”Daylight Saving Time” – på dansk ”Sommertids”- ophør står nu for døren!
Af Kjeld Krageskov
Nu skal, med djævlens samt EU`s magt og vælde, mange mennesker og dyr igen, igen plages til ingen verdens nytte!
Mange undersøgelser viser, at den ubehagelige tidsforstyrrelse (hvad klokken er i forhold til solens naturlige gang på himlen) er aldeles plagsom for mangt og meget. Energibesparelse, som var hovedargumentet for bla. EU, viser sig, jf. et utal af undersøgelser, ikke at holde stik!
De fleste valide undersøgelser hævder, at evt. energi mv. besparelser er så små at det nærmest ikke kan måles!
EU bør her iværksætte ”Solnedgangsklausulen” overfor DST, idet formålet med EU-bestemmelserne på området ingen positiv virkning har i forhold til hvad bestemmelserne skulle tilgodese. Ulemperne ved Sommertid er, for en meget stor del af EU`s befolkning, derimod voldsomme.
Mange englændere siger – DST udsætter os for:” some weeks or so feeling out of place and discombobulated!” Og dette med EU`s plagsomme velsignelse – to gange pr. år!
EU bør i det hele taget trække mange aktstykker og bestemmelser, som tiderne, samt ny viden er løbet fra, tilbage. Dette sker meget sjældent i nuværende EU-regi. Denne forsømmelse lægger ved til det negative bål omkring EU-bureaukratiet!
Bevar dagplejen
Af Kristina Jørgensen Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget (DF) Kolding
Jeg er træt af at høre, at forældre vælger vuggestue fremfor dagpleje. Der føres ingen statistik over, hvor mange der gerne ville have kunnet vælge en anden pasningstype, end hvad der lige var muligt. Så hvor er det reelle valg?
Når en tom dagplejeplads er dyrere end en tom vuggestueplads, så bliver det oplagte valg at opsige dagplejeren. Der er dog netop pga. forældrenes tilvalg, at mange af disse herefter bliver private dagplejere. Og det er en skam, når familien herefter mister muligheden for gæstepasning, som den private dagplejer sjældent kan tilbyde.
Hvilken pasningstype der passer til hver enkelt barn er individuelt, og jeg ønsker at hver familie i Kolding Kommune har muligheden for at tage et individuelt valg. Men det kræver, at vi stadig har dagplejepladser at tilbyde familierne.
Må vi se kommunens tidsmaskine?
Af Louise Lange, bestyrelsesmedlem og byrådskandidat Dansk Folkeparti Horsens
Det ville varme mit hjerte at kunne skrive at Danmark er et velfærdssamfund, men desværre er det noget vi bevæger os længere og længere væk fra.
Men i Horsens Kommune har vi tilsyneladende løst problemet med alle de sparerunder der er på social- og sundhedsområdet og den velfærd Danmark gerne vil være kendt for. Horsens Kommune har opfundet tidsmaskinen!
Jeg har kendskab til virkelige hændelser fra de kommunale ansatte. Lige et par stykker…
- Arbejdsplanen – der er ikke afsat tid til transport mellem borgerne
- Frokost – det kan du da spise mens du kører/cykler fra den ene borger til den anden
- Toiletbesøg – ja det må du klare når du er hjemme hos den enkelte borger
Dette er blot nogle af de historier jeg hører og samtidig har jeg fået lov til at se en arbejdsplan og det er korrekt, at der ikke er afsat tid til transport mellem den enkelte borger. Derfor må jeg konkludere at Kommunen har opfundet tidsmaskinen, for hvordan kan arbejdsplanen ellers hænge sammen?
For borgerne har ret til den tid de er blevet tildelt og det er ikke rimeligt at en del at den tid, skal bruges til transport til den næste borger!
Social- og sundhedsområdet skal løftes, da borgerne ofte er forsømte og de offentlig ansatte løber stærkere end nogensinde før, hvilket jeg ikke mener på nogen måder er acceptabelt.
Jeg vil arbejde på at få arbejdsstrukturen omlagt, så der igen er tid til den pleje og omsorg den enkelte borger har brug for, samt ordentlige arbejdsforhold til de offentlige ansatte, hvilket eks. indebærer tid til frokost og toiletbesøg.
Vi bor i et velfærdssamfund – og det skal der være råd til!
Antabus og drikketrang
Af Mogens Moos Alkoholterapeut
Antabus duer ikke til behandling af ’Genetisk Afhængige’. Det har svovlpillen ikke gjort i 60 år. Kommer aldrig til det. Behandlere og rådgivere der anbefaler antabus er uprofessionelle. De ved alt for lidt om genetisk, biokemisk afhængighed.
Ved ikke hvor mange alvorlige bivirkninger pillen har. Bl.a.: Angst. Depression. Psykose. Hovedpine. Svimmelhed. Maveproblemer. Høj puls. Nervelidelser. Hallucinationer. Paranoide tvangstanker. Leverpåvirkning. Nedsat kønsdrift. Impotens.
Antabus er en narrepille, der udsætter drikkeriet til næste gang, hvor tilbagefaldet bliver endnu værre. Afhængige føler sig fanget i et kemisk fængsel, de ikke kan befri sig fra. Drikketrangen forsvinder ikke. Tværtimod.
Via et gen/enzym i leveren, som kun de disponerede har, danner antabus det giftige mellemprodukt asetaldehyd, der på ’Kromosom-11’ i hjernen danner mere af morfinstoffet THIQ. Tilbagefald følger. Denne biokemiske proces foregår også, mens der tages antabus, selv om der ikke drikkes alkohol.
Mennesker med flere års afhængighed ved, hvordan antabus kan elimineres effektivt. Begynder de på det, er afhængigheden helt ude af kontrol. Der drikkes på tom hjerne.
Drikketrangen forsvinder, når en afhængig 100 % beslutter sig for et AlkoStop på livstid.
P-oprøret breder sig
Af Jørgen Mejrup
- Vi har i en periode opsat skilte, der advarer bilisterne mod, at de går i en parkeringsfælde, siger en af naboerne til den famøse parkeringsplads i Svendborg, der bøffer parkanterne, når de har betalt for parkeringen i P-automaten og straffes med en kontrolafgift på 750 kr med henvisning til at parkering er forbudt 15-22.
- Men tilføjer den rystede nabo: Lige så snart vi har advarsels op skiltene på parkeringsfælden, bliver de revet ned af P-kontrolløren, der fælder parkanter i hundredvis. -jeg vil anslå, at mindst 500 bilister er gået i fælden i den tid, jeg har holdt øje med kontrollører, siger hvis navn er mig bekendt.
- De snørede bilister og beboerne omkring pladsen i Korsgade i Svendborg, vil nu på anden vis forsøge at advare ofrene. Både ved opsætning af advarsler i vinduerne, hvor P-kontrolløren ikke har lovlig adgang samt via efterlysning af de forurettede i medierne med henblik på et gruppesøgsmål mod P-Park.
- Undertegnede, der selv gik i fælden, svarede i gen ved at indgive politianmeldelse mod Q-Park samt klage til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring, men ingen af disse myndigheder ønsker at tage sagen op.
- – Vi kan kun henvise til at klage til parkeringsfirmaet og Forbrugerklagenævnet, lyder det i afslaget fra Fyns Politi.
- Men desværre viser det sig, at klagenævnet ikke behandler klager til en værdi under 1000 kroner, dog 650 kroner for tøj og sko.
- Det offentlige og de private parkeringsselskaber tjener årlig knap en milliard ind i P-afgifter. Både i P-branchen og i Justitsministeriet erkender man, at skiltningen ikke er klar og tydelig nok til, at folk kan forstå den. Et ministerielt skilteudvalg, der i øvrigt har direktør Axel Pedersen, Q-Park som medlem, ventes snart klar med et nyt og mere forståeligt regelsæt for skiltningen på de private P-pladser i Danmark.
- Ind til da vil der herske anarki på flere af de privatejede pladser, selv om P-kontrollørerne hat fået besked på, at de ikke skal pålægge en afgift, hvis de er i tvivl.
- De nye skilte vil koste et ukendt millionbeløb, som lægges oven på de eksisterende afgifter, som stiger fra de nuværende 750 kr. pr forseelse til det dobbelte.
- Men lovgivningen lader også på det punkt parkanterne i stikken. P-kontrollen gør nøjagtiglige, hvad der passer ham.
- En anden ”morsomhed ”er at selv om P-kontrollen på de fleste private pladser har hjemmel i færdselslovens paragraf 121 stk. 1, så har kontrollørerne på disse pladser ikke pligt til at følge lovens bestemmelse om observationstid.
- Færdselsloven siger ellers klart, at der først er tale om parkering i lovens forstand, når der er gået tre minutter.