Regeringen opnåede fredag den 3. marts 2017 Socialdemokratiets tilslutning til den aftale, som staten har indgået med A.P. Møller Maersk og partnerne i DUC.
Baggrunden for aftalen var det pres, som A.P. Møller-Mærsk lagde på den danske regering med truslerne om at lukke det store Tyra-gasfelt i Nordsøen. Truslen ville indebære, at produktionen fra Tyra Øst og Tyra Vest vil ophøre den 1. oktober 2018. Kravet fra Esplanaden var, at der hurtigt skulle findes ”en økonomisk levedygtig løsning” for fortsat drift.
Tyra-feltet
Tyra er en af hjørnestenene i den danske Nordsøproduktion: Det er Danmarks største gasfelt og Danmarks sjettestørste oliefelt. Men nok så vigtigt fungerer Tyra som knudepunkt for den danske gasbehandling og fra Tyra Øst transporteres gassen til Nybro eller fra Tyra Vest via NOGAT-rørledningen til Holland.
Maeersk Oil er operatør på Tyra-feltet, men rettighederne til at udvinde olie og naturgas fra Tyra-felterne ejes af DUC, Dansk Undergrunds Consortium, som er et partnerskab mellem A.P. Møller-Mærsk (31,2 pct.), Shell (36,8 pct.), Chevron (12,0 pct.) og Nordsøfonden (20 pct.), der er ejet af staten.
Krav om investeringer på 30 mia. kr.
Problemet med Tyra er, at fortsat drift forudsætter, at der investeres mere end 30 mia. kr. i en renovering og udbygning af Tyra-feltet. Årsagen er, at havbunden er sunket 5 meter under Tyra, og de gamle platforme kommer dermed på et tidspunkt så tæt på havoverfladen, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke længere vil være muligt at arbejde på platformene.
Afskrivninger og kulbrintefradrag
Aftalen, der snarest ventes offentliggjort, betyder ifølge Berlingske Tidende, at satsen for skattemæssige afskrivninger øges fra de nuværende 15 til 20 procent. Dertil kommer, at kulbrintefradraget, der nu udgør fem procent, bliver hævet til 6,5 procent i en periode på seks år.
Skulle olieprisen gå hen og stige fra niveauet i dag på cirka 56 dollar til f.eks. et gennemsnit på 75 dollar over et år, skal producenterne betale 2,5 procent af deres overskud fra kulbrinteudvindingen. Stiger olieprisen til 85 dollar i gennemsnit, stiger ekstraskatten til 5,0 procent.
I 2003 blev rammevilkårene for Nordsø-selskaberne sidst ændret. Beskatningen blev justeret, og samtidig fik A.P. Møller – Maersk forlænget koncessionen frem til 2042.
Statens aftale med Esplanaden indebærer i realiteten, at danske skatteborgere ved at lempe den aftalte beskatning skal bidrage til finansieringen af en forudsigelig omkostning for indehaverne af den givtige koncession.
Situationen i A.P. Møller-Mærsk
Når Esplanaden har insisteret så hårdt på lempelser i Nordsøbeskatningen hænger det sammen med selskabets generelle situation. Da Maersk Oil i juni 2016 mistede den givtige olieaftale i Qatar, var mange trofaste Mærsk-støtter klar over, at en æra var slut. Qatar Petroleum fravalgte efter 24 års samarbejde Maersk Olie som operatør på det store Al-Shaheen felt, der tegner sig for 40 pct. af Qatars samlede olieproduktion. Samtidig var kursen på A.P. Møller – Maersk aktierne i nærmest frit fald på Københavns Fondsbørs.
Omtrent halvdelen af Mærsk Oils internationale omsætning er kommet fra Al-Shaheen-feltet i Qatar!
Maersk havde ellers sat alt ind på at bevare kontrakten, herunder mobilisering af regering og kongehus! Som udenrigsminister besøgte nuværende finansminister Kristian Jensen i januar 2016 den kontroversielle ørkenstat, Qatar og i marts 2016 besøgte Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen Qatars hovedstad, Doha.
Alt var forgæves, og vi kan konstatere, at indsatsen fra udenrigsminister Kristian Jensen og fra det danske kongehus til fordel for Maersk olieinteresser i Qatar, ikke bar frugt.
Qatar-meddelelsen kom ikke uventet. Sct. Hans-aften den 23. juni 2016 meddelte Esplanaden, at den hidtidige administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, nu var fortid i Mærsk Gruppen. Han blev erstattet af Søren Skou, der hidtil havde været topchef i Maersk Line.
Nedturen – og den rettidige omhu
Nedturen for A.P. Møller – Mærsk, der blev stiftet i 1904, blev allerede i 2015 synlig for alle, da koncernen i oktober 2015 måtte nedjustere årets forventninger med 4 mia. kr. Den daværende Maersk-chef, Nils Smedegaard Andersen, måtte beklage at Mærsk-gruppen pludselig nedjusterede det forventede resultat for 2015. Forklaringen lød, at det hovedsageligt var ruten Asien-Europa, der volder containerrederiet vanskeligheder.
I begyndelsen af 2016 faldt olieprisen – og ligger nu på omkring 56 dollar uden umiddelbar udsigt til bedring. Maersk Oil har da også allerede skåret kraftig ned på staben både i hovedkvarteret på Esplanaden i København og ude på de forskellige olieproducerende aktiviteter i Maersk Oils besiddelse: Norge, Kasakhstan, Storbritannien, USA og Angola.
Udviklingen på Esplanaden er en grim overraskelse for mange private investorer, der er vokset op med: Hvad Mærsk gør, er altid det rigtige. Der har været en opfattelse af, at Mærsk med den velkendte rettidige omhu nærmest var garant for, at indtjeningen år efter år efter år steg. Investorerne må nu erkende, at det ikke er det, vi har set de seneste år.
Spørgsmålet er om vi nogensinde vil se det igen?
