Af Thomas Arpe
Jeg vil starte med at forklare lidt om, hvem jeg er. Jeg arbejder til dagligt med tilgængelighed og er kørestolsbruger. Jeg bliver snart 40 år og er meget aktiv. Jeg har valgt at køre med offentlig transport, både fordi det er billigere, og fordi det er bedre for miljøet. Men desværre er der nogle udfordringer, når man er kørestolsbruger – især når man bruger DSB eller Arriva. DSB har en god service, man ringer bare til DSBs handicapservice, og så burde de være professionelle og vide hvad de sidder og laver. Jeg skal lige sige, at jeg taler lidt skægt. Jeg får at vide: ”Må jeg lige snakke med din pædagog eller værge?”. Når man giver sig tid og gider at lytte efter, så kan man sagtens høre, hvad jeg siger. Dertil kunne man ønske sig, at de var bedre til at lytte til deres kunder.
Jeg har oplevet, på halvanden måned, at der har været uacceptabelt mange fejl og mangler og det har forsaget mig til nu at skrive denne artikel. En af dem skete forrige weekend, som jeg tilbragte i Hurup. Turen derop var med Arriva. Jeg ankommer til Hurup station, hvor der ikke var nogen til at hjælpe med rampen. Jeg bør lige nævne, at rampen er i toget, og lokomotivføreren har en nøgle til at få rampen ud, men har pga. nogle procedurer ikke tilladelse til at bruge den – dvs. at der skal komme en helt tredje DSB-ansat og lægge rampen ud. I S-togene i København, ved jeg at lokomotivførerne selv må lægge rampen ud og har selv været vidne til det utallige gange, derfor ved jeg, hvor meget nemmere det er på den måde. Det efterlader mig med meget lille forståelse for, hvorfor samme procedure ikke gælder for Arriva tog. Når man er på stationen, foregår det på den måde, at man går op til den forreste vogn og siger, at man skal med. Så kommer lokomotivføreren og lægger rampen ud – det tager cirka ét minut.
Men tilbage til Hurup. Jeg sidder og venter på den person, der skal komme og hjælpe mig af toget, som lokomotivføreren ringer rundt for at få fat på. Det bruger han 5 minutter på, i stedet for at bruge 2 minutter på at bruge den nøgle han har og lægge rampen ud. Lokomotivføreren bliver sur og brokker sig over at toget bliver forsinket. Da siger min hjælper og jeg til ham, at han bare kunne lægge rampen ud i stedet for at bruge tiden på at ringe rundt efter en anden til at gøre det. Nå, men det ender med, at jeg ikke kommer af og må køre med videre til Thisted, hvor der heller ikke var nogen hjælp at hente. Min hjælper diskuterer med lokomotivføreren, og siger på et tidspunkt for skæg: ”Det vil sige, at Thomas aldrig kan komme af dette tog.” Der begynder han endelig at tænke selv, og kan egentligt godt se det komiske i det, og da udleverer han nøglen til min hjælper, som får rampen ud. Det er en skide nøgle, vi taler om, og det tog max to minutter, og så var jeg ude.
Jeg har forståelse for, at lokomotivføreren er lidt nervøs for at gøre noget, som kan give ham problemer ovenfra. Det giver bare ikke mening for mig, at der skal komme en udefra og hjælpe mig af toget. Hvorfor togføreren ikke bliver bevilliget tilladelse ovenfra til den simple opgave. Alle de regler og normer, det gør bare situationen mere besværlig.
Da jeg skulle hjem om søndagen, kom togchaufføren med det samme og hjalp mig ind i toget. Men det skulle så vise sig, at DSBs handicapservice havde bestilt en taxa til mig på strækningen mellem Hurup og Struer, for at jeg så skulle ombord på præcist samme tog i Struer. Altså, det tog jeg allerede var i i Hurup. Jeg synes, det er lidt spild af penge, at DSB ikke tænker sig om i stedet for at tænke i kasser. Jeg håber, at der vil være bedre service i fremtiden, og jeg håber, de får mere styr på deres samarbejdsaftaler med Arriva og med taxachaufførerne rundt omkring på stationerne. Ydermere håber jeg også, at de uddanner deres personale lidt bedre, så man bliver hørt som handikappet i stedet for at det skal gå over hovedet på os.
Danmark er langt bagefter ift. handikapservice. Jeg har rejst meget i Berlin og England, og der forløber det problemfrit. Jeg forstår ikke, at det ikke fungerer i Danmark, når det kan fungere i andre lande. Den sidste ting, jeg vil nævne: jeg var i København for nogle uger siden, og forsøgte at ringe til DSB handikapservice, for at lave min afgang om, fordi jeg var til et vigtigt møde, og jeg kunne se, at jeg ikke ville nå toget. Da jeg kom igennem på telefonen, fik jeg at vide: ”Vi har den her 12 timers regel”, så det kunne ikke lade sig gøre at få et tog senere. Jeg forstår godt, at det ikke kan lade sig gøre på de små stationer, men jeg var på Høje Taastrup station, og det er en rimelig stor station. Der burde man være mere fleksibel fra DSBs side.
Jeg vil give en lille øjenåbner fra vores naboland, Tyskland. I sporvognene i Berlin, trykker føreren på en knap og gulvet sænkes og en rampe kommer ud helt automatisk, så nemt kan det laves.