En 25-årig iraner er netop dømt for grov vold: Og han er ikke den eneste – antallet af kriminelle indvandrere stiger dramatisk

Arkivfoto / You Tube
Udskriv

Tidligt lørdag morgen ved tre den 16. juli sidste år slæbte en 25-årig iransk asylansøger en 19-årig kvinde ind på området ved Sønder Otting Skole i Haderslev og voldtog hende.

 

Kvindens desperate skrig om hjælp blev hørt af en nabo, som alarmerede politiet, som var så hurtigt på stedet, at betjentene i bogstaveligste forstand kunne anholde iraneren med bukserne nede.

 

For en måned siden blev iraneren tirsdag den 17 januar idømt tre og et halvt års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandig. Desuden blev han også dømt til at betale kvinden en erstatning på over 70.000 kroner.

 

Indvandrerne bliver stadigt mere kriminelle

Dommen over iraneren er blot et af mange eksempler på, at indvandrere og deres efterkommere fra ikke vestlig lande i stigende grad står bag især den såkaldt personfarlige kriminalitet i Danmark.

 

Således viser Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af dømte for kriminalitet, at antallet af kriminalitetsdømte indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande over en femårig periode er steget fra 12,1 procent i 2011 til i alt 14,1 procent i 2015.

 

I samme periode steg ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommeres andel af befolkningen fra 6.7 procent i 2011 til i alt 7,4 procent i 2015.

Læs også
Pinligt: Justitsministeriets Forskningskontor hævder, at danskerne overvurderer volden – men det er dem selv, der fordrejer virkeligheden

 

Der skal her tages højde for, at begrebet ikke-vestlige indvandrere også dækker indvandrere fra lande som Indien og Kina, hvis kriminalitet ligger helt i bund i modsætning til indvandrerne fra muslimske lande. Se link i bunden af artiklen.

 

I faktiske tal blev i alt 154.169 personer i 2011 dømt for kriminalitet, og heraf var de 18.878 personer ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, og de udgjorde dermed de nævnte 12,1 procent af samtlige.

 

Andelen af danskere dømt for kriminalitet i 2011 var på 130.401 og de udgjorde dermed 84,6 procent af samtlige dømte.

 

Danskernes andel af dømte falder og indvandrernes stiger

Seks år senere blev i alt 157.611 personer i 2015 dømt for kriminalitet, og af dem var de 22.043 ikke vestlig indvandrere og efterkommere, og som hermed udgjorde de tidligere nævnt 14,4 procent af samtlige dømte.

 

Læs også
To unge mænd med mellemøstligt udseende gik til angreb på en af politiets fotovogne med brosten

Antallet skal som nævnt ses i forhold til, at vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2015 udgjorde 7.4 procent af den samlede befolkning.

 

Danskernes andel af det samlede antal dømte for kriminalitet var derimod faldet fra 84,6 procent i 2011 til 82,6 procent i 2015, hvilket svarer til at 129.337 danskere det år blev dømt for kriminalitet.

 

Det resterende antal dømte var med 3,0 procent vestlige indvandrere og deres efterkommere, som i 2015 udgjorde 4,1 procent af befolkningen

 

En tredjedel af samtlige voldtægtsdømte er ikke-vestlige

På det personfarlige område er indvandrerne og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande stærkt overrepræsenterede.

 

Antallet af dømte i 2011 og 2015 taler således deres eget tydelige sprog.

Læs også
17-årig asylansøger krævede, at personalet vaskede en tallerken til ham – da de sagde nej, gik han amok

 

I 2011 blev i alt 5.886 personer dømt for vold. Heraf udgjorde indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande 1.066 personer eller i alt 18,1 procent af samtlige dømte.

 

I 2015 faldt antallet af voldsdømte til 5.518 personer. Til gengæld steg antallet af voldsdømte indvandrerne og deres efterkommere til alt 1.226 personer og udgjorde dermed 22,2 procent af samtlige dømte.

 

I 2011 blev i alt 45 personer dømt for voldtægt. Af dem var de 16 indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere og de udgjorde hermed over en tredjedel eller i alt 35,6 procent af de dømte.

 

I 2015 var antallet af voldtægtsdømte steget til 49, og heraf var de 16 dømte indvandrere og efterkommere og udgjorde dermed 32,7 procent af samtlige dømte.

 

Godt nok er Danmark ikke Sverige og Örebro er med sin koncentration af ikke-vestlige indvandrere heller ikke hele Sverige, men udviklingen er der. Og den bør give stof til eftertanke.

 

Her kan du læse om kriminaliteten blandt indvandrere fra muslimske lande og indvandrere fra ikke-vestlige asiatiske lande:

https://denkorteavis.dk/2017/kriminaliteten-blandt-indvandrere-fra-muslimske-lande-er-tarnhoj-i-forhold-til-kriminaliteten-blandt-asiatiske-indvandrere/

 

http://www.statistikbanken.dk/10338

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ