Han fik en bøde for at lægge en overvågningsvideo med en butikstyv på Facebook – men så gik de andre butiksejere i aktion

Udskriv

Henrik Thomsen har en tøjbutik i Silkeborg. I oktober blev en butikstyv taget på en overvågningsvideo i forretningen. Denne video ville han gerne vise til politiet, så de kunne få fat på tyven.

 

Men politiet havde tilsyneladende ikke tid til at komme. Det fik Henrik Thomsen til at tage sagen i egen hånd.

 

Han lagde overvågningsvideoen ud på Facebook. Det førte faktisk også til, at tyven blev fældet. Men siden er han blevet idømt en bøde på 3.500 kr., fordi det er ulovligt for en borger at offentliggøre den slags.

 

Solidaritet

Så viste 20 andre butiksindehavere deres solidaritet og slog sig sammen om at betale bøden. Initiativtageren til deres indsamling, Martin Jensen fra fotobutikken Click, siger til TV2 Østjylland:

 

”Jeg synes, det var en skæv situation, der var opstået. Der var begået et tyveri i hans butik, men da han henvender sig til politiet, får han at vide, de ikke har tid. Så han tager sagen i sin egen hånd og får tyven fanget. Så er det da uretfærdigt, at han får en bøde for at beskytte sin egen butik.”

 

Derfor er Martin Jensen gerne med til at finansiere bøden. Han mener, at man burde justere på persondataloven, så det bliver lovligt at lægge overvågningsvideoer på de sociale medier, ”når billederne – som i denne sag – er så tydelige og med sikkerhed viser et tyveri”.

Læs også
Asylansøger fra Congo stod bag bestialsk voldtægt på strand – han fører sig frem med dyr bil

 

Martin Jensen mener, at metoden med at lægge den slags videoer ud, har vist sig effektiv. ”Vi har set mange eksempler på, at kriminelle bliver fanget her – ellers er det altså for nemt at slippe af sted med forbrydelserne.”

 

Dybt frustrerende

Den Korte Avis har tidligere skrevet om lignende sager.

 

For butiksejere er det dybt frustrerende, at de fanger en butikstyv på fersk gerning, hvorefter de konstaterer, at de ikke kan få politiet til at komme.

 

For det første er det krænkende for retsfølelsen – ikke bare hos butiksejerne, men sikkert også hos mange andre.

 

Læs også
Kvinde lægger billede ud på Facebook af mand, der er sigtet for sexovergreb på 4-årig pige – hun vil gøre det igen, selv om det er ulovligt

For det andet sender det et signal til butikstyve om, at de bare kan tage for sig af varerne, uden at det får nogen konsekvenser. Det kan føre til flere tyverier.

 

Svigt fører til selvtægt

Når det er forbudt at lægge den slags videooptagelser på Facebook, hænger det sammen med risikoen for, at man i nogle tilfælde får hængt en forkert person ud.

 

Men omvendt er det utåleligt for forretningsdrivende, at de har optagelser, som klart dokumenterer et tyveri, uden at politiet tager sig af det, og uden at de må offentliggøre deres optagelser.

 

Martin Jensen fra Click mener ligefrem, at butikkerne bør støtte hinanden ved at lave en forsikringsordning, hvor man altid i fællesskab betaler bøderne for at offentliggøre billeder af butikstyve.

 

Til dr.dk siger han: ”Det ville have en utrolig stor præventiv effekt. Ved du hvad? Stjæler du hos os, så ryger du på Facebook, for vi betaler bøden i fællesskab.”

Læs også
Mens folk morede sig i Silkeborgs gader, lå der skarpskytter på hustagene

 

Men det er jo en skidt udvikling, hvis grupper af hårdt arbejdende mennesker, der føler sig svigtet, ikke kan se anden udvej end selvtægten.

 

http://www.tv2oj.dk/artikel/fik-boede-efterlysning-af-tyv-nu-betaler-de-andre-butikker

 

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/boede-facebook-efterlysning-af-butikstyv-de-andre-butikker-betaler

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ