Ovenpå det sviende valgnederlag er Angela Merkel gået i gang med at forsøge at danne en koalitionsregering bestående af CDU/CSU, FDP (De Frie Demokrater) og De Grønne.
I første omgang har hun måttet arbejde med at skabe enighed inden for hendes egen union af CDU og det bayerske CSU.
CSU fik et elendigt valg, og derfor vil partiet have synlige aftryk på regeringsgrundlaget.
Nu har Merkel så bøjet sig for et af søsterpartiets hovedkrav: En overgrænse for, hvor mange ikke-vestlige migranter man vil lukke ind i landet om året.
CSU’s formand Horst Seehofer har sat hele sin politiske eksistens på at opnå en sådan overgrænse.
Merkel har dog afvist at bruge ordet ”overgrænse”, fordi det vil lugte for meget af nederlag for hende.
Men hun accepterer, at der fremover højst bør lukkes 200.000 migranter årligt ind i landet – det dækker både flygtninge, asylansøgere, familiesammenførte og andre.
Slet ikke et solidt loft
Men hvad er aftalen mellem CDU og CSU egentlig bevendt? Det store spørgsmål lyder: Hvad gør man, hvis migrant nummer 200.001 dukker op? Smækker man dørene i?
Ser man nærmere efter er der ikke tale om noget rigtigt loft over migranter. Der er snarere tale om en hensigtserklæring om, hvor mange man mener, at det er holdbart at lukke ind.
Den kan Forbundsdagen så bruge til at stille Merkel til regnskab. Men intet tyder på, at Tyskland indfører en håndfast grænse for, hvor mange man vil tage imod.
De to sandsynlige regeringspartnere, FDP og De Grønne, vil næppe heller gå med til mere.
Så Merkels accept af et højeste antal er ikke den historiske vending i asylpolitikken, som man kunne tro.
Det er fup og fiduser at sælge det som et solidt loft.
Fuldstændig flydende
Mest af alt er det fælles papir fra CDU og CSU en hensigtserklæring.
Man vil forstærke arbejdet med at hjælpe de lande, som migranterne kommer fra – herunder hjælpe dem med at forhindre migranterne i at rejse til Europa.
Og man styrke EU’s ydre grænser.
Det er mildt sagt hørt før.
I praksis vil det fortsat være fuldstændig flydende, hvad der sker, hvis der kommer et nyt massivt asylpres.
Merkel var slet ikke i stand til at styre situationen i 2015-2016. Og hun vil sandsynligvis slet ikke være i stand til at styre situationen, hvis noget lignende opstår igen.
Hun ejer hverken viljen eller klarsynet.
Vi må selv finde en løsning
Så Danmark må selv finde ud af, hvordan vi kan forhindre en massetilstrømning i en sådan situation.
En helt afgørende forudsætning for, at den kan klares er, at vi standser alle migranter, der kommer fra sikre lande, ved grænsen. De kan ikke betragtes som flygtninge.
Her drejer det sig jo frem for alt om vores grænse til Tyskland. Merkel må selv tage sig af de asylansøgere, som bevæger sig gennem Tyskland.
Hun synes stadig ikke at have megen idé om, hvad hun skal gøre ved dem.
Men det er hendes problem. De skal ikke ind i Danmark.