Danmarks befolkning er ved at blive skiftet ud – det ødelægger vores land

Det største svigt

Af Jacob Rasmus Iversen

 

Asylmigration som konsekvens af asylansøgere i 2017

Indtil nu har Danmark i 2017 dagligt modtaget i størrelsesorden 7- 10 asylansøgere fra fortrinsvis muslimske lande. Alle asylansøgere har, jf. Danmarks internationale konventionsforpligtelser kombineret med bl.a. udlændingeloven af 1983, juridisk krav på at få deres sag behandlet af myndighederne.

 

Denne behandling vil for en stor dels vedkommende resultere i en opholdstilladelse, krav på familiesammenføring samt offentlig forsørgelse i Danmark i den udstrækning, at der ikke kan findes arbejde. Det sidste er tilfældet i langt de fleste tilfælde.

 

Selvom tilstrømningen pt. er lav, så vil der alligevel alene for 2017 skønsmæssigt skulle behandles 3000-3500 asylansøgninger. Forsigtigt vurderet vil resultatet af asylbehandlingerne resultere i at ca. 1600-1700 asylansøgere – fortrinsvis med muslimsk baggrund – får opholdstilladelse i Danmark.

 

Tillægges dette tal de efterfølgende familiesammenføringer, vil resultatet af den historisk lave tilstrømning af asylanter til Danmark i 2017 alligevel kunne resultere i ca. 3000 nye asylmigranter. Disse migranter vil for langt de flestes vedkommende ende op med at får permanent ophold i Danmark og dermed konverteres til indvandrere.

 

Læs også
Filmanmeldelse HUMAN FLOW: Propaganda eller ’bare’ en krise-dokumentar?

Ca. 1600 -1700 vil få afslag på asyl. Nogle af disse vil relativt hurtigt forlade Danmark, andre kan ikke hjemsendes, da deres hjemlande ikke vil modtage dem, og atter andre ”forsvinder”, dvs. lever illegalt i Danmark eller ”siver” til andre EU lande. Dvs. asylansøgere med afslag på asyl vil fortsat komme til at beslaglægge ressourcer hos danske myndigheder – hos politiet, udrejsecentrene, domstolene, fængslerne etc.

 

Ovenstående er en realistik vurdering af situationen i et år med et, ifølge regeringen, historisk lavt antal asylansøgere. De endelige tal for året kan blive større eller mindre, men niveauet vil næppe ændre sig afgørende.

 

Man tør dårligt tænke på, hvordan situationen vil se ud, når man igen får et ”normalt” år, eller når der går ”hul” på Italien og Grækenland, og en million eller flere asylansøgere igen vil søge op gennem Europa til lande med de mest veludviklede velfærdssystemer og dermed de mest generøse offentlige kasser, eksempelvis Danmark.

 

Asylmigrationen har demografiske følger – befolkningsudskiftning

Den viste asylmodel er år efter år gennem årtier blevet praktiseret i Danmark og har resulteret i, at der nu er knapt 500.000 borgere i Danmark med ikke-vestlig (Danmarks Statistik 2017) – fortrinsvis muslimsk – baggrund.

 

Alene i perioden 2001-2017 er der via asyl – inklusive familiesammenføringer – ankommet godt 150.000 ikke-vestlige asylmigranter, altså indvandrere. Inkluderes yderligere efterkommere for samme periode (2. og 3. generation) er antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund i perioden – dvs. over 16 år –  forøget med godt 240.000 mennesker (JP-Uhrskov blog 23.11.2017).

Læs også
Video: Hundredevis af afrikanere stormer grænsen til Europa – de kommer nok aldrig ud igen …

 

Den etnisk danske befolkning er i samme periode stort set stagneret. En udvikling af denne art, hvor de oprindelige beboere udgør en stadig mindre del af befolkningen i deres eget land, kaldes befolkningsudskiftning. Hvis udviklingen fortsætter vil nogle nulevende etniske danskere opleve at blive i mindretal i mange af deres egne byer – demografien i kombination med den fortsatte asylmigration vil virkeliggøre dette scenarie.

 

Asylmigrationens samfundskonsekvenser

Ændres udlændingepolitikken ikke radikalt, dvs. ultimativt med et totalt stop for asylanter, vil den asylmigration, vi har set de sidste 30 – 40 år fortsætte så længe, der er religionskrige, overbefolkning, fattigdom og sult i Mellemøsten, Afrika mv, og det vil sige altid – og måske alligevel ikke altid, men kun indtil det danske velfærdssamfund de facto er brudt sammen. På det tidspunkt vil det økonomiske og sociale udbytte af at rejse gennem 5-6 sikre europæiske lande for at komme til Danmark – dette fjerne, kolde og regnvåde nordlige land i Europa – nok ikke mere være attraktivt.

 

Danmark har på dette tidspunkt, med velfærdsstatens sammenbrud og en fremskredet befolkningsudskiftning, betalt den ultimative pris ved, billedlig talt, at have reddet så mange mennesker op i båden, at båden synker.

 

Det er indlysende, at et lille land som Danmark hverken økonomisk eller kulturelt kan holde til en vedvarende asylindvandring bestående af titusindvis af fremmede fortrinsvis uuddannede mennesker med en kultur og et værdigrundlag, der på væsentlige punkter er i diametral modsætning til det vesteuropæiske, og dermed til det danske. Allerede i dag er problemerne med den muslimske asylmigration i Danmark af en sådan størrelsesorden, at de forekommer uløselige – og hver eneste dag øges problemerne ubønhørligt med den stadig pågående asylindvandring. Velfærdssamfundet vil langsomt men sikkert eroderes, og processen er i fuld gang.

 

Læs også
Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København

Det største svigt

Kort sagt er situationen den, at landets beslutningstagere, dvs. primært det politiske flertal, er i færd med at ændre Danmark for altid til et multietnisk og multikulturelt samfund med alle de uløselige konflikter af social, økonomisk og kulturel art dette vil medføre.

 

Vore efterkommere vil nok, og med rette, have svært ved at tilgive, at en enkelt eller to generationer af politikere har fået lov til så fundamentalt at spolere et velfungerende, fredeligt vestligt velfærdssamfund – et samfund og en kultur, der er opbygget gennem Danmarks tusindårige historie, og som nu på ultrakort tid, set i historisk perspektiv, transformeres i retning af et nyt konfliktfyldt Balkan-land.

 

Dette, det største svigt af danskerne og deres land, sker her og nu – lige for øjnene af os. Det bør stoppes – nu.

 

Alle erkender, at problemet kan være vanskeligt og indviklet at løse, men kompleksiteten af problemet kan aldrig være en plausibel grund til at undlade at løse det, specielt ikke når det er så vitalt for Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…