Massoud Fouroozandeh var muslim, da han kom til Danmark, men han konverterede og blev præst – her fortæller han om Folkekirken og konvertitter

Udskriv

I 1985 kom Massoud Fouroozandeh som flygtning fra Iran til Danmark.

 

Han var 15 år gammel, og Khomeinis islamiske diktatur befalede, at han og andre unge mænd skulle sendes ud for at trampe rundt i minefelterne ved fronten i krigen mod Iraq – altså Saddam Hussein.

 

Derfor kom han til Danmark, hvor han fik asyl og hurtigt lærte sig dansk.

 

På et tidspunkt omvendte han sig til kristendommen og tog en teologisk eksamen.

 

Han blev præsteviet og dannede derpå en valgmenighed, som selv må skaffe penge til aktiviteterne. Personer i Folkekirkens ledelse var dog ikke glade for hans initiativ, der medførte, at hundredevis af muslimer – især persere – også blev omvendt og døbt.

 

Mission for Jesus har meget længe været en pligt for præster, men var ikke velset i Odense.

 

Læs også
Toppolitikeren Bariza Khiari har to pas – nu kritiseres hun for at kalde Islam fredens religion

Sagen er præsenteret i sognepræst Torben Brammings bog “Den forbudte dåb” (forlaget EFFATHA, 2014).

 

“Church of Love” er navnet på Massouds valgmenighed, som har cirka 300 medlemmer i og omkring Odense og filialer i København og Jylland. På videoen bringes til sidst en stump af en persisk salme.

 

På videoen bliver Massoud stillet ni spørgsmål. De bliver gengivet her, der lyden er lidt svag, når intervieweren taler:
– Kan du fortælle lidt om din baggrund og dit initiativ?

 

– Du er en del af Folkekirken – men ikke helt! Du er lutheransk præst, og hvordan forener du dit embede med dit publikum – dine medlemmer?

 

– Hvordan fungerer dit kirkelige arbejde? Som en dansk folkekirke med gudstjeneste?

 

– Her er et spørgsmål om jeres medlemmer. I har tre kirker – ikke kun på Fyn. Hvilke indvandrergrupper henvender I jer til?

Læs også
Islam har aldrig gjort op med slaveri

 

Kommunikerer I på dansk? Eller har I gudstjeneste på persisk?

 

– Er du den eneste præst, eller har du kolleger i jeres menighed?

 

– Du nævner dåben. Er de døbte medlemmer af klubben? Cirka hvor mange er der?

 

– Er der problemer? Her tænker jeg på den store shia-muslimske menighed i København – og Irans ambassade. Har du selv eller andre medlemmer haft problemer med dem?

 

– Tror du, at baggrunden i shia-islam har kulturel betydning? Det er mit indtryk, at her er nogle følelser, som ikke findes i sunna-islam – f.eks. “rowzé”. Og hvad med afghanerne? De er vel ikke shia?

Læs også
Aldrig i livet – kvindelige studieværter skal ikke bære islamisk tørklæde på TV

 

– Perserne har en god musiktradition. Er det noget, der slår igennem?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ