Udenrigsminister Kristian Jensen vil have åbne grænser og mere arbejdskraft fra tredjeverdenslande. Inger Støjberg vil ligeledes importere flere udlændinge til Danmark for at arbejde. Lars Løkke synes, at det er toppen, når unge danskere vælger at kommunikere på engelsk frem for dansk. Anders Fogh stormede til Bruxelles, ligeså snart han fik chancen. Og Helle Thorning-Schmidt ville også væk fra Danmark så hurtigt som muligt, og det kom hun så.
Flere politikere higer tilsyneladende så voldsomt efter det kosmopolitiske, at det vigtigste for dem er at imødekomme verden omkring os frem for at stå fast på dem, vi er. Om det er, fordi de lugter investeringer, eller fordi det bare er smart at være verdensborger, ved jeg ikke. Men faktum er, at denne tilsidesættelse af det danske, er kritisabel.
Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og nu Lars Løkke Rasmussen synes at befinde sig et andet sted end de fleste danskere. Personligt er det mig en gåde, hvordan man som dansk statsminister kan være fortaler for, at unge i Danmark taler engelsk med hinanden i stedet for dansk. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.
Ja, nok er der en lille del af erhvervslivets top, der føler sig bedre tilpas med engelsk, og som betragter sig selv som verdensborgere, men hvad med forståelse for den helt almindelige dansker, for hvem det danske sprog er fundamentalt, for hvem hverdagen er dansk, og som ikke er kosmopolitiske i deres verdensbillede?
Jeg kommer til at tænke på dengang, Helle Thorning-Schmidt udløste store klapsalver, da hun i EU-parlamentet udtalte »I am a European at heart«. Det havde da været en formildende omstændighed, hvis vores daværende statsministeren havde udtalt på dansk »Jeg er europæer i hjertet.«, og allerhelst havde jeg gerne set, at vores tidligere statsminister rent faktisk også var dansk i hjertet. Jeg vedstår såmænd gerne, at jeg er europæere, men jeg er dansk i hjertet.
Jeg finder det problematisk, at flere danske toppolitikere hellere vil kassere det danske end værne om det. Hvad enten det handler om sproget, om arbejdskraft eller jobmuligheder, så synes alt uden for Danmarks grænser at have større appel til visse dele af Venstre og Socialdemokratiet end det indenfor. Hvordan forklarer vi i øvrigt indvandrere, at det er vigtigt, at de lærer dansk, når højdepunktet for os danskere åbenbart først opstår, når vi taler et fremmedsprog med hinanden?! Det halter altså med logikken.
For mig virker det fuldkommen absurd. Særligt når man tænker på, at Danmark som land og danskerne som befolkningsgruppe har så meget at byde på. Derfor fristes jeg også til at spørge, om vores toppolitikere har glemt deres danske rødder? Måske har det altid været sådan, omend jeg tvivler på det. I Dansk Folkeparti har vi det til gengæld rigtig godt med både vores sprog og vores kultur. Vi føler os hjemme i det danske. Vi taler gerne engelsk med fremmede, men helst dansk med os selv.
Martin Henriksen, MF. Udlændinge- og integrationsordfører. Dansk Folkeparti.
