Muslimsk organisation truer med, at muslimske kvinder vil bryde burkaloven

Arkivfoto fra Facebook viser Hizb ut-Tahrir
Udskriv

Den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir udsendte i går den 11. oktober en pressemeddelelser, hvor de går til angreb

 

Burkaforbuddet er et angreb på den muslimske identitet:

 

Politikerne har knap nok fået pusten tilbage, siden de talte om endnu en stramning af friskoleloven, der skal “stramme grebet om de muslimske friskoler”, førend de allerede har besluttet at indføre et forbud mod den muslimske ansigtsbeklædning, maskeret som en udvidelse af det gældende maskeringsforbud.

 

Et år er knap gået siden imam-loven blev indført, og siden man indførte den første stramning af friskoleloven, hvor man brød med en mere end 150-årig tradition, for at ramme muslimske friskoler, som Danmarks største parti – Socialdemokratiet – endda ønsker at forbyde helt.

 

Med det kommende burkaforbud fortsætter et næsten enigt folketing forbudskorstoget, og intet tyder på, at de har tænkt sig at bremse op eller blot sænke farten en smule. Tværtimod ser det kun ud til, at farten stiger og grænserne rykkes for hvert kalenderår, vi passerer.

 

Til trods for, at et burkaforbud åbenlyst strider mod såvel grundloven som de liberale frihedsrettigheder, der hyldes, og som muslimerne endda afkræves at sværge loyalitet til samt assimileres i, holder politikerne ikke tilbage i deres kulturkamp. I intellektuel afmagt har man – som man kender det fra politistater – besluttet at bevæge sig endnu et skridt tættere på totalitarisme ved at afklæde anderledestænkende kvinder med tvang.

 

Først vil vi slå fast, at den muslimske ansigtsbeklædning er en gyldig holdning i den islamiske fiqh (jura). Derfor er dette forbud et indgreb i de muslimske kvinders ret til at manifestere deres islamiske identitet for de, som mener, at denne beklædning er en islamisk pligt. Forbuddet vil også udgøre en forløber for et forbud mod khimar (det muslimske hovedtørklæde). Forbuddet skyldes udelukkende, at politikerne anser niqab som et islamisk symbol, og derfor vil et kommende forbud udgøre et angreb på det muslimske fællesskab som helhed.

 

Argumentet om bekæmpelse af tvang og social kontrol er en åbenlys løgn, da den gældende lov i forvejen forbyder tvang af en bestemt påklædning. Endvidere fandt burkakommissionen, som den daværende VK-regering selv bestilte i 2009, at kvinderne selv har valgt at gå med niqab og endda ofte mod deres familiers vilje. Der findes absolut ingen dokumentation for, at en eneste kvinde i Danmark er blevet tvunget til at gå med niqab. Derimod er det regeringen, der vil bruge social kontrol for at fratage de muslimske kvinders ret til at gå klædt, som de ønsker, i overensstemmelse med deres overbevisning.

 

Som muslimer accepterer vi ikke denne diskriminerende og islamfjendtlige lov. Vi opfordrer de muslimske kvinder til at stå fast ved deres muslimske identitet og iklæde sig, som de finder er den korrekte islamiske påklædning, og ikke lade sig skræmme af dette fascistiske tiltag rettet mod det muslimske fællesskab. Vi opfordrer alle muslimer – særligt muslimske organisationer, repræsentanter og moskéer – til at stå sammen for at udtrykke vores utvetydige holdning om, at den kommende lov er islamfjendtlig, totalitær og ikke accepteres af det muslimske fællesskab.

 

 

www.hizb-ut-tahrir.dk

[email protected]

 


 

Visti Christisen, som har sendt os pressemeddelelsen fra Hizb ut-Tahrir skriver i en medfølgende kommentar:

 

Afslørende udmelding

Hizb ut-Tahrir Skandinavien har udsendt en pressemeddelelse, hvori de – i Allahs, den barmhjertiges navn – udtrykker stor vrede og modstand over den nyligt vedtagne lov om forbud mod at bære burka mv.
De føler sig som ofre, der angribes i strid med Grundloven, og alle belæres om, at det muslimske fællesskab anfægtes af demokratiet. F. eks hedder det således:

 

”Som muslimer accepterer vi ikke denne diskriminerende og islamfjendtlige lov. Vi opfordrer de muslimske kvinder til at stå fast ved deres muslimske identitet og iklæde sig, som de finder er den korrekte islamiske påklædning, og ikke lade sig skræmme af dette fascistiske tiltag rettet mod det muslimske fællesskab. Vi opfordrer alle muslimer – særligt muslimske organisationer, repræsentanter og moskéer – til at stå sammen for at udtrykke vores utvetydige holdning om, at den kommende lov er islamfjendtlig, totalitær og ikke accepteres af det muslimske fællesskab.”

De spiller højt spil. Men det er jo ikke første gang, at de har opfordret til disrespekt for det danske demokrati. Så måske er det på tide at forbyde denne ekstremistiske og demokratifjendtlige bevægelse i Danmark. Sådan som det jo allerede er forbudt i andre oplyste lande.

 

Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…