Heftigt opgør om helt små piger, der tvinges til at gå med islamisk tørklæde i muslimske børnehaver

foto: Privat via Kronen Zeitung
Udskriv

Østrigs markante udenrigs- og integrationsminister, den konservative Sebastian Kurz, er gået til angreb på islamiske børnehaver.

 

Han anklager dem for at fungere som parallelsamfund, der isolerer børnene fra det østrigske samfund og påvirker dem i fundamentalistisk retning.

 

Kurz vil simpelt hen have dem forbudt med den begrundelse, at de modarbejder enhver integration.

 

Dette har udløst en større offentlig debat.

 

Helt små piger med islamisk tørklæde

Debatten blev yderligere forstærket, da avisen Kronen Zeitung onsdag offentliggjorde en stribe fotos, der viser, at selv helt små piger skal bære islamisk tørklæde i børnehaven.

 

Billederne var taget af en af avisens læsere.

Læs også
Sebastian Kurz ligner Østrigs nye leder – han får hovedrolle i Europa som Merkels modstander i udlændingepolitikken

 

En muslimsk socialdemokratisk lokalpolitiker i Wien er derefter gået til modangreb. Han hævder at disse billeder er forfalskede. Omar Al-Rawi, hedder han.

 

Kronen Zeitung fejer beskyldningen af bordet. Man citerer en talsmand for integrationsministeriet for følgende kommentar:

 

”Vi kender disse billeder, og vi ved, at de for nylig er blevet taget i islamiske børneinstitutioner.”

 

Skjuler fundamentalistisk påvirkning

Det islamiske tørklæde synes altså at være en del af den foreskrevne påklædning i disse muslimske institutioner, selv for små piger.

 

Læs også
Pakistansk migrant skulle vise sine papirer, men han angreb politiet og råbte ”Allah, Allah” – så kom næste chok

Dette er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at tildækningen af kvinder begrundes med, at de ikke må sende seksuelle signaler til mændene. Små piger udnævnes på den måde til seksualobjekter.

 

Men man gør tilsyneladende alt for at skjule den fundamentalistiske påvirkning for offentligheden. Med en muslimsk socialdemokratisk lokalpolitiker som talerør.

 

http://www.krone.at/oesterreich/kopftuch-fuer-kinder-fuer-spoe-politiker-faelschung-angriff-auf-kroneat-story-576142

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…