landsret 21. december sidste år med det resultat, at kun syv af de sytten sagsøgere hver blev tilkendt en erstatning på hver 20.000 kroner.

 

”Og det er dybt utilfredsstillende,” understreger deres advokat, Christian Harlang.

 

Da der er tale om en principiel sag, er det lykkedes for Christian Harlang at få landsrettens afgørelse anket til Højesteret, hvor den vil blive behandlet i juni – juli 2018 med ikke færre end syv dommere.

 

”Det viser noget om, hvor stor vægt Højesteret lægger på at få en afgørelse i en sag af denne type,” siger Christian Harlang.

 

Birthe Rønn Hornbech var langt fra den eneste

Det er ikke blot Birthe Rønn Hornbech, der som minister har været fedtet ind i sagen om den konventions-ulovlige afvisning med at give statsborgerskab til børn og unge med statsløse forældre, og som er født og opvokset i Danmark.

Læs også
Igen konservativt flertal i den amerikanske Højesteret

 

Der var tale om overtrædelser af dels FN’s Børnekonvention og dels FN’s Statsløsekonvention.

 

Rent politisk eksploderede sagen i 2011, og der blev efterfølgende nedsat en såkaldt Statsløsekommission, der skulle rede trådene ud.

 

Kommissionen offentliggjorde sin rapport i august 2015, og konkluderede blandt andet, at ”der i perioden fra 1991 til 2010 er meddelt afslag på ansøgninger om indfødsret til statsløse personer, som klart er i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser.”

 

Det betyder, at en lang række ministre i både regeringerne Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen og frem til regeringen Løkke Rasmussen har administreret i strid med de to konventioner.

 

Kommissionen: To embedsmænd bør drages til ansvar

Endvidere fastslår Statsløsekommissionen i sin redegørelse, at:

 

”For så vidt angår perioden fra 2008 til 2010 vurderer kommissionen, at to embedsmænd har begået forseelser af en sådan grovhed, at de er grundlag for, at de drages til ansvar.”

 

De to embedsmænd, der var tale om, er Claes Nilas, der var ministeriets departementschef og afdelingschef Kim Lunding.

 

I december 2015 blev det meddelt, at Claes Nilas ville overgå til en stilling som kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

 

Kim Lunding overgik ifølge en pressemeddelelse fra Integrationsministeriet per 11. januar i år overgik til at være kommitteret i Udlændingestyrelsen.

 

”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder ikke anledning til at foretage sig videre vedrørende Kim Lunding i sagen om Statsløsekommissionens beretning, og ministeriet har ikke yderligere kommentarer i sagen,” hedder det således i pressemeddelelsen.

 

Fulgte embedsmændenes råd om at fortsætte praksis

Når Statsløsekommissionen lægger så stor vægt på året 2008 skyldes det, at det på det tidspunkt var gået op for embedsmændene, at der formentlig blev administreret ulovligt i forhold til de to konventioner.

 

Ifølge kommissionen beretning blev Birthe Rønn Hornbech orienteret om sagen, men fulgte en indstilling fra de to topembedsmænd om, at hun skulle fortsætte som hidtil, medens de undersøgte juraen i konventionerne nøjere.

 

Imidlertid fremgik det ifølge kommissionen ikke af embedsmændenes rådgivningen af Birthe Rønn Hornbech, at hun dermed risikerede at handle i strid med konventionerne.

 

I den forbindelse lagde kommissionen vægt på, at Birthe Rønn Hornbech nogle måneder senere på sagens akter med sin håndskrift havde noteret på papirerne, at ”konventionerne skal overholdes.”

 

Af samme grund konkluderede kommissionen, at Birthe Rønn Hornbech som følge af sine to topembedsmænds rådgivning ikke bevidst havde givet ordre til at fortsætte en konventions-ulovlig sagsbehandling af statsløse palæstinensers ansøgning om dansk statsborgerskab.

 

Det væsentligste kritikpunkt lyder på, at hun ikke løbende havde orienteret Folketinget om forholdet, efter at hun var blevet orienteret.

 

Birthe Rønn Hornbech ryddede selv op

Da det omsider blev fastslået, at Danmark i spørgsmålet om statsløse palæstinenseres konventionsmæssige ret til statsborgerskab handlede i strid med konventionerne, ryddede Birthe Rønn Hornbech selv op.

 

Der blev sendt breve ud til mellem fire og fem hundrede statsløse palæstinensere, som ifølge ministeriets vurderinger kunne have et krav på at få dansk statsborgerskab.

 

”Det er jo ubegribeligt, at en sådan fejl kan ske. Men nu får alle statsløse palæstinensere, der er berørt af fejlen, en bedre behandling, end de ellers ville have fået. Hvis alt havde været efter bogen, så skulle de selv have søgt. Nu gør vi dem i et brev aktivt opmærksom på, at de kan søge dansk statsborgerskab. Vi laver et opsamlingsheat”, sagde Birthe Rønn Hornbech dengang til Politiken den 17. februar 2011.

 

Det medførte, at små trehundrede statsløse palæstinensere herefter fik dansk statsborgerskab.

 

Fyret af Lars Løkke og næse fra Folketinget

Oppositionen rasede mod Birthe Rønn Hornbech.

 

Og den 8. marts 2011 fyrede Lars Løkke Rasmussen Birthe Rønn Hornbech, som havde haft posten siden 23. november 2007, med den begrundelse, at et notat hun havde udfærdiget om sagen, var utilfredsstillende.

 

Men dermed var sagen ikke slut.

 

Selvom Statsløsekonventionen entydigt giver to ledende embedsmænd skylden for den fejlagtige sagsbehandling af de statsløse palæstinensere, besluttede et flertal i Folketinget bestående Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativt, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre alligevel den 4. marts at give Birthe Rønn Hornbech en næse for hendes håndtering af sagen.

 

Og det er den stadig ikke.

 

Nu har advokat Christian Harland fået fri proces til at gøre Birthe Rønn Hornbæk personligt og økonomisk ansvarlig for, at sytten statsløse palæstinensere ikke fik tilkendt det danske statsborgerskab, som de ifølge konventionerne har krav på.

 

Birthe Rønn Hornbech overtog som nævnt Integrationsministeriet i november 2007 efter en periode, hvor der siden 1991 var blevet administreret i strid med de to FN-konventioner.

 

Det store spørgsmål er vel i realiteten, hvilke ministre, der besad embedet på det tidspunkt, hvor de sytten palæstinensere var berettiget til dansk statsborgerskab. men blev afvist.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ