Den 10. november 2017 er det 50 år siden, at den 43 årige forstadsfrue Marie Lock-Hansen blev myrdet. ”En tilfældig dame, en tilfældig dag i et tilfældigt hus”, som en politimand kom til at sige til pressen.
Siden er der skrevet et utal af artikler. Der er lavet Tv-udsendelser og der er skrevet mange bøger. Alene tre forfattere har hver skrevet flere bøger om samme sag.
Mordet
Fredag den 10. november 1967 ringer en mand på døren ca. kl. 10.50 til villaen Hestehavevej 2B i Højbjerg syd for Aarhus. Fru Lock-Hansen lukker tøvende manden ind på sit kontor. Kort tid efter hører hushjælpen, der sidder i dagligstuen flere skud. Da hun kigger ud i entreen møder hun en mand, der skyder og sårer hende alvorlig.
Århus Politi og det tilkaldte rejsehold arbejder længe med sagen. Det bliver til mange tusinde rapporter.
Artikler og bøger
I flere artikler og bøger har forfattere peget på flere forskellige navngivne gerningsmænd med forskellige motiver.
Mange interesserede har i mange år samlet fakta om ingeniør Oscar Lock-Hansen, hustruen Marie, familien, omgangskredsen, forretningsforbindelser m.v.
Der er flere facebookgrupper, hvor man drøfter sagen og op til 50 år dagen har der i lang tid været annonceret to bøger og flere kronikker. Bogen ”Maries mulige morder” er udskudt, men bogen ”Mysteriet om Marie” udkommer på årsdagen.
Bogen ”Mysteriet om Marie”
Forfatter til bogen er Knud Simonsen, der har skrevet flere bøger siden 2008. Medforfatter er juristen Jens Erik Mehlsen.
Bogen er en dokumentarisk roman om ”Højbjergmordet”. I modsætning til de tidligere, hvor forfatterne angav, at indhold var fakta og angivet gerningsmand, den rigtige o.s.v.
Bogen er opbygget kronologisk tilbage til halvtredserne, hvor læserne møder Marie i hendes første ægteskab og tilsvarende Oscar i hans første ægteskab.
Ikke lykkelige ægteskaber og det ender med at Marie, der er blevet ansat i Oscar firma, bliver gift med chefen.
Marie bliver introduceret for det bedre borgerskab i Aarhus og hun forsøger at leve op til opgaven, bl.a. ved at deltage i flere kurser. Et franskkursus udvikler sig, da hun møder en charmerende mand.
Da hun stopper som sekretær i sin mands firma bruger hun tid hjemme på sit bureau Rolock, hvor hun renskriver og trykker forskellige former for pjecer, bøger m.v. Forfatterne mener, at hun sideløbende med trykning af tekniske bøger for sin mand også trykker andet. Dette uden angivelse tryksted og ikke noget Skattevæsenet kommer til at kende noget til.
En lokal landsretssagfører er involveret i Maries virksomhed. Ægtemanden Oscar kender til deres forskellige fælles aktiviteter.
Marie vil gerne sikre sin fremtid også set i lyset af, at Oscar er betydelig ældre og der er børn fra hans første ægteskab. Der bliver udfærdiget ægtepagt og testamente og netop ægtepagten kommer til at spille den hovedrolle, der er med til at udløse ”aktionen” den 10. november 1967.
Mulige gerningsmænd
Forfatterne nævner, at der var flere på Teknikum, der hadede deres lærer ingeniør Oscar Lock-Hansen, da denne ikke var retfærdig, når opgaver skulle bedømmes.
Man nævner også, at tidligere modstandsfolk var overbevist om, at Marie var stikkeren ”Grethe Bartram”, der var årsag til mange anholdelser af modstandsfolk i Østjylland 1943-45 og efterfølgende deres død.
Marie havde direkte sagt til landsretssagføreren, at hun lå inde med viden om flere ting, der ville bevirke, at han kunne miste sit job, hvis hun begyndte at tale. Mange af hans ” indflydelsesrige kontakter” kunne også blive afsløret, hvis hun ikke fik det, som hun ville have omkring Ægtepagten
- november 1967
Manden, der ringer på døren ligner en kontormand. Det er han ikke, men fra tidligere aktioner har han lært at optræde med forklædning.
Marie bliver som bekendt skudt, men det var en misforståelse. Man kan sige, at en fejlfortolkning/oversætterfejl var årsag til, at hun ikke kun blev truet med en pistol til tavshed.
Da ulykken er sket og Marie er blevet myrdet gælder det om, at dække over mange ting. Lukke munden på enkemanden, der hurtigt forstår, hvad der egentlig er sket og hvorfor.
Sikre at efterforskning, som det lokale politi og Rejseholdet står for, ikke kommer for tæt på en opklaring.
Forfatterne mener, at ordren til at køre efterforskningen ud på flere sidespor kom fra København.
Læserne kommer til at stifte bekendtskab med et motel uden for Aarhus, lokale foreninger, forretningsmetoder, der ikke lige står i håndbog for god skik. Den Kolde Krig mærkes også i Aarhus. Man læser om indenrigs- og udenrigspolitik samt dagligdagen og arbejdsfordeling i stort Østjysk advokatfirma. ”Underverdenens” syn på politiarbejde møder man også.
Politiet finder flere spor i og ved huset, som de fejlfortolker eller bliver bedt om at glemme.
Hovedpersonerne har deres rigtige navne, men øvrige aktører hedder noget andet. Det er en roman, men de læsere, der bare har en smule kendskab til sagen, er ikke i tvivl om, hvem der skrives om.
Gerningsmanden er som sådan ikke direkte interessant. Han var fagmand og påtog sig en opgave. Motivet til ”aktionen”, der skulle have været en alvorlig advarsel, men som endte som mord, er det mest spændende punkt. Hvorfor skulle Marie trues til tavshed? Manden med pistolen misforstod opgaven.
Læserne hører både om optakten og ikke mindst, hvad der efterfølgende skete. God fornøjelse enten man læser det som en velskrevet roman eller som noget, der er meget tæt på fakta.
Knud Simonsen og medforfatter Jens Erik Mehlsen. Udkommet 10. november 2017.
Mysteriet om Marie. 269 kr. 298 sider. Forlaget: Hovedland.
