På den franske middelhavsø, Korsika, har der søndag den 3. december 2017 været afholdt valg. Af en befolkning på godt 320.000 er der 233.985 med stemmeret, og med knap 120.000, der mødte op ved stemmeurnerne, gav det en valgdeltagelse på 52,17 pct.
Næsten hver anden stemme tilfaldt de korsikanske separatistbevægelser, og tendensen fra det sidste ordinære valg i 2015 blev dermed bekræftet.
Valget blev afholdt kun 2 år efter sidste lokalvalg som følge af den planlagte sammenlægning af Korsikas hidtidige 2 departementer: Haute-Corse og Corse-du-Sud til én administrativ enhed. Sammenlægningen er nu en realitet.
Ved fristen den 20. november 2017 for anmeldelse af kandidater til valget, var der anmeldt 7 lister, men den store vinder blev ”Pè a Corsica” – Nationalalliancen mellem autonomipartiet Femu a Corsica og separatistpartiet Corsica Libera, der stillede op igen under ledelse af Gilles Simeoni. I 2015 vandt separatistbevægelsen 24 ud af 51 pladser i lokalparlamentet, og ved søndagens valg opnåede alliancen 45,4 pct. af stemmerne.
Listen gik til valg med krav om fuldt selvstyre til øen, og at korsikansk skal være officielt sprog på øen. Bemærkelsesværdigt er det, at Alliancen ikke har kunnet blive enige om at kræve uafhængighed og løsrivelse fra Frankrig.
Pe a Corsica har desuden lovet amnesti til alle, der er dømt i forbindelse med det væbnede oprør, som Korsikas Nationale Befrielsesfront har stået bag.
En anden nationalistliste, “Core in fronte”, gik til valg på kravet om afholdelse a en folkeafstemning om etablering af en uafhængig Korsikansk stat. Listen var ligeledes kritisk over for det ”mafiaregime”, der hersker på øen.
Jean-Charles Orsucci var spidskandidat for præsident Macrons parti, “REM – La République En Marche!” mens Le Pen’s FN, Front National, opstillede under en liste med navnet “Rassemblement pour une Corse républicaine”, men måtte nøjes med en fjerdeplads og 11,26 procent af stemmerne.
2 højreorienterede lister, “Voir plus grand” og “La voie de l’avenir, a strada di l’avvene”, var opstillet men uden officiel opbakning fra det franske republikanske parti. De opnåede henholdsvis 15 og 12,8 pct. af stemmerne.
Listen “La Corse Insoumise”, blev støttet af Jean-Luc Mélenchon, mens “L’avenir, la Corse en commun – L’avvene, a Corsica in cummunu” blev støttet af det franske kommunistparti.
Økologilisten “A voce di a natura corsa” blev taget af valglisten som følge af pengemangel, og hverken socialistpartiet, PS, eller det radikale venstreparti, PRG, Socialist Party (PS) opstillede.
- runde om 1 uge
Siden ingen af listerne eller alliancerne har fået et flertal, vil der blive holdt en anden valgrunde den 10. december 2017.
Korsika
Korsika, der er den fattigste region i Frankrig og helt afhængig af overførsler fra Frankrig og af turisme, har med valget bekræftet den stærke selvstændighedsbevægelse.
Mange indbyggere på Korsika har stemt for mere selvstyre fra Frankrig, fordi de ønsker at bevare korsikansk kultur og sprog.
Historisk baggrund
Efter 700 år under først Pisa og siden Genova har Korsika udviklet sin egen kultur og sit eget sprog, som Frankrigs overherredømme – efter en kort periode som selvstændig republik – siden 1769 ikke har formået at udviske. Korsika minder i den henseende en del om de italienske øer Sardinien og Sicilien. Selveste Napoleon Bonaparte, der stammede fra Ajaccio, kunne ikke sikre den fulde franske integration af Korsika.
Alle steder på Korsika ser man stadig skilte og tags med FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika, der siden 1970’erne har stået bag et væbnet og ganske blodigt oprør. Mange steder ser man stadig vejskilte, hvor den franske del er overmalet og gennemhullet af skud med våben i alle kalibre.
FNLC går fortsat ind for uafhængighed for øen, men bortset fra skiltelikvideringer er man ophørt med de bombninger, bankrøverier og andre voldelige metoder, som de tidligere brugte til at nå deres mål. De er blevet forbundet med mindst 40 mord, og ikke mindst blev udlændinge, der ejede ejendom på Korsika, ofte angrebet. Bevægelsen nedlagde våbnene i 2014, og en nationalistisk regionalregering blev fredeligt valgt i 2015.
Retsopgøret efter oprøret er ikke slut, og en række personer er fængslet for forbrydelser i forbindelse med oprøret, ligesom et antal mistænkte stadig er eftersøgte over hele Frankrig.
Et af valgløfterne fra Pe a Corsica er amnesti til alle, der er dømt i forbindelse med FNLC-aktiviteter.
Fransk politik på Korsika
Franske politikere er ikke populære på Korsika, og især Marine Le Pens far har pådraget sig nationalisternes vrede, bl.a. fordi Jean-Marie Le Pen i perioden, hvor det gik hårdt til med drab og røverier, krævede, at der skulle slås hårdt ned på FNLC og idømmes dødsstraffe.
Politisk er korsikanerne først og fremmest nationalister, men på den sydlige del af Korsika er befolkningen gennemgående mere konservative og liberale, og tilsvarende er socialisterne i flertal på den nordlige del af Korsika.
I dag er Trikoloren og EU-flaget bestemt synlige på Korsika, men ikke i helt samme grad som andre steder i Frankrig. Til gengæld ses den korsikanske selvstændighedsfane med den halshuggede sorte maurer med hvidt bind for øjnene overalt.
Korsikansk mafia?
Efter sigende har nogle af de tidligere frihedskæmpere kastet sig over andre aktiviteter, og den organiserede kriminalitet, der rækker ind i Frankrig og andre lande, skulle være ganske omfattende. Marseille er således den ”største Korsikanske by” med over 150.000 korsikanere.
For almindelige mennesker og turister er Korsika i dag dog absolut et sikkert sted.
Stagnation og uafhængighed
Erhvervsudviklingen på Korsika er stagnerende, og det er bl.a. svært at fastholde de unge. I 1999 startede universitetsstuderende bevægelsen La Ghjuventù Indipendentista, GI – (fra korsikansk nærmest Unge Seperatister). Bevægelsen vakte opmærksomhed med en række aktioner under det franske præsidentvalg, bl.a. i forbindelse med et valgmøde, som Marine Le Pen forsøgte at afholde på Korsika. GI saboterede mødet, og udsendte en række erklæringer:
”Vi signalerer til Marine Le Pen og til alle de andre kandidater i det franske præsidentvalg, at Korsika ikke er en almindelig fransk region, men en fri nation, der venter på at blive genfødt, og at det korsikanske folks historiske egenart ikke er identisk med det franske folk identitet, er en historisk realitet!”
”Korsika er ikke Catalonien”, skrev lederen af Pè a Corsica, Gilles Simeoni, i Le Monde i november. Det er imidlertid vanskeligt præcist at pege på forskellene mellem Korsika og den spanske region, hvor kravet om uafhængighed ved folkeafstemningen i oktober blev tilsidesat af den spanske regering, der også har dekreteret et nyt lokalvalg den 21. december 2017.