Vi ved at musik og sang er rigtig godt i hverdagen. Det er også til, at glæde og berolige de der er demente. Det giver alle en god oplevelse og bruges meget på plejecentrene. DR 1 sendte således et program, tirsdag d. 16-05-2017, i sundhedsmagasinet: Kan musik helbrede? Man så hvorledes musik hjælper i behandlingen af en række sygdomme og hvordan og hvorfor det påvirker vores krop og hjerne.
Festlig, folkelig og fornøjelig musik er også efter min mening, den bedste medicin man kan give de ældre og som kan være med til at live op på en ellers grå og trist hverdag. Jeg husker også en artikel i SE og HØR 1987, hvorledes den 77-årige Karen Hansen havde siddet i kørestol i to år, så hørte hun Richard Ragnvald synge, rejste sig fra sin kørestol og begyndte at danse. Et rigtigt musikalsk mirakel.
Derfor kan det ikke være rigtig, at DR 1 og P3 – P4 (FM), næsten kun spiller moderne ”dunke-dunke” rytmer, primært for det ungdommelige publikum på omkring de 20 år, men der burde også være lidt for den ældre generation, på FM-kanalen og på nogle af deres mange TV- kanalerne. Byt om på P3 og P5.
Jeg synes, at det giver god mening, at de ældre får skiftet den farlige medicin ud med omsorg, madlavning og velkendt musik, og hermed halvere brugen af den farlige antipsykotiske medicin med knus og festlig, folkelig og fornøjelig musik?
DR P5 leverer i dag masser af musik fra genre, men kun på DAB+, derfor burde P5 flyttes over på FM-kanelen. Det vil sige, at det ikke er nødvendig at skære eller stikke i folk for at behandle dem på vores sygehuse og plejehjem. Desuden – så vidt vides – ingen bivirkninger ved at lytte til ordentlig festlig musik.