Ny forskning kan bedre udpege risikopatienter

Man kan på forhånd udpege de patienter, der har risiko for at få hjertesvigt efter behandling af lymfekræft med kemoterapi. Det viser en ny undersøgelse fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse. Forskningen kan hjælpe lægerne til bedre at udpege de patienter, der er i risikogruppen og være særligt opmærksomme på dem.

 

Anthracycliner er en en gruppe af kemoterapier, der bliver brugt mod aggressiv lymfekræft af typen non-Hodgkin lymfom. Behandlingen redder hvert år mange patienters liv, men man ved også, at den belaster hjertet og øger risikoen for hjertesvigt.

 

Nu har danske og internationale forskere vist, at man på forhånd bedre kan udpege nogle af de patienter, der er i risiko for senere at få hjerteproblemer, hvis man undersøger, om patienterne havde særlige problemer med hjertet, allerede før de fik kræft.

 

Og den viden kan komme patienterne til gavn. Der er nemlig en række ting, lægerne kan gøre, hvis de på forhånd ved, at en patient er i risiko for at udvikle problemer med hjertet. Det forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, overlæge Peter de Nully Brown fra Rigshospitalets kræftafdeling:

 

– Det kan eksempelvis betyde, at patienter med forudgående hjertelidelser skal have undersøgt hjertet flere gange undervejs i kemoterapien for at holde øje med eventuelle ændringer. Det gør man ikke nødvendigvis i dag. Her undersøger man blot patienterne en enkelt gang, inden man starter behandlingen med anthracycliner, siger Peter de Nully Brown.

 

Kan vejlede om bedste behandling
For patienter, der har haft non-Hodgkin lymfom, viser resultaterne, at en 50 år gammel mand uden forudgående hjertesygdomme har to pct. risiko for at få et hjertesvigt indenfor fem år, efter at han har afsluttet behandlingen med anthracycliner.

 

Den risiko stiger til 16 pct., hvis han har haft hjertesygdomme, før han fik kræft, samt har to risikofaktorer for hjertekarsygdom – eksempelvis forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller diabetes.

 

Men foruden flere undersøgelser af hjertet kan de nye resultater også få indflydelse på, hvor mange omgange kemoterapi patienterne får – uanset om de har forudgående hjerteproblemer eller ej:

 

– I dag er lægerne ikke helt enige om, hvorvidt patienter bør få seks eller otte behandlinger med anthracycliner, fordi de fleste undersøgelser har anvendt otte behandlinger som udgangspunkt. Men vores undersøgelse viser, at det kan øge belastningen på hjertet, hvis man går over seks behandlinger, siger Peter de Nully Brown.

 

Et godt liv efter kræft
Lægemidler skal afprøves grundigt af de virksomheder, der producerer dem, inden de bliver godkendt som behandling. Alligevel bidrager den nye forskning med viden, som tidligere forsøg ikke har kunnet. Det skyldes, at forskerne er gået anderledes til værks end medicinalindustrien, forklarer en anden af forskerne bag de nye resultater, professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

 

– I de videnskabelige forsøg, som bliver udført, før ny medicin bliver godkendt til behandling, opstiller medicinalvirksomhederne en række krav, som forsøgspersonerne skal opfylde for at kunne deltage. Det betyder, at eksempelvis ældre patienter eller patienter, der har andre kroniske sygdomme som eksempelvis hjertelidelser, bliver sorteret fra. Det er et problem, fordi man dermed ikke ved, hvilke bivirkninger medicinen giver hos en del af de patienter, som ender med at bruge den, siger Christoffer Johansen.

 

Læs også
Verdensberømte Jordan B. Peterson: En sand intellektuel giver 12 leveregler, som modvægt til kaos

Men den nye undersøgelse er udført anderledes:

 

– Vi har simpelthen set på, hvordan medicinen virker på helt almindelige mennesker og har dermed kunnet vise, hvordan de andre sygdomme de eventuelt har, påvirker behandlingen med anthracycliner, siger Christoffer Johansen.

 

Ifølge Christoffer Johansen ligger de nye resultater i tråd med det skifte, der gennem årene er sket i behandlingen af kræftpatienter:

 

– Tidligere har det kort sagt handlet om at finde behandlinger, der kunne sikre, at patienterne overlevede kræftsygdommen. Men i takt med at behandlingerne bliver bedre, og flere overlever, bliver det mere og mere vigtigt med viden, der kan sikre, at patienterne får et godt liv efter sygdommen med så få senfølger som muligt. Og her er denne slags viden vigtig, siger han

 

Resultaterne er offentliggjort i Jorunal of Clinical Oncology: Salz T et al.: Pre-existing cardiovascular risk and subsequent heart failure among non-Hodgkin lymphoma survivors. Artiklen kan læses her (på engelsk)

Læs mere om non-Hodgkin lymfom

Læs mere om forskningen hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

 

Læs også
Ny immumterapi giver håb – kan fjerne den frygtede hjernekræft
Bag om forskningen

Forskerne har gennemgået registerdata over alle voksne danskere, som i perioden 2000-2012 er diagnosticeret med aggressiv non-Hodgkin Lymfom. I alt er undersøgelsen baseret på data fra 2.508 kræftoverlevere og 7.399 kræftfrie kontroller. Forsøget er udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Rigshospitalet, Memorial Sloan Ketting Cancer Center i USA og Duke University Medical Center i USA. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Journal of Clinical Oncology.

 

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…