Indlæg fra læserne – 7. august

Godt med et forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skoler

Af Hans Erik Adsbøl

 

En muslimsk elev klagede til ligebehandlingsnævnet over en erhvervsskole, skolen havde indført ordensregler om forbud mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen. I afgørelsen fra ligebehandlingsnævnet står der: ”Medlemmerne lagde særlig vægt på, at der før indførelse af ordensreglerne havde været episoder, hvor klager sammen med en gruppe elever bad i klasselokaler og i skolens forhal til gene for de ansatte og øvrige elever. Der havde været en episode, hvor en person, der ikke var elev på skolen, forestod bønnen.” Episoderne havde givet anledning til uro, konflikter og utryghed på skolen.” Klageren fik ikke medhold!

 

Tænk engang, at vi i dagens Danmark, skal være vidne til, at skoler risikere klagesager, fordi de laver ordensregler om forbud mod religiøse ritualer. Klageren havde sammen med en række andre elever udført religiøse ritualer i klasseværelset og i skolens forhal, til gene for ansatte og de øvrige elever. Der burde være et permanent forbud imod muslimsk bøn, så kan skolerne også undgå en række klagesager fremadrettet.


 

Lorteland

Af Steffen Wernberg-Møller   

 

Et passende mærkat

Når jeg ser landet i dag, kommer jeg til at tænke på Buster Larsens provokerende udmelding – lorteland ! Der har ganske vist altid været brokkehoveder, men som tiden går, så synes det mærkat, at passe bedre og bedre. Tidligere var det få outsidere, mens det i dag er en stor del af befolkningen, og utilfredsheden vokser. Det skyldes, at der i stigende grad er uoverensstemmelse mellem det folket gerne vil, og det politikerne gør. Når inkongruensen bliver tilstrækkeligt stor, så revner ballonen. Så bliver der oprør, muligvis krig.

 

Ikke længere verdens lykkeligste folk

Når jeg tænder for fjernsynet, udsættes jeg på DR og TV2 for venstreorienteret manipulation, som jeg er tvunget til at betale for. Når jeg betaler skat er det vel vidende om, at en stadigt større andel ikke går til kernevelfærd – børn, ældre og syge danskere – men til ikke vestlige indvandrere fra Mellemøsten og Afrika, hvoraf den muslimske del oven i købet generelt bliver mere og mere disintegreret og fjendtlig. Når jeg som kristen går på indkøb i diverse supermarkeder, er jeg tvunget til at købe halalkød, og når jeg står i kø ved kassen, aner jeg ikke, om ham der står foran har været nede og kæmpe for IS. Når det så bliver min tur ekspederes jeg måske af en muslima der med sit sorte tørklæde offentligt reklamerer for de samme værdier som Islamisk Stat kæmper for. Kæmper skrives meget bevidst i nutid, fordi truslen i høj grad desværre ikke er væk, bare fordi Mosul og andre steder er erobret. Faren er ikke geografisk afgrænset. Det er hovedsageligt et neuralt problem jf. Livsfarlige “træer” i DKA den 2. juni 2016. Det betyder, at faren er overalt og iblandt os, og vi kan ikke se den, og værge for os. Efterhånden som sikkerheden er nedadgående og utrygheden opadgående, så svinder konturerne af verdens lykkeligste folk.

 

Politisk forræderi         

De mange mennesker der havde håbet på en politisk kursændring efter sidste valg, er blevet slemt skuffede. Særligt dem der stemte på DF, for det stod hurtigt klart, at Løkke helt “fik” overdraget tøjlerne. At DF dermed fuldstændigt var blevet sat udenfor døren til Statsministeriet stod for alvor klart, da Lars Løkke Rasmussen stik mod sine valgløfter om en straksopbremsning proklamerede, at vi over de næste 4 år må indstille os på, at modtage cirka 100.000 ikke vestlige fra Mellemøsten og Afrika. Der var ikke tale om udelukkende midlertidigt ophold og midlertidig beskyttelse til den overvældende flygtninge- og migrantstrøm (som var DF’s ønske), men derimod om menneskemasser først med krav på asyl og senere permanent ophold. De der ikke får permanent ophold får deres midlertidige ophold forlænget så mange gange, at opholdet af humanitære årsager kan gøres permanent.

 

Langt de fleste af de nyankomne opnår hurtigt flygtningestatus, og hvis vedkommende også får konventionsstatus (personligt forfulgt), har vedkommende krav på familiesammenføring med det samme. Opnår personen kun beskyttelsesstatus (på flugt fra krig), kan vedkommende dog ikke få familiesammenføring de første 3 år, medmindre det drejer sig om et uledsaget barn jf. Hara Dvinges artikel i DKA den 15 september 2016. Det er derfor man ser de mange unge mænd med bamser og skæg. På den måde gøres der ad forskellige veje krav på Danmark, og sådan som asylsystemet og konventionerne er indrettet i dag, er der intet almindelige danskere kan stille op, og kun meget lidt politikerne reelt kan stille op. Familie efter familie kommer til Danmark, og når deres børn, som de får mange af, bliver store, kan også de gennem ægteskab få familiesammenføring, når de er fyldt 24 år. De nygifte og nyligt familiesammenførte, kan så søge om familiesammenføring. Resultatet er, at den muslimske del af befolkningen i Danmark er eksponentielt voksende, og ude af kontrol. Kombineret med den mislykkede integration, er det en katastrofe.

 

At Løkke Rasmussens valgløfte om eftersyn af konventionerne heller ikke ville blive til noget stod klart med udtalelsen – “det kommer ikke til at ske, det kommer ikke til at ske, det kommer ikke til at ske”. At smide tøjlerne så fuldstændigt som Kristian Thulesen Dahl har gjort, er at svigte sine vælgere og sit parti. At tage tøjlerne så fuldstændigt som Lars Løkke Rasmussen har gjort, er at svigte demokratiet.

 

 Opløsning 

Når et parlaments hensyn til dets land og dets folk gradvist afmonteres og bliver global, så opløses både land og folk. Det ved socialisterne og andre kulturradikale udmærket godt, men de hader deres rødder mere end de frygter islam. Nu er mange vrede og bange. Buster Larsen anede garanteret ikke, at hans karikatur på nogle få “sure løg”, skulle blive til så mange, at det ville blive normalt. Ej heller, at det provokerede brag af en udmelding skulle vise sig at være en profeti på et ødelagt land og et itu-splintret folk – et dårligere sted at leve – et lorteland.


 

At ofre sig for sagen

Af Torben Trolle

 

Dansk kultur bygger på et tillidsforhold, der kommer sig af, at vi stoler og har tillid på hinanden.

 

Tror man på, at der kommer et andet liv der er bedre og bliver bedre, hvis man ofrer sig i dette liv kan vi ikke længere stole på eller have tillid til hinanden. Så kan enhver med denne overbevisning/tro ofre sig for at opnå noget bedre hinsides. Uanset at dette offer er nok så blodigt og koster menneskeliv.

 

Det er en trussel mod danskere, dansk kultur og sammenhængskraft når mennesker ofrer sig for en sag med knive, selvmordsbomber, køretøjer…. til fordel for løftet om et liv i paradis med 72 jomfruer.

 

De ofrer sig for en sag/tro for at opnå et bedre liv i himlen, ikke for fællesskabet og alles bedste her til lands. Også derfor er lovreligionen islam uforenelig med danske værdier.


 

Zionismen bag IS – vrøvl!

Af Henrik Pedersen

 

Så er det igen agurketid for forvrøvlede konspirationsteorier. Denne gang den gamle traver om zionisternes plan om verdensherredømmet. Nu lanceret som zionismen stående bag IS! Serveret af to politikere, hhv. Seyit Ahmed Özkan fra Socialdemokratiet i Ishøj og Niels Rolskov fra Enhedslisten i Køge. Førstnævnte er blevet bedt om at forlade sin politiske post. Den sidste sker der ikke noget.

 

Det er virkelig forstemmende, at den slags idiotisk vrøvl overhovedet når ud til de brede masser. De to herrer har garanteret også læst falsummet Zions Vises Protokoller, der i sin tid blev lanceret af zarens hemmelige politi, Okrana for at miskreditere jøderne og som skulle foregive en jødisk plan om at overtage verdensøkonomien og i sidste ende verdensherredømmet. Dette makværk blev flittigt fremhævet af nazisterne og andre antisemitter, bl.a. Henry Ford, der for egen regning lod trykke adskillige eksemplarer.

 

Det, de to herrer siger, er løgn! Zionister står ikke bag IS!

 

Holocaust har fundet sted! Løgn er farligt, især i disse tider, hvor alt muligt godt og skidt imellem hinanden udbredes næsten øjeblikkeligt på Nettet og læses af ubefæstede og ukritiske sjæle.

 

Som Goebbels ganske rigtigt sagde: “Hvis en løgn gentages tilstrækkeligt tit, bliver løgnen til sandhed!”


 

”Bortset fra, at der var dejlige temperaturer, og en skøn natur, så var det ikke særlig attraktivt for os søfolk at sejle på, især, de Nordafrikanske havne.”

Af Johs. Jensen

 

Når jeg i dag læser om, og på TV ser, hvad der sker rundt omkring i Danmarks såkaldte ghettoer, der fortrinsvis er beboet af folk fra Mellemøstens lande, kommer jeg uvilkårligt til at tænke tilbage til min tid som sømand, for nu mere end 65 år siden, hvor mit/mine skibe ofte anløb havne i den del af Verden.

 

I december 1948 mønstrede jeg som kahytsdreng ombord på en dansk damper, der lå i Marseilles havn, hvor skibet lastede stykgods til havne i Nord og Vestafrika. Det første sted vi skulle losse var i Casablanca. Men allerede inden vi lagde til kaj, var der flere fra den befarne besætning, der advarede mig imod den indfødte befolkning. Blandt andet, at de var nogle banditter, løgnere og tyveknægte, der talte med flere tunger og ikke var til at stole på. Jeg sagde ikke noget, men følte dyb foragt over, at nogle kunne sige sådan om et andet folkeslag. Og måske bare fordi de så anderledes ud og klædte sig på en anden måde end os andre! (Jeg syntes for i øvrigt, at det var nogle smukke mennesker). Jeg var dengang 18 år, kom fra en landsby i Sønderjylland, hvor jeg aldrig havde hørt om racisme, eller at visse folkeslag skulle være ringere/bedre end andre.

 

Men da jeg allerede den første aften gik i land, kom jeg til at tvivle om min forargelse over de advarsler som de befarne ombord på skibet tidligere på dagen havde givet mig. For så snart jeg var kommet ned ad landgangen, blev jeg antastet af en flok unge mænd, der omringede og tiggede mig om penge og cigaretter! Jeg sagde, at jeg ikke havde nogle af delene, og at det var min første rejse. Alligevel fulgte de efter mig opad mod byen, alt imens de forsøgte at få deres hænder ned i mine lommer. Til sidst vendte jeg mine lommer udad, så måtte de vel kunne forstå, at jeg intet ejede. Men så skubbede de til mig samtidig med, at nogle forsøgte at stjæle mit armbåndsur. Så vendte jeg om og begyndte at gå tilbage mod skibet. Straks var der flere, der med deres pegefingre hen over deres halse gjorde tegn til, at de ville skære halsen over på mig. Da blev jeg bange og satte i løb for så hurtig som muligt at komme tilbage til skibet.

 

Bortset fra, at der var dejlige temperaturer, og en skøn natur, så var det ikke særlig attraktivt for os søfolk at sejle på, især, de Nordafrikanske havne. Vi blev nemlig aldrig gode venner med den indfødte befolkning, der betragtede os som vantro og fjender som de måtte jage, snyde, bedrage og stjæle fra som de havde lyst til. Og så gik mange med knive, som de, især efter mørkets frembrud, truede med at skære vore halse over med.

 

Engang ved højlys dag i Algier besvimede en af vore maskinmestre på vej til lægen. Han kom til sig selv ved, at nogle tililende franskmænd var ved at jage en flok store drenge væk, men som allerede havde stjålet maskinmesterens penge og ur. Det var nemlig i særlig grad store drenge, der var røvere og overfaldsmænd. Men åbenbart med accept fra de voksne.

 

Måske, tænkte vi, skyldtes det, at alle landene var, eller havde været, kolonier. Men holdningen til os, der kom som sømænd fra lande uden kolonier, undrede os, og gav anledning til diskussioner. Specielt om diverse kulturer samt disses religiøse tilhørsforhold. De fleste var enige om, at grunden til, at kolonierne fungerede så godt, som de tilsyneladende gjorde, var- at de var kolonier. Hvad det også undrede os var, at ønskede man at købe noget i en forretning, så skulle der pruttes om prisen i halve og hele timer inden man blev enige med sælgeren om, hvad varen skulle koste.

 

At der er forskel på kulturen og indbyggerne i alverdens lande, i visse mere end andre, kunne vi hurtigt blive enige om. Blandt andet, hvorfor var personer fra nogle lande/kulturer særligt kriminelle? De etniske indbyggere i Mellemøsten var/er absolut ikke dumme. Men det var/er som om, at de lever efter deres egne moralbegreber, hvoraf had til anderledes tænkende er en væsentlig del af deres livsholdninger. Altså de samme som man i dag ser det i Danmarks såkaldte ghettoer. Helt anderledes var det at komme til havne i Fjernøsten. Her var befolkningen fredelig og vi følte os velkomne. Og at komme i ” De indfødtes kvarterer” efter solnedgang var ikke forbundet med noget risikabelt.

 

At der er stor forskel mellem Mellemøstens og næsten alle andre lande, kan bedst illustreres ved følgende:

 

Igennem generationer har danske/skandinaviske/europæiske søfolk giftet sig med piger fra alverdens lande, men yderst sjældent med nogle fra den indfødte befolkning Mellemøsten. Dertil er kultur og religionsforskellen alt for stor.

 

Det var for i øvrigt også første gang, jeg observerede, at tro og religion ofte bliver styret af frygt. Frygten for hvad der kan/vil ske, hvis det bliver opdaget af sine trosfæller, at man ikke lever efter de forskrifter som ens religion dikterer. For eksempel måtte skibets besætningsmedlemmer fra Mellemøsten, hvoraf vi havde flere, der officielt var muslimer, ikke spise svinekød eller drikke alkohol. Men var der ikke andre muslimer, der så det, spiste de med største velbehag øf-øf kød samt drak øl og spiritus. Iflg. Deres religion skulle de også bede fem gange om dagen. Men aldrig så vi en enkelt gøre det. Nej, det skete altid som en del af en flok.

 

Dengang, som nu undrer det mig og mange andre, at der kan være så stor forskel på mennesker og kulturer.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…