I dag kan Folketinget beslutte at sige stop for asylansøgere: De skal behandle forslag om afvisning af asylansøgere ved den dansk-tyske grænse

Folketinget skal i dag behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om de nødvendige ændringer i dansk lovgivning, således at asylansøgere fremover kan afvises, hvis de kommer ind i Danmark via den dansk-tyske grænse.

 

I sine bemærkninger til beslutningsforslaget understreger Dansk Folkeparti, at det ikke vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, ”hvis det kan konstateres, at asylansøgeren er indrejst fra et sikkert land, eksempelvis Tyskland,” hedder det blandt andet i begrundelsen.

 

Sådan er reglerne i Flygtningekonventionen

Reglerne i Flygtningekonventionen fra 1951 er i den forbindelse er helt klare og entydige i artikel 33 styk 1 om forbud mod udvisning eller afvisning:

 

”Ingen kontraherende stat (en stat, der har tilsluttet sig konventionen, red.) må på nogen som helst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelse.”

 

Det er på den baggrund, Dansk Folkeparti anfører, at Danmark som den klare hovedregel kan afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre grænseovergange til Danmark med den begrundelse, at asylansøgeren rejser ind fra et sikkert land.

 

Der kan dog være undtagelser vedrørende Rusland.

 

Med henvisning til, at Tyskland er et sikkert land, understreger Dansk Folkeparti i sin begrundelse for forslaget, at ”Flygtningekonventionen giver ikke asylsøgere en ret til at vælge, hvilket sikkert land vedkommende vil have opholdstilladelse i.”

 

Der er allerede nu mulighed for total afvisning ved grænsen

Under førstebehandlingen i Folketinget i dag vil modstandere af forslaget således få svært ved at trække konventionskortet, hvilket er den normale refleks på udlændingeområdet.

 

Især vil partierne bag finansloven få problemer med at modsætte sig Dansk Folkepartis forslag, da den såkaldte nødbremse, som Dansk Folkeparti fik skrevet ind i finansloven, giver mulighed for at afvise samtlige asylansøgere ved grænsen, hvis der på ny opstår en krisesituation, der sætter grænsen under asylpres.

 

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

Dansk Folkeparti anfører i den forbindelse, at Danmark allerede har modtaget alt for mange asylansøgere, der kommer fra en helt anden kultur end den danske og derfor er meget svære at integrere.

 

”Lang hovedparten af asylansøgerne ender således på offentlig forsørgelse. Og det har Danmark ikke råd til. Derfor mener forslagsstillerne også, at den såkaldte nødbremse bør gælde hver dag hele året rundt. Beslutningsforslaget bygger således videre på aftalen om finansloven fra 2017,” anfører Dansk Folkeparti i sin begrundelse.

 

Vil hellere modtage 500 FN-flygtninge

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen sammen med ligesindede europæiske partnere vil arbejde for et system, hvor folk kan søge asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske grænser.

 

Det system advarer Dansk Folkeparti imod og udtrykker bekymring for, at:

 

”Et sådant asylsystem meget vel kan medføre en øget tilstrømning af immigranter til Danmark, når folk ikke længere behøver at give sig ud på en lang rejse, men kan søge asyl fra et kontor i en afrikansk flygtningelejr,” hedder det i begrundelsen til beslutningsforslaget.

 

I stedet foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark årligt skal modtage 500 FN-kvoteflygtninge. Der er tale om flygtninge, som befinder sig i FN’s flygtningelejre, og som FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, har anerkendt som flygtninge.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Dem, der på denne måde skal have asyl i Danmark, bliver normalt udvalgt af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

 

Under førstebehandlingen i Folketinget i morgen vil de forskellige partier tilkendegive, om de kan støtte forslaget eller ej. Når debatten er slut, vil forslaget blive sendt til udvalgsbehandling, hvorefter den endelige afstemning vil finde sted i forbindelse med andenbehandlingen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…