Tænk på et tal!
Tallet er 50. 5o er tallet, der angiver hvormange mandater de godt 1 million pensionisters stemmer samlet ville give til næste folketingsvalg – og dermed udgøre en ganske væsentlig magtfaktor, der ville have afgørende indflydelse på en ganske anden – og retfærdig – fordelingspolitik.
Sidste uges fremlæggelse af udkast til finanslov var set med folkepensionistens øjne en nærmest uartighed.
Politikernes og journalisternes efterfølgende kommentarer til finanslovudkastet gennem dagen afsluttende med “debatten” på DR 2 undgik “behændigt” at anvende “skattelettelser til pensionister”.
Sådan!
I øvrigt var/er der – indtil videre – en eklatant fejloplysning i oversigten over hvem der – procentuelt – får mest ud af de stipulerede skattelettelser. HK.eren må vige førstepladsen til fordel for … ja, direktøren
Finansministerets fuldmægtige må på en regne-efteruddannelse – måske sammen med departementschefen?
Finansminsterens hastige gennemgang af problematikken “råderum” (ikke at forveksle med “roderum”) var også fejlbehæftet.
Med henvisning til at det politiske establishment åbenbart ikke ønsker at give folkepensionisterne en kompensation på skattebilletten må denne besparelse jo positiv tilskrives øget råderum – så til lykke med det regeringen Løkke.
Mon ikke det maner til eftertanke hos pensionisterne – at sidste uges torsdag vil blive husket ved manglende udmelding om skattelettelser og fjernelse af det minus, der fremkommer ved regulering af pensionerne (i forbindelse med ændring af finansiering af satspuljemidlerne) – men huskes ved næste folketingsvalg.
Pensionisterne siger: Tak for kaffe – endnu en gang,
Niels Elming
Kolding
Fri Hash og erfaring.
Det er besyndeligt at flere ogflere ønsker fri hash, endskønt sundhedsstyrelsen klart fremhæver de særlige skadelige bivirkninger, som hash har. Det fremføres i forbindelse med frigivningen af hash’en, hvordan man i Colorado i USA har grebet sagen an, og at man øjensynlig har gode erfaringer dermed.
Det besynderlige er, at man fra Danmark søger erfaringer fra geografiske områder, som ingen længerevarende erfaring har med problemet.
I stedet burde man naturligvis henvende sig der, hvor man gennem århundreder har måttet lide under narkotikaens svøbe, nemlig i Fjernøsten, hvor både Thailand og Vietnams afhængighed af salg af narkotika var og er velkendt.
Fra officiel dansk side siges det åbenlyst, at det vil være umuligt at bekæmpe hash-problemet.
Alligevel er det visse steder i verden lykkedes at bekæmpe hashhandel.
Et godt eksempel er Singapore, en millionby og et landområde, der – i modstrid til påstanden om at strengere straffe ikke hjælper – beviser, at dette udsagn ikke er korrekt.
JOURNALISTISK VENSTREPARTIS SELEKTIVITET FOR NØDVENDIGHED.
I dagens DKA læser man overskriften delvis: Justitsminister Søren Pape giver Den Korte Avis ret——–
Citat:
Denne oplysning blev stort set fortiet i de andre danske medier. Det mente Journalistisk Venstreparti åbenbart ikke, at befolkningen havde godt af at høre.
Nu er det særdeles besynderligt, at medierne (læs specielt BT)
kræver:
Citat:
Nu skal sandheden om Peter Madsen leveres til den danske befolkning.
Smagsselektivitet, kan man vist roligt kalde dette hykleri.
De, journalistisk venstreparti, er med Egon Olsen udvalgte, nogle skidesprællere, socialdemokrater og slapsvanse.
Så er det sagt. Foragt.
Hvad siger I læsere?
John Emil Piper, Hillerød
Endnu et skridt
Så har EU taget endnu et skridt på vej mod den ønskede socialisme.
Helt uforklarligt har man fastsat, at “det er i passagerenes interesse, at flyene holdes på vingerne”. Og retfærdiggør dermed et statslån på 150 mio euro til det private flyselskab Air Berlin. De normale markedskræfter som erhvervslivet normalt må indrette sig efter, sætter den tyske stat med EU´s velsignelse ud af kraft. Nå ja, kan man sige, det er i småtingsafdelingen. Nej, for der indføres dermed præcedens for at staten kan gå ind og understøtte private selskaber efter forgodtbefindende. Og sætte markedskræfterne ud af spil. Hvad bliver det næste, som staten mener, at det er i borgernes interesse “at holde på vingerne”? Jeg er bange for at det snarere er statens og EU´s interesser, der holdes på vingerne. Og det er jeg ikke tryg ved. For statslig intervention i markedet er og bliver socialisme. (Jeg er dog enig i, at såkaldt systemiske virksomheder som banker og realkreditselskaber, ligger indenfor statens og borgernes
interessesfære)
Karsten Søberg
Glumsø
Antallet betyder noget
De fleste danske politikere og debattører er enige om at ANTALLET (af muslimer der bosætter sig i Danmark) HAR STOR BETYDNING, men jeg synes der hersker en udbredt misforståelse i den offentlige debat : Det forekommer mig at med “antallet” menes antallet pr. år, altså hvis der kun kommer få muslimer AD GANGEN, Kan vi nå at integrere dem i det danske samfund.
NEJ. Jeg mener at antallet af muslimer i Danmark er vigtigt af en helt anden grund : I et samfund med meget få muslimer forløber alting fredeligt, men hvis der er et stort mindretal eller et flertal af muslimer i et land – eller i en by eller en bydel – vil islams religiøse ledere kræve sharialoven indført.
SHARIA er en uundværlig del af Islam som hovedet er en uundværlig del af kroppen. Hersker Sharia i et samfund vil de mange fredelige muslimer der protesterer blive betragtet som frafaldne. Det er der dødsstraf for iflg. Sharia.
Forklaringen på det ligger i at Islam har rødder i en ideologi beregnet for et krigerfolk på erobringstogt. Sammenlign det med forholdene under en krig : Hvis under 2. verdenskrig en tysk eller engelsk eller russisk soldat desserterede ved fronten betød det omgående henrettelse.
HVAD ER SHARIA : Sharialoven er indført 100% i Islamisk Stat (ISIS) og 80-90 % i Saudiarabien og Iran. Her kan enhver DER ØNSKER AT VIDE BESKED se hvad Sharia er i praksis.
Læs også hvad historikeren og systemkritikeren Lars Hedegaard skriver om Islam, f.eks. i bogen “I krigens Hus” (2006) og i bogen “Attetatet” (2015) m.fl.
SHARIA er guden Allahs evigtgyldige lov der dækker alle dele af muslimens liv og al lovgivning i samfundet.
Sharia dikterer at kvinden er mandens ejendom. Det ydre symbol på dette er tildækningen af kvinden.
Sharia bestemmer (censurerer) hvad der må skrives – og tegnes – i bøger, aviser, skolebøger, lexica m.m.
Sharialoven gør al menneskeskabt lov ugyldig, hvis den strider mod islams hellige skrifter (Hadithen, Siraen, Koranen).
Shariaen er for flere hundrede år siden støbt urokkeligt i beton.
Sharia kan derfor aldrig integreres i et folkestyre, som jo består af menneskers lovgivning. (“intet over og intet ved siden af folketinget”). Det vil være lige så umuligt som at integrere ild og vand.
Dansk udlændingepolitik i praksis – og den åndelige strid – skal efter min mening bygge på følgende grundlag :
Hele Danmark skal for alle følgende generationer være og forblive SHARIAFRIT OMRÅDE.
Derfor betyder antallet noget.
Fordi man ikke har villet høre …
Virkeligheden er til ulejlighed
Vil man ikke høre, så får man at føle. Når det er politikerne der ikke vil høre – høre om sandheden og virkeligheden – så er det befolkningen, der får at føle. Mon den selektive døvhed skyldes, at den rigtige virkelighed passer så pokkers dårligt ? Den passer ikke ind i de aftaler der er lavet, og heller ikke med de løsningsmodeller der for længst er implementeret.
Farlige møder
I årene efter anden verdenskrig har mange fornemme folk fra Vesten afholdt møder med Emirer og kongefamilier i den arabiske verden, ikke mindst Saudi-Arabien. Det er der billeder af. Winston Churchill er også med.
Solgt ud for olie
Allerede for 35 år siden blev der advaret højlydt, og særligt inden for de sidste 20 år er advarslerne blevet kraftigere. Selvom advarslerne understøttes af de stadigt barskere realiteter, så vil man til stadighed ikke høre. En så udtalt døvhed, får heldigvis flere og flere til at tænke, om der er lavet en aftale, man ikke kan løbe fra – måske olieleveringsgaranti for immigration ? Er man så senere kørt ud af det samme spor, og slået to fluer med et smæk og gjort islamisk immigration til løsningen på Vestens demografiske problem ? I hvert fald kan man forundret og mystificeret tænke både dette og hint, for det bliver stadigt tydeligere, at man – ikke mindst på det politiske plan – har vedtaget en anden virkelighed. Muligvis fordi den virkelighed passer bedre med de aftaler der er indgået, og bedre med de løsningsmodeller der er konstrueret på skrivebordene.
Der må være en grund
Det man ikke har villet høre, er et lille ord med store konsekvenser : islam. Selvom en nøgtern videnskabsmand og prominent historiker som Lars Hedegaard gentagne gange har forsøgt, at råbe dem der bestemmer op, og sagt (i store træk) : “hør nu her, islam er skabt som modstykke til kristendommen. Til den religiøse del medfølger et fasttømret komplementært værdisæt, religiøse love og leveregler, diktat om samfundsindretning etc. – det der ender galt” !!! Mange andre vidende og rationelt tænkende mennesker har som han stædigt, vedvarende og stiltiende advaret, men er lige så konsekvent og vedvarende blevet overhørt. Det må der være en grund til.
En ganske særlig grund
Der må være en grund, som ligger ud over de principielt humanitære man har ladet sig binde af. Måske de bare er et redskab ? Hvad hvis konventionerne blot er et middel til at nå målet – et mål der hænger snært sammen med de aftaler der er indgået for mange år siden, og som igen hænger snært sammen med de løsningsmodeller der sidenhen er konstrueret ? Modeller, hvor det er virkeligheden der med djævelens vold og magt nødvendigvis skal indpasses, frem for, at det er løsningsmodellerne der skal passes ind i virkeligheden.
Ved udskamning har man hindret livsvigtig viden om islam
Uddannelsessektoren, særligt universitetseliten, erhvervseliten, den politiske elite og selv en stor del af en korrekt kirkelig elite har sammen med mainstream medierne været enige om, at tabuisere det man ikke vil høre – advarsler om islam. Gennem undertrykkelsesmetoder som brug af stempler som islamofob, racist, xenofob, populist, højreekstrem, nazist og mange andre ytringsfrihedsobstruerende tiltag, er det lykkedes i ganske mange år, at lamme den fri debat. Katastrofalt mange, for tabuisering har hindret vigtig viden om islam. Dertil er politisk ukorrekt viden, eksempelvis som den Professor Helmuth Nyborg redeligt beviste i sin forskning ved Psykologisk Institut i Århus, simpelthen blevet forbudt. Den politiske korrekthed rydder bordet i alle sammenhænge, og prioriteres af korrekte præster som professorer over både evangeliet og sand viden. Det er sand fanatisme.
Integrationsarbejdet er let blevet neutraliseret med religiøs hjernevask
Resultatet er, at man samtidig med det ene dyre integrationsprojekt efter det andet ; har ladet den ene moske efter den anden opføre, har ladet muslimske koran- og friskoler skyde op som paddehatte, i berøringsangst og misforstået hensyn har ladet forældrene opdrage deres børn fastlåst i et religiøst adskilt dvs dikotomisk fjendebillede (dem/os), har ladet særregler få fat i en begyndende afmontering af vore fri ligestillede samfund, sådan at islam – “den” – har fået sult på mere. Sådan er der begået mange katastrofale politiske fodfejl i relation til islam, den ene mere kontraproduktiv end den anden, simpelthen fordi man ikke har haft et tilstrækkeligt kendskab til islams natur.
Rækker man Fanden en lillefinger
For at sige det lige ud. En del af islam – en del af denne natur, er sådan, at rækker man “den” en lillefinger, så tager islam hele armen. “Fodring” aktiverer systemet. Modsat, så kan nogle ordentlige dask kan få islam til at gå i dvale, såkaldt hudna. Historisk er islam slået tilbage flere gange, og så er der nogen ro i nogen tid. Sådan virker det også nationalt lokalt – desværre. “Dask” i form at stringente retningslinjer neddysser. Så bliver der mere stille og muslimerne generelt indordner sig – forudsat, at koncentrationen ikke overstiger ca. 25 %. Det er den kritiske mængde. Så det, at række islam en lillefinger, er det værste man kan gøre. Des mere “den” får, des mere krævende bliver islam – det er sådan systemet virker. Accelerationen er indbygget og kollektivt indlært – mere vil have mere.
Der er intet islam – muslimer generelt – foragter mere end slaphed og svaghed, men i stedet for konsekvent, at stille ufravigelige krav om, at slippe de fjendtlige politiske ideologiske dele af islam – Medina delen – så har man gjort det modsatte. Fordi man ikke ved, hvad man har haft med at gøre, har man ansporet et system, frem for at passivisere og afmontere dele af det. Man har givet ideologisk islam fred og penge til at dyrke disse dele isoleret i miljøer med arabisk parabol-TV, i lukkede familie- klansystemer, i Bazarer med hijab, niqab, burka, social kontrol og halal. Selv politiet ansporer dette mørke ved at ansætte Asmaa Abdol-Hamid der bærer hijab og ikke vil give hånd til mænd. Medens løgnen om den snarlige integration har beroliget og virket som opium for folket, så har man konsekvent gjort det stik modsatte af det nødvendige – alt sammen fordi man ikke har villet høre.
(Tager Danmark/Vesten fløjlshandsken af, så skal den helt af – ellers vil det virke som at pirke lidt til en grævling).
Terror(islamisk jihad), bandekonflikt, voldtægter og overfald er kun toppen af isbjerget
Resultatet er, at vi alle sammen nu er truet. Vore børn og deres børn imødegår en tvivlsom fremtid, og for første gang i generationer kan vi ikke denne gang sige, at vi overlader dem et bedre samfund, end det vi overtog. Shame on us ! Den erobringsideologiske del af islam har først nu rigtig fået momentum, og det bliver kun værre fra nu af. Vi bor nu i krigens hus. Alt sammen fordi, man ikke har villet høre.
Steffen Wernberg-Møller