Video sviner danske politikere til – projektet bag den har fået 900.000 kr. til at ‘forbedre integrationen’

Et projekt som hedder “RAP:I:STAN” har netop modtaget en stor pose penge fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til integration. Det skriver Kim Møller på Uriasposten.dk, der har gravet sagen frem.

 

Pengene kommer fra en af de utallige puljer, som Folketinget har puttet penge i. Skatteydernes penge.

 

Dette er en pulje der giver økonomisk støtte til frivillige, der kan fremme integrationen.  kræfter, der understøtter integrationsindsatsen. Nogen ville måske tro, at det var frivillige som spejderne eller fodboldklubber. Men de kan altså godt tro om igen.

 

Det er de frivillige i projektet RAP:I:STAN, der har fået knap 900.000 kroner for at bidrage til integrationen.

 

Man undres når man se deres præsentationsvideo. Mon ministeriets embedsmænd eller Inger Støjberg selv har set denne video, inden de gav dem det store beløb?

 

På videoen med RAP:I:STAN ser man først to unge flygtninge ankommer til Kildeskolen i Valby. De er sammen med Shahin, der er tilknyttet projektet som underviser.

Her kan man se den i en dansk udgave fra Facebook

 

Og her det samme materiale klippet sammen på en lidt anden måde med delvist tysk tale:

RAP:I:STAN

Sådan her foregår det, når unge med flygtningebaggrund åbner op for dialog med danske skoleelever gennem vores RAP:I:STAN-projekt. Til vores storytelling-event i dag på Roskilde Festival kan du kan møde Solaf fra filmen, Zaki, Yukka, Bantu, Dana, Manilla og Maher, som vil guide dig igennem deres historier med fortællinger, dans og musik. Kom indenfor i Dreamcatcher til good vibes og hør syv inspirerende fortællinger!Event-detaljerMennesker på flugt, en storytelling performanceLæs mere om projektethttp://www.rapolitics.org/rapistan-2/https://www.facebook.com/groups/1706586942959406/#RAPISTAN #RAPOLITICS #RF17 #culturalequality

Posted by RAPOLITICS on Dienstag, 27. Juni 2017

Skoleklassen hører først de to unge fortælle deres livshistorie.

 

Desuden er der klip med overfyldte gummibåde på Middelhavet med oplysninger om, at lige nu er 65 millioner mennesker på flugt.

 

Derefter går Shahin med tilnavnet Fabeldyret i gang med at lære skoleeleverne, hvordan man skriver en rap-tekst.

 

Han giver selv et eksempel på en tekst, som han synger eller fremsiger foran skoleklassen.

 

Verset, som Shahin rapper er en kaotisk, anarkistisk nedrakning af det danske samfund og især af danske politikere. Det lyder sådan her (citeret efter Uriasposten.dk):

“Voksne hvide mænds verden bomber som det passer os

Og gør børn til kadaver sender fred med flaskepost

Og Barack Obama han er Onkel Toms aftager

Med krokodilletårer laver skumle aftaler

Og Helle Thorning Schmidt hun logrer som en køter

Måske hun bliver forfremmet, når borgerne de flygter

Ligesom Anders Fogh, han var så hammer god

Startet krisen og krigen, og sagde, jo, jeg render nu

Og vi har set det før, vi har øvet med militser

Arrogante imperialister og skrøbelige beviser

Men Dannebrog hører ikke til på en ørkenslagmark

Hvor fortvivlede forældre skriger af afmagt

Imens Nasar Khaders kødhoved kører på TV (nøjagtigt afskrevet)

Det er Kejserens nye klæder, men ingen kan se det

For nu står de lige og plaprer op

De borgerlige kan rende og hoppe

De bomber for fred indtil borgerkrig bliver ragnarok”.

 

Med denne inspiration klingende i ørene, går skoleeleverne på Kildeskolen i gang med at skrive deres egne raptekster.

De bliver derefter rappet foran skolekammeraterne.

 

 

 

 

 

Så vidt man kan se på videoen har en betydelig del af eleverne selv ikke-vestlig baggrund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af dem kan man hører rappe på videoen:

 

DF og Nye Borgerlige har ingen sympati. De søger deres kroner og søger børnelig.

 

 

En skolelærer siger:

 

Der er mange samfundsfag- og historietimer i et vers!

 

Og to elever fortæller til sidst om deres udbytte af timen med de to flygtninge og Sharin:

 

Pigen siger, at medierne har givet hende ’et forkert syn’ på flygtninge, og at hun nu ser mere positivt på dem.

 

Det er altså sådanne rap-tekster og holdninger til danske politikere, som Integrationsministeriet nu har bevilliget penge til.

 

Missionen er at støbe personligheder med de rigtige holdninger 

Her og i mange andre tilfælde en der tale om en målrettet opdragende missionsvirksomhed, der tilstræber at forme korrekte personligheder.

 

I praksis sker det blandt andet på såkaldte kreative platforme til helt unge mennesker, inden deres holdninger er blevet alt for fast forankret.

 

Den opdragende meningsdannelse er sat i system

En af disse kreative platforme hedder “RAP:I:STAN”, og det er en af mange udløbere fra en kæmpeplatform der hedder “RAPOLITICS” der er en international global organisation.

 

Den er pakket pænt ind i vendinger som: at man søger at binde folk sammen, bygge broer over kløfter og fremme inklusion.

 

Men giv agt !

 

I RAPOLITICS manifest står der ting som, at genren HIP HOP ikke bare er musik, men en kultur og en ideologi. Gennem såkaldt RAPTIVISM, der er en måde at tænke på, opføre sig på og skabe, ligesom det er et værktøj til understøttelse af frihed, enhed, fred, retfærdighed og solidaritet. Overordnet defineres RAPTIVISM som en global og demokratisk kunstform.

 

De unge lærer, at man selv skaber virkeligheden

Når de unge giver sig hen i RAP, så skaber de aktivt den sociale virkelighed som de er en del af, og i denne forstand er RAP i sin essens allerede politisk, hedder det.

 

I manifestet beskrives HIP HOP som en bevægelse, der er skabende gennem brug af kreativ indlæring. Så er spørgsmålet bare, i hvor høj grad denne kreative indlæring er målrettet hjernevask? Har man gennem et netværk af kreative platforme skabt en kæmpe global opdragelsesmaskine ?

 

Alle tvinges til at bidrage til de kreative platforme       

Aktuelt er der i alt ti projekter der modtager støtte fra Integrationsministeriet for at styrke civilsamfundets integrationsindsats. “RAP:I:STAN” får 899.480 kr i støtte til et projekt, hvor unge flygtninge over hele landet får tilknytning til det danske samfund gennem foreningens kreative fællesskaber med fokus på hip hop, kunst og integration. Derudover modtager “RAP:I:STAN” 200.000 kr fra Tuborgfondet, mens moderplatformen modtager 5,7 millioner kr fra Nordeafonden.

 

Endnu et spørgsmål 

Ud over spørgsmålene om, hvorvidt de kreative platforme er mere eller mindre skjult indoktrinering og opdragelsesmaskinerier er det relevant at kigge på selve integrationen. Hvem er det egentlig der skal integreres ?

 

“Unge skal ikke blot kende til den danske kulturarv. De skal bidrage til den. Det mener foreningen RAPOLITICS……” (Nordeafonden, 2015)

 

Danmark afvikler sig selv, og danskerne betaler for det

Hvis bidragene, der tilføres til den pulje, der hedder dansk kultur, er fremmedartet, udansk og måske ligefrem islamisk, så vil ovennævnte formulering kunne tolkes som en målsætning om at gøre Danmark mere multikulturel. Formuleringen lugter langt væk af, “at vi skal bøje os mod hinanden”, hvorved danske borgeres skattekroner og en del af den integrationsindsats der udgår fra Danmarks Folketing, således bliver  brugt til at integrere Danmark ind i andre kulturer herunder islam, i lige så høj grad, som pengene bliver brugt til at integrere de nye fremmede der kommer til landet, ind i dansk kultur. Derved bliver dette kreative maskineri et gigantisk sugerør ned i Statskassen, hvorved Danmark kommer til at betale for afmontering af sin egen kultur. På den måde kommer Danmark til at afvikle sig selv, og vi betaler selv for det.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…