Europa står over for en demografisk udfordring, der kan betyde, at EU’s medlemslande i stigende grad kommer til at kæmpe mod hinanden om at tiltrække og fastholde arbejdskraften. Der bliver færre og færre personer i den erhvervsaktive alder, og udfordringen er størst i de lande, hvis arbejdskraft Danmark i dag er mest afhængig af.
12,7 millioner. Så mange mennesker i den erhvervsaktive alder vil der forsvinde fra Europa frem mod 2030. Det viser en analyse, Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Eurostat.
Det er særligt i de øst-, syd- og centraleuropæiske lande, at udfordringen er stor. Polen vil i 2030 have 3,1 mio. færre personer i den erhvervsaktive alder, end de havde i 2015, mens Tyskland mister 2,5 mio., Italien 2,2 mio. og Rumænien 2 mio.
Relativt set er det to baltiske lande, der står for den største tilbagegang: Letland vil i 2030 have 21,7 procent færre mennesker i den erhvervsaktive alder, mens Litauen står til en tilbagegang på hele 28,2 procent.
Danmarks rekrutteringsgrundlag skrumper ind
Selvom Danmark isoleret set selv står til en fremgang i antallet af personer i den erhvervsaktive alder, giver udviklingen alligevel anledning til bekymring. Danmark er i stigende grad afhængige af udenlandsk arbejdskraft – ikke mindst fra de lande, hvor den demografiske udfordring er særligt stor. Behovet for den udenlandske arbejdskraft kan forventes at vokse over de kommende år i takt med, at ledigheden falder, og beskæftigelsen stiger i Danmark.
Polen, Tyskland og Rumænien er de tre lande, der i dag leverer mest arbejdskraft til Danmark. Samtidig er de nummer et, to og fire på listen over de lande, der mister flest personer i den erhvervsaktive alder. Tilsammen står de til en tilbagegang på hele 7,6 mio. personer.
Den udenlandske arbejdskraft spiller en større og større rolle på det danske arbejdsmarked, og i juni 2017 rundede antallet af udenlandske beskæftigede i Danmark for første gang 200.000 fuldtidspersoner. Antallet lå helt præcist på 203.432 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en stigning på 60.580 fuldtidspersoner eller 45 procent siden juni 2011. I juli 2017, der er den senest opgjorte måned, var tallet faldet igen til 194.641, hvilket på grund af sæsonudsving dog også var forventeligt.
Den demografiske udfordring i Europa kan dog betyde, at det i fremtiden vil blive sværere for danske virksomheder at tiltrække den udenlandske arbejdskraft. Dels fordi der ganske enkelt bliver færre mennesker i Europa, som virksomhederne kan rekruttere fra. Og dels fordi, at det er forventeligt, at konkurrencen mellem de europæiske lande om at tiltrække den tilbageværende arbejdskraft vil stige, og at de lande, der i dag står for den største del af arbejdskraftseksporten til et land som Danmark, vil forsøge at fastholde arbejdskraften inden for deres egne grænser.
Brexit er en joker
Det er endnu uvist, præcist hvor stor en rolle Brexit kommer til at spille for det demografiske europakort. Meget afhænger af, hvilken aftale, der indgås mellem Storbritannien og EU i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed. Men det kan i alle tilfælde forventes, at Brexit i hvert fald i nogen grad kommer til at begrænse vandringen af arbejdskraft mellem Europa og Storbritannien.
Det vil kunne betyde, at Storbritannien ikke står til så stor en fremgang i antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som ovenstående fremskrivning indikerer, fordi færre europæere flytter til, og nogen sandsynligvis også vil flytte væk. Dette kan videre betyde, at der vil være et potentiale for de øvrige europæiske lande – herunder Danmark – for at tiltrække noget af den arbejdskraft, der ellers havde søgt mod Storbritannien.