Fremragende film: Tyskerne ville besætte Norge, men Kong Haakon var ikke sådan at bide skeer med

Kong Haakon af Norge - fra trailer fra filmen
Udskriv

***** fem stjerner ud af seks

 

KONGENS VALG nåede jeg ikke at se i første omgang, men på særlig anbefaling har jeg nu glædeligvis fået indhentet det forsømte. Min filmomtale er udarbejdet i samarbejde med historiker Torben Hansen.

 

Handling
Filmen udspiller sig over tre dramatiske og begivenhedsmættede dage i april 1940. Her forsøger Tyskland at besætte Norge efter den samme strategi som i Danmark. I Danmark lykkes det straks at knække modstanden, men det gør det ikke i Norge, hvor Kong Haakon d. 7. (Jesper Christensen), viser sig ikke sådan lige til at bide skeer med.

 

Den kongelige familie bliver tvunget til at flygte nordpå med tog forfulgt af tyske fly og soldater. Også regeringen flygter. Kronprinsesse Märtha (Tuva Novotny) indser nødvendigheden af at få børnene ud af landet og rejser til Sverige. Kong Haakon og Kronprins Olav (Anders Baasmo Christiansen) bliver tilbage sammen med en vakkelvorn og tvivlrådig regering.

 

Hvilket valg skal kongen træffe?  At overgive sig betingelsesløst til besættelsesmagten for at skåne liv eller gå til modstand og konfrontere fjenden?

 

Historisk baggrund

Haakon d. 7. er mere interessant end mange andre royale personer.

 

Læs også
Video: Fem store hunde venter på postbuddet – de glæder sig til at se ham, og det kan man godt forstå

For det første på grund af det krav, han stillede, da Norges regering i 1905 tilbød ham jobbet som konge. Han forlangte en folkeafstemning, som blev gennemført med det resultat, at et overvældende flertal stemte “ja”. Det følgende år blev han kronet i Nidaros domkirke.

 

Han var søn af den danske kong Frederik d. 8., og i Danmark hed han prins Carl. Navnet blev ændret ved “ansættelsen” i 1905 for at sammenknytte hans tiltrædelse med den norske kongerække, der “holdt pause” fra år 1380. Også hans lille søn Alexander skiftede navn og hed derefter Olav.

 

For det andet fik Haakon som demokratisk sindet monark en vigtig rolle under katastrofen, da Hitlers Tyskland invaderede Norge til vands og i luften. Her begynder filmen.

 

D. 9. april flygter han med sin søn, svigerdatter og børnebørn fra Oslo – på et tidspunkt ud i skoven og sneen. Regeringen og medlemmer af Stortinget bliver nødt til at følge med, hvis de vil undgå at falde i besættelsesmagtens hænder.

 

Flasken peger på kongen
Filmen fanger dramaet med forvirrede politikere og en lille flok unge norske soldater i en improviseret forsvarsstilling bag kostalden. Da politikerne er uenige, peger flasken på kongen.

 

Et højdepunkt er hans korte møde med den tyske diplomat Bräuer, (Karl Markovics), der trygler ham om at underskrive en “kontrakt” om samarbejde med tyskerne. Haakan har ikke lyst til at inkludere de aggressive udlændinge og nægter at modtage Bräuers “tilbud” – afmålt og iskoldt. Svaret er “nej”, og det er netop den norske titel på fortællingen.

Læs også
Liselund på Møn – lyt til fri tanker i den romantiske have

 

En halvskaldet, udtæret, ryglidende Jesper Christensen med det helt rigtige overskæg spiller hovedrollen som Kong Haakon. Og det gør han aldeles fremragende.

 

Et handlekraftigt mandfolk
Dramatisk er også sekvensen med øverstbefalende på Oskarsborg ved Oslofjorden, oberst Birger Eriksen – et andet handlekraftigt mandfolk, der løb en ekstrem risiko for fædrelandet.

 

Kl. 4 om natten nærmer noget stort og skummelt sig i det mørklagte farvand, og obersten giver ordre til, at fæstningens kanoner affyres. I forvejen har åndsnærværende personale slukket fyret.

 

En underordnet officer indvender, at der endnu ikke er kommet besked fra forsvarsministeriet. “Det er der ikke tid til!” lyder Eriksens svar. “Skibet bærer ikke lys. Det er fjenden – giv ild!” De 50 år gamle Krupp-fremstillede kanoner sender 24 cm. kaliber granater mod den tyske krigsmarines Schlachtkreuzer Blücher, som også rammes af torpedoer. Den sænkes og ligger nu på 90 meters dybde.

 

To måneders kamp

Om aftenen d. 9. april proklamerer den norske nazi-leder Vidkun Quisling sit diktatur, hvilket fremprovokerer en modstandsvilje blandt vaklende politikere. Derefter følger to måneders kamp mod den tyske besættelsesmagt. Modstanden vises ikke, men filmen slutter med et glimt af mødet mellem kongen og hans sønnesøn Harald i London 1945.

Læs også
Filmanmeldelse “The big sick”: Sød, sjov og seriøs film om kultursammenstød

 

Haakon d. 7. måtte flygte til England i juni måned 1940, da de sidste rester af Norges militær kapitulerede. Under verdenskrigen talte han over radioen til sit plagede folk. I disse “fem forbandede år” ønskede adskillige danskere “norske tilstande” – dvs. væbnet kamp mod besættelse og forrædere.

 

Filmens sprog fungerer

Filmens mange sprog (norsk, dansk, tysk, engelsk) fungerer.  Kongen taler dansk, og tysk behersker han også – som adskillige andre i fortællingen. Og det er fejlfrit og uden accent. Bravo! Nordmændene taler selvfølgelig norsk i både vest- og østudgaven.

 

En lang – men ikke for lang – film til anbefaling.

 

https://www.youtube.com/watch?v=ZkxTs4ff_DQ

***

Længde: 133 minutter

 

  • Medvirkende: Jesper Christensen, Anders Baasmo Christiansen, Tuva Novotny, Karl Markovics m.fl.
  • Instruktør: Erik Poppe
  • Manus: Harald Rosenløw-Eeg og Jan Trygve Røyneland
  • Premieredato: d. 2. februar 2017
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ