Soldater i gaderne til beskyttelse af vores medborgere. Soldater ved den danske grænse. Dette syn har fået mange kommentarer med på vejen.
En del mener, at det var på høje tid. Soldaterne, vores forsvarsstyrke, skal vel først og fremmest beskytte borgerne og forsvare Danmark mod invasion udefra, fremfor at kæmpe de kampe langt herfra, som de krigsførende landes egne mænd er flygtet fra for at komme i sikkerhed.
Men er det nu beskyttelse af landet, soldaterne skal bruges til? Eller skal de alene frigøre politiet, så disse igen kan koncentrere sig om politiarbejde?
Andre mener, at soldater i gaderne og ved grænsen er nytteløst og spild af tid. Det er udansk. Udansk, ja, det er det uden tvivl. Men det er de importerede kriminelles bestialske forbrydelser sandelig også.
Grænsebevogtning og konventioner
Så gør det nogen forskel med grænsevagter, når hvem som helst bare kan mumle ”asyl” og så blive lukket ind i landet?
Alle regeringer har henholdt sig strikt til de artikler i diverse konventioner, der tilgodeser migranter, mens artikler, der tilgodeser befolkningen, er blevet ignoreret. Man er endog gået så vidt som til at omdøbe migranter til ”spontane flygtninge” i håb om derved at kunne retfærdiggøre invasionen over for befolkningen.
Men uanset, hvad man vælger at kalde migranterne, er Danmark omgivet af ”sikre lande” til alle sider og kan med ”omdømmet” i behold nægte alle migranter adgang.
Flygtningekonventionen (FLK) Artikel 33
- Ingen kontraherende stat må på nogensomhelst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. (min fremhævelse).
Så venstrefløjspartierne har en pointe, når de mener, at grænsevagter i det hele taget ikke kan bruges til at holde fremmede ude med. Det vil først give mening den dag, politikerne også følger konventionerne, når det er til gavn for befolkningen.
Fra 0 til næsten 30.000 migranter
Bortset fra Venligboerne og deres partier var der sikkert generelt glæde over, at regeringen erklærede, at Danmark ikke tog en eneste af Angela Merkels indbudte gæster, som hun forsøgte – og stadig forsøger – at pådutte de andre EU-lande.
Men efter statsministerens besøg hos Frau Merkel fik vi at vide, at han havde lovet at hjælpe damen af med 1.000 af hendes gæster. Hvad er venner ellers til for?
Til de 1.000 blev føjet den invasion, der shoppede rundt i Europa efter det land, der blev betragtet som det økonomisk bedste at slå sig ned i. Således er vi forløbig nået op på næsten 30.000 migranter.
Blandt disse 30.000 asylshoppere vil der være dybt kriminelle og terrorister. Resten vil være personer, der ønsker at få del i den velfærd, som generationer før os – ofte i dyb fattigdom – lagde bunden til gennem ufatteligt hårdt arbejde. Vi, vores forfædres efterkommere, fortsatte med at bygge landet op, mens vi blev brandbeskattet. Det var befolkningen bestemt ikke altid glade for, men skattepengene gik dog til fælleskassen, så børn, gamle, svage, syge og handicappede kunne få et ordentligt og værdigt liv, til danskernes uddannelse og til ”verdens bedste sundhedssystem”, som vi havde engang i det Danmark, vi kendte.
Denne af mange generationer skabte velfærd deles nu med ødsel hånd ud til enhver, der kan trave sig frem til og over vores grænse.
Politikere ynder at stille sig op og fortælle, hvilke fattige eller i hvert fald økonomisk betrængte hjem de kommer fra. Hvordan far og mor knoklede med fysisk hårdt arbejde. Hvordan hver femøre skulle vendes, så der kom mad på bordet hver dag til børneflokken. Politikerne burde derfor kunne forstå den modstand, der er imod at betale til folk, der nasser på befolkningen og derudover hader og foragter os. Men i dag sidder politikerne på flæsket og er bedøvende ligeglade med at overlade ”integrationen” af de uintegrerbare til den del af befolkningen, der ikke kan flytte sig væk. Deres barndomsberetninger er ikke andet end lirum-larum.
Konventionernes forbandelse
Hvad enten det gælder Flygtningekonventionen eller Menneskerettighedskonventionen, går de regeringer, vi har haft og har, langt ud over, hvad der er ansvarligt over for landet.
Har regeringen taget noget som helst hensyn til vores nationale sikkerhed eller den offentlige orden? Har regeringen anvendt ”sådanne interne foranstaltninger” ved at sørge for, at de, der skal udvises, ingen mulighed har for at fortsætte deres forbrydelser imod befolkningen?
FLK Artikel 32
- De kontraherende stater må ikke udvise en flygtning, der lovligt befinder sig på deres område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.
- En sådan flygtning må alene udvises på grundlag af en afgørelse, truffet i overensstemmelse med gældende lov. Medmindre tvingende hensyn til statens egen sikkerhed tilsiger andet, skal der gives flygtningen adgang til at fremlægge bevisligheder for at rense sig og til dette formål at appellere til og lade give møde for vedkommende myndighed eller en eller flere af vedkommende myndighed særligt udpegede personer.
- De kontraherende stater skal indrømme en sådan flygtning en rimelig frist til at søge lovlig adgang til et andet land. De kontraherende stater forbeholder sig retten til i denne tid at anvende sådanne interne foranstaltninger, som de måtte finde nødvendige. (mine fremhævelser).
I den højt besungne Artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen om respekt for privatliv og familieliv, der giver enhver forbryder ret til at blive i landet, har man valgt at se bort fra pkt. 2:
Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. (min fremhævelse).
Hvilke ord i disse konventioners artikler er det, skiftende regeringer ikke forstår?